Et parti skinkestrimler, som er solgt i Fakta-butikker på Fyn og Jylland, kaldes nu tilbage af importøren. Det sker, fordi der er fundet spritlugt i nogle af pakkerne, skriver importøren, Harrys Røgvarer, i en pressemeddelelse.
Skinkestrimlerne er solgt under mærket "topping", som vakuumpakkede pakker på 150 gram med sort og blå etiket. Alle pakkerne er mærket med produktionsdato 14/08 2006, og de har været i butikkerne siden 16. august.
Forbrugere, der ligger inde med pakker af skinketopping, kan levere den tilbage til den butik, hvor pakken er købt eller kassere den. Importøren advarer om, at man kan blive syg, hvis man spiser af pakken.