Intensiv jagt på sindssyg flugtfange

Politiet intensiverer jagten på Per Bjørnskov Madsen, der 6. juni 2010 flygtede fra Psykiatrisk Afdeling på Middelfart Sygehus.

Per Bjørnskov Madsen blev onsdag genkendt af et vidne på biblioteket i Ørum på Djursland.

Politi har offentliggjort en videooptagelse fra biblioteket.

Per Bjørnskov Madsen havde held til at undslippe politiet. Ørum ligger på landevejen mellem Grenaa og Randers, og Østjyllands Politi leder nu efter Per Bjørnskov Madsen over hele Djursland.

Fyns Politi er desuden meget interesseret i oplysninger fra offentligheden om Per Bjørnskov Madsens opholdssted, transportmiddel med mere.

Fyns Politi fraråder at tage kontakt til flugtfangen, da man betragter ham som meget farlig.

Lever under jorden

Siden Per Bjørnskov Madsen flygtede fra afdelingen i Middelfart er han blevet set i nærheden af hans tidligere samlever og fireårige søns bopæl. De har nu levet under jorden lige siden af frygt for Per Bjørnskov Madsen.

Den 6. september hævede Per Bjørnskov Madsen penge på sit dankort
i en automat hos Danske Bank i Randers.

Vidnet fra Ørum har givet følgende signalement af Per Bjørnskov Madsen:

  • 180 centimeter høj og sportstrænet
  • kortklippet mellemblondt hår
  • Iført lysegrå t-shirt med sweatshirt indenunder
  • Iført løbesko

Henvendelse til Fyns Politi kan ske på telefon 114.

Oversigt

    Oversigt