To jagtulykker inden for kort tid: Kvinde skudt i ansigtet

Retssag på vej mod en 70-årig jæger, der i maj var centimeter fra at ramme en bilist på Langeland med et vildfarent projektil. Og for få dage siden faldt der dom i en anden sag om en jagtulykke, hvor en kvinde blev alvorligt tilredt af hagl.

Det var under en bukkejagt ved Lohals i maj, at en 70-årig jæger skød ind i bilistens bil, så en kugle ramte instrumentbrættet - blot 30 centimeter fra bilisten. Ingen kom til skade, men jægeren er alligevel blevet tiltalt i sagen. Og nu er sagen på vej i retten, bekræfter anklager Klaus Holten over for TV 2/Fyn.

I den anden sag fra Faaborg-egnen ramte en jæger på andejagt en kvinde i ansigtet, så hun fik omfattende skader. Jægeren blev mandag idømt en bøde.

Det er usædvanligt med to sådan sager kommer for retten inden for så kort tid, fortæller anklager Klaus Holten.

Oversigt

    Oversigt