Kamp om lygtepælene: - Det går altid vildt for sig

Fra lørdag klokken 12 må folketingskandidater hænge deres valgplakater op

Stiger, plakater og strips. Det handler om timing og de bedste pladser.

Selv om det er flere dage siden statsminister Mette Frederiksen udskrev valg, er det først fra lørdag klokken 12, man må tage det mest klassiske reklamemiddel i brug: Valgplakaterne. 

Derfor har der været god tid til at planlægge strategier for, hvordan man får de bedste pladser til sine budskaber, selv om de eftertragtede steder stadig er de samme. 

- Det har ikke ændret, hvor vi vil hen. Det har vi haft en meget god ide om fra start, siger Jonas Hulgaard Ammundsen, der er folketingskandidat for SF. 

Derfor handler det om at være klar, når klokken slår 12. Jonas Hulgaard Ammundsen stillede op til kommunalvalget i Middelfart, men det er første gang, han skal op i lygtepælene i Odense.

- Det går altid vildt for sig, men det er måske lidt vildere herinde i Odense, siger Jonas Hulgaard Ammundsen.

Vigtigheden af plakaternes placering er ikke at tage fejl af. Men det betyder ikke, at Venstre kandidaten Pia Offer Madsen selv har fat i strips og plakater. 

For mange kandidater i de store partier bruger i stedet dagen på at være ude og se vælgerne i øjnene. Mens baglandet sørger for, at de bedste lygtepæle ikke går til de forkerte kandidater. 

- Jeg er meget privilegeret, der er mange fra Venstre, i min familie og venner, der bakker op om mig og gerne vil hjælpe mig op i lygtepælene og ind i folketinget, fortæller Pia Offer Madsen, Venstre. 

Pia Offer Madsen satser stort på valgbannere. Ikke mindre end 31 forskellige steder på Fyn har Venstre-kandidaten hængt banner op.
Pia Offer Madsen satser stort på valgbannere. Ikke mindre end 31 forskellige steder på Fyn har Venstre-kandidaten hængt banner op.
Foto: Martin Mulvad Ernst

Pia Offer Madsen er derfor meget sikker på, at det nok skal gå godt. 

- Vi mødtes til morgenbrød i dag, hvor jeg kunne fornemme en virkelig god stemning og selvfølgelig en stor lettelse for vejret i dag, i hvert fald indtil videre, siger Pia Offer Madsen.

Hvis du ikke ved, hvor du skal sætte dit kryds, så tag kandidattesten og se, hvilke af de fynske kandidater, du er mest enig med.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.


Oversigt

    Oversigt