Kun et mirakel kan redde Lindø

Det ser kulsort ud for Lindøværftets fremtid. Fra 2010 har de 3000 ikke mere at lave, og intet tyder på at nye ordrer er på vej.

Det kriseramte fynske Lindøværft er tættere på en lukning end nogensinde før, og ifølge Børsen, vil A. P. Møller allerede inden sommerferien træffe en beslutning om værftets fremtid.

Værftets håb om at kaste sig over andre industrier er mislykkedes, og samtidig betyder finanskrisen, at der ikke er kommet nye ordrer ind. Fra 2010 er der ikke mere arbejde, og hvis den situation ikke ændres, bliver værftet lukket meget snart.

- Situationen for værftet er skærpet. Udviklingen for shippingindustrien generelt har medført, at der stort set ikke er solgt skibe globalt siden oktober sidste år. Det er for tiden ikke udsigt itl kontraheringer på Lindø, sagde bestyrelsesformand i A.P. Møller-Mærsk, Michael Pram Rasmussen, ifølge Børsen på sidste uges generalforsaming.

De ansatte har arbejde frem til 2010 - og herefter er der kun småordrer tilbage, som vil betyde arbejde til langt færre ansatte

Hvis værftet lukker vil det betyde tab af 3000 arbejdspladser på selve værftet plus mange tusinde andre arbejdspladser, som arbejder som underleverandører.

Oversigt

    Oversigt