- Lægevagten er en velfungerende ordning, som fortsat skal være organiseret i almen praksis. Det sikrer for det første, at vagtlægeordningen er bemandet med læger, som har den relevante uddannelse til at behandle og rådgive de patienter, som henvender sig til lægevagten. For det andet sikrer det, at borgeren modtager den samme kvalitet i behandlingen af akutte sygdomme og skader, uanset om det er dagtid eller vagttid, siger Henrik Dibbern, formand for de Praktiserende Lægers Organisation (PLO).
Han frygter, at en lægevagtsordning under regional ledelse vil føre til ringere kvalitet.
- I vores medlemsundersøgelse fra 2008 ønskede hver fjerde, at lægevagtsordningen kom ud af landsoverenskomsten, så det ikke længere var et krav at køre lægevagt. Hvis regionerne overtager ledelsen frygter jeg, at rigtig mange praktiserende læger ikke ønsker at køre lægevagt med manglende dækning og faldende kvalitet til følge, siger Henrik Dibbern.
Lægerne på pension
Han peger på de dårlige erfaringer fra Storbritannien, hvor der ikke længere er en kollektiv forpligtelse for de praktiserende læger til at køre lægevagt.
Resultatet er faldende kvalitet og stigende utilfredshed.
For at få de praktiserende læger til at køre lægevagt kunne nogle måske fristes til at tvinge dem til det. Men det vil have helt andre og langt mere vidtgående konsekvenser for lægedækningen i dagtiden.
- Der vil ske det, at de ældre praktiserende læger vil trække sig hurtigt tilbage fra arbejdsmarkedet og gå på pension. Man skal huske på, at vi har godt 1100 praktiserende læger ud af i alt 3600, der er over 60 år. Dertil kommer, at vi allerede nu lider under en stor mangel på praktiserende læger, der gør det svært at sikre en lægedækning i yderområderne. Hvis de ældre praktiserende læger trækker sig hurtigere tilbage, vil vi for alvor se mange spøgelsespatienter uden fast læge, siger Henrik Dibbern.
Han forstår ikke, hvorfor lægevagten skal laves om ledelsesmæssigt, når nu Sundhedsstyrelsens undersøgelse af lægevagten i 2009 viste, at den generelt set fungerer godt, og at lægevagtsordningen fremover med fordel kan være forankret i almen praksis.
- I stedet for at lægge ledelsen ind under regionerne, er der brug for, at lægevagten udvikles i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det vil sige, at ledelsesfunktionen skal udvikles på grundlag af faglige retningslinjer og de fysiske faciliteter skal forbedres. Dertil kommer, at der skal være bedre adgang til patientdata og at sygehusene skal blive bedre til at orientere vagtlægerne om håndteringen af de henviste patienter, siger Henrik Dibbern.
Han bakker fuldt og helt op om, at lægevagt og sygehusenes akutte modtagelser skal arbejde tættere sammen i de kommende år.
- Lægevagten har igennem hele sin eksistensperiode tilpasset sig ændringer i sundhedsvæsenets struktur, og det kan den fortsat gøre i et samarbejde mellem lægerne og regionerne, siger Henrik Dibbern.