Landsbyer får flere penge

Minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, vil give flere penge til byfornyelse i de mindre byer og mindre til storbyerne, som hidtil har scoret hovedparten af midlerne.

Staten uddeler i alt 100 millioner kroner om året til at forny byer og boligområder, som er nedslidte, har sociale problemer eller på anden vis trænger til et løft.

Hidtil har de større byer fået 77,5 millioner kroner, mens mindre byer har fået omkring 22,5 millioner.

Nu vil minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, ændre reglerne, så de mindre byer får en større andel.

Han mener, at de større byer er nået langt med at forny sig og samtidig med at samfundsudviklingen har været hård ved mange mindre byer, som er nedslidte og trænger til en kærlig hånd.

- Jeg vil gerne give kommunerne bedre mulighed for at tage hånd om de mindre byer, siger Carsten Hansen.

Oversigt

    Oversigt