Lettere at være iværksætter i Odense

Fredag åbnede Odense Kommune Erhvervskontakten, som giver virksomheder en indgang til al offentlig service og rådgivning.

Odense Kommune har længe haft en indgang til kommunens egen service til erhverslivet.

Men som den første kommune i Danmark tilbyder Odense nu en indgang til både kommunal og statslig service og rådgivning.

Det er for eksempel Skat, Politi, levnedsmiddel og miljømyndigheder.

Det kan være en jungle for især mindre, nystartede virksomheder at finde frem til de myndigheder, som skal give de tilladelser, virksomheden har brug for.

Tanken med Erhvervskontakten er at befri virksomhederne for en stor del af byrden.

Virksomheder, der henvender sig til Erhvervskontakten vil få vurderet, hvilke myndigheder de skal i kontakt med i deres aktuelle situation, og Erhvervskontakten koordinerer kontakten til de nødvendige myndigheder.

Erhvervskontakten har til huse i Forskerparken i Odense og har telefon 65 51 63 00 samt email: erhvervskontakten@odense.dk

Oversigt

    Oversigt