Lige nu: Møde mellem Bios og regionen

TV 2/Fyn erfarer, at der lige nu bliver holdt møde mellem Bios og embedsfolk fra Region Syddanmark.

Det er formanden for det præhospitale udvalg i regionen, Thyge Nielsen, der bekræfter, at der lige nu bliver holdt møde. Han ved ikke, hvor det bliver holdt henne, men han siger til TV 2/Fyn:

- Det er rigtig træls. Det havde jeg gerne været foruden her fire dage før start.

I en intern mail sendt til samtlige ansatte i Bios fra direktør Morten Hansen fremgår det, at Bios har huller i vagtplanen her få dage før overtagelsen af ambulancekørslen i Syddanmark.

Senere i dag skal Thyge Nielsen og formanden for Region Syddanmark, Stephanie Lose mødes med embedsfolkene for at få en politisk orientering.

- Vi skal have en orientering om, hvad der foregår og hvordan Bios har tænkt sig at løse det.

TV 2/Fyn følger sagen.

Oversigt

    Oversigt