Voldsepisoden fandt sted på Hemmegårdsvej i Ferritslev. Den 28-årige mand tæskede i første omgang sin kæreste og da hun flygtede ind til naboen blev politiet tilkaldt.
Da politiet dukkede op ønskede kvinden dog alligevel ikke anmelde manden for vold.
I stedet tog hun og hendes 17-årige lillebror over til noget familie i Årslev, og senere opsøgte voldsmanden dem igen. Manden trængte ind i huset, og overfaldte kærestens lillebror og truede med at smadre huset og familien, hvis de anmeldte ham.
Gerningsmanden blev efterfølgende anholdt på bopælen i Årslev. Han sigtes for vold og trusler på livet.