Multikulturhuset op af mølposen

Et enigt Kultur- og socialudvalg i Odense Kommune besluttede tirsdag at fortsætte arbejdet med at etablere et multikulturhus i Odense. Bevillingerne i 2003 blev reduceret, men udvalget afsatte næsten 13 millioner kroner til forundersøgelser de kommende tre år.

-

Et enigt Kultur- og socialudvalg i Odense Kommune besluttede tirsdag at fortsætte arbejdet med at etablere et multikulturhus i Odense. Bevillingerne i 2003 blev reduceret, men udvalget afsatte næsten 13 millioner kroner til forundersøgelser de kommende tre år.

\"Nu har vi sendt et vigtigt signal om at Odense fortsætter arbejdet henimod at få bygget et multikulturhus\", siger Jørgen Lund(V) efter mødet i Social- og kulturudvalget i Odense Kommune.

40 millioner afsat
For nogle uger siden luftede flere socialdemokrater skepsis over for om Odense havde råd til et multikulturhus midt i en periode, hvor der skal spares 252 mio. kr. på næste års budget.

Men nu er socialdemokraternes skepsis tilsyneladende forsvundet igen. Tirsdag stemte begge socialdemokrater for, at der bliver afsat to mio. kr. til forundersøgelser i 2003, og 12,7 mio kr. i de næste tre år. Oprindeligt var det planen at afsætte otte mio. kr i 2003, men det er nu reduceret til to mio. kr.

Tempoet ned
\"Vi sætter tempoet en anelse ned i 2003, men det er kun fordi vi i forvejen var bagud. Men vi fortsætter med uændrede bevillinger de kommende år, så planerne om at lave et multihus er mere levende end nogensinde før\", siger en glad Jørgen Lund, der hele tiden har kæmpet for investeringen i Multikulturhuset på trods af de drastiske besparelser kommunen står over for næste år.

Socialdemokratiet har været splittet i spørgsmålet om bevillinger til forundersøgelser i 2003. Et flertal i byrådsgruppen mente for nogle uger siden, at multihuset skulle i mølposen, mens borgmester Anker Boye har kæmpet for investeringerne i Multikulturhuset.

Oversigt

    Oversigt