Nyt tilbud til Bogenses ledige

16 ledige fra Bogense skal i januar i gang med et seks ugers kursusforløb, som skal opkvalificere dem til at få et job. Bogense Kommune har indgået et samarbejde med et konsulentfirma, som skal være med til at give de arbejdsløse et personligt løft.

-

16 ledige fra Bogense skal i januar i gang med et seks ugers kursusforløb, som skal opkvalificere dem til at få et job.
Bogense Kommune har indgået et samarbejde med et konsulentfirma, som skal være med til at give de arbejdsløse et personligt løft.

Finder mulighederne
Projektet har været undervejs i halvandet år og betyder, at kommunens aktiveringstilbud udvides, så der udover værkstedsaktiveringen på Christianslund, altså også er et intensivt kursus, hvor de ledige lærer at skrive ansøgninger, hører om deres jobmuligheder og finder ud af, hvor deres kompetencer og muligheder ligger.

\"Vi håber selvfølgelig, at alle 16 kursister ender med at få job\", siger socialudvalgsformand Eva Laut Andersen (V).

Følgegruppe
Hvis det viser sig at være en succes har Bogense Kommune planlagt yderligere to kursusforløb.

Det er kommunens socialforvaltning, der udvælger, hvem der skal starte på kurset, der starter 16. januar.
Efter de seks ugers kursus får deltagerne en følgegruppe, som de kan mødes med i de næste seks uger.

Oversigt

    Oversigt