Assens: syv anmeldelser af hærværk
Alene i Assens politikreds er der fra søndag eftermiddag indløbet syv anmeldelser af større eller mindre hærværk.
Beskadigede biler og knallerter, knuste ruder og postkasser tegner sig for de fleste.
I Faaborg er anmeldt sprængning af en dør til en udestue på Peder Hansensvej. Og i Haarby er overdækket til en pergola sprængt itu, formentlig af en chrysantemumbombe.
Middelfart Politi har modtaget en hel del anmeldelser af sprængte, private postkasser.