Onyszko: Jeg er alvorligt syg

Den kontroversielle, tidligere OB-målmand Arek Onyszko er alvorligt syg. Det fortæller han på sin åbne Facebook-profil.

Den polske målmand skriver, at han skal opereres for en livstruende nyresygdom.

- Jeg skriver i min bog, at jeg har dårlig nyre. Men det er nu nået så vidt, at jeg ikke kan leve uden en ny og må opereres indenfor kort tid, da det ser meget alvorligt ud! Ingen læger eller specialister kan forstå, at jeg ikke allerede er faldet om med hjertestop med de dårlige tal, lyder det fra ham.

Onyszko blev fyret i OB, fordi han blev dømt i en voldssag.
- Forhåbentlig går alting godt, så jeg kan få et sundt liv og fortsætte min fodboldkarriere. Håber, Gud holder hånden over mig, skriver han.

Oversigt

    Oversigt