Der er en enorm ulighed i patienters adgang til behandling i sundhedsvæsenet.
Og det er en uholdbar situation, der kalder på prioritering.
Sådan lyder nødråbet fra tre læger på Odense Universitetshospital sammen med resten af bestyrelsen i Dansk Kirurgisk Selskab (DSK) i en kronik i Politiken.
Her kaster lægerne et røntgenblik på en central udfordring i sundhedsvæsenet.
Ulighed mellem patientgrupper
Lægerne føler, at de er nødt til at gøre opmærksom på den ulighed, de ser mellem forskellige patientgrupper, når det kommer til behandling i sundhedsvæsenet.
For mens eksempelvis kræftpatienter er sikret rettigheder og muligheder for behandling på grund af politisk prioritering af området, rammes en stor gruppe patienter med ikke-akut-livstruende sygdomme i dag af at have 'rettigheder, men ikke muligheder'.
- Grundet manglen på kvalificeret arbejdskraft på de offentlige hospitaler prioriteres der nu så skarpt, at man i lange perioder i store dele af landet stort set ikke kan få foretaget en operation i det offentlige sygehusvæsen, medmindre ens lidelse er akut livstruende eller kræft, lyder det fra lægerne i kronikken.
Derfor findes patienter, som ikke får den behandling, der kunne gavne deres livskvalitet, funktionalitet og sociale formåen, lyder det.
- Rent kirurgisk teknisk risikerer vi også, at disse patienter grundet de meget lange ventetider skifter kategori fra at være velplanlagte indgreb til at blive akutte og subakutte operationer med større risiko for komplikationer, længere indlæggelser og potentielle funktionstab.
Har du en oplevelse, du vil dele?
Patienter får 'fiktive operationstider'
Ifølge afsenderne på kronikken rammer uligheden især patienter, som har brug for indgreb, der falder under kategorien 'regions- og højtspecialiserede funktioner', der dækker udstyrstungt, tværfagligt samarbejde.
- Det er inden for disse funktioner, en stor gruppe patienter med ikke-livstruende lidelser befinder sig, som i dag må tilbringe måneder til år med fiktive operationstider på ventelister.
Det gælder eksempelvis patienter med stomi, bugvægsbrok, fremfald af livmoder eller endetarm og nyrestenssygdom.
Bestyrelsen i Dansk Kirurgisk Selskab
I kronikken understreger lægerne, at prioriteringen af kræftområdet har rykket det danske sundhedsvæsen langt på området, og at de ikke ønsker at fratage nogen deres ret til behandling.
- Men vi vil gerne behandle patienterne på den rigtige måde på det rigtige tidspunkt.
Derfor er der behov for en svær, men nødvendig prioritering.
Behov for at prioritere
For med mangel på personale og en demografisk tilvækst, som ifølge lægerne ikke bliver dækket med tilstrækkelige midler, vil presset på hospitalerne i de kommende år kun vokse.
- Den demografiske udvikling med en stigning i antallet af personer over 80 år på 25 procent inden for de næste 5-7 år forventes at medføre en stigning i presset på vores ydelser i størrelsesordenen 10-20 procent, hvis vi fortsætter med at gøre tingene, som vi gør dem nu, skriver lægerne.
I kronikken peger lægerne på, at der på nuværende tidspunkt udskrives mange 'dækningsløse checks' af især folketingspolitikerne, fordi de ikke er villige til at bakke op om en prioritering og en differentiering af patientrettigheder.
- Vi vil gerne anbefale, at patienter, der lige nu kun på papiret har rettigheder, kan bedømmes på lige fod med andre patienter, og at man har tiltro til, at der i sundhedsvæsnet foretages en etisk og behovsrettet prioritering.
Konkret foreslår lægerne blandt andet, at de maksimale ventetider for kræft bør blive justeret individuelt ud fra risikoen for udvikling af den specifikke kræftsygdom. Og at ventetiderne i de såkaldte pakkeforløb bør være i overensstemmelse med reglerne om maksimale ventetider.