Politiet: Ballade kom ikke bag på os

Svendborg Politi var forberedte på, at der kunne opstå ballade i forbindelse med Anders Fogh Rasmussens besøg i Svendborg.

-

Svendborg Politi var forberedte på, at der kunne opstå ballade i forbindelse med Anders Fogh Rasmussens besøg i Svendborg.

- Vi var klar over, at der kunne opstå situationer til valgmødet. Sidste gang statsministeren var her, var der også ballade, siger Torben Schultz, der er vicepolitiinspektør i Svendborg Politi.

I april 2003 var Anders Fogh Rasmussen på besøg på Hotel Svendborg for at mødes med blandt andet elever fra Nyborg Gymnasium.

Her blev han mødt af en gruppe aktivister, der udtrykte deres modvilje mod ham ved at overhælde sig selv med rød maling.

Det var 10 aktivister fra ungdomsorganisationen Trabb og Enhedslisten i Svendborg, der på den måde udtrykte deres utilfredshed med den danske deltagelse i krigen i Irak.

- Vi gjorde det for at symbolisere, at med den danske krigsdeltagelse har vi alle fået blod på hænderne, udtalte aktivisterne dengang til Ritzaus Bureau.

Fire blev anholdt efter tumulten i Svendborg torsdag eftermiddag. De er nu løsladt igen, men vil blive sigtet for overtrædelse af politivedtægten.

Oversigt

    Oversigt