Polle fra Snave skyld i sygdom

En 12-årig pige fra Horsens er blevet alvorligt syg som følge af en spøg hentet fra en Sonofon tv-reklame. Før påske blev pigen indlagt med brystbetændelse på Horsens Sygehus, efter at andre havde lavet en såkaldt \"sherifstjerne\" på hende.

-

Det fortæller pigens forældre til Horsens Folkeblad. At få en \"sherifstjerne\" vil sige at få drejet brystvorten rundt. Børn har set det i tv-reklamerne fra Sonofon, hvor Polle fra Snave får \"sherifstjerner\" af gutterne. Det er efter tv-reklamerne blevet en modedille blandt børn.

Det fik alvorlige konsekvenser for den 12-årige årige, da hun før påske var til fest med sine kammerater og fik en
\"sherifstjerne\". Ifølge forældrene er pigen sygemeldt på tredje uge. Familien har henvendt sig til telefonselskabet Sonofon om episoden.

Her har henvendelsen været årsag til megen diskussion.
De tre afsnit med \"sherifstjerner\" er nu færdigvist, og der er ikke skrevet flere \"sherifstjerner\" ind i den kommende føljeton om Polle. Men derfra og til at sige, at man aldrig kommer til at se noget lignende, vil Sonofon ikke love.

Oversigt

    Oversigt