Sommervejret vender tilbage mandag

Mandag bliver tør og solrig og kan byde på et comeback til sommervejret på Fyn. Temperaturerne kan nærme sig 25 grader, og vinden er svag.

Mandag gør sommervejret et kortvarigt comeback. Allerede fra morgenstunden stiger temeraturen hurtigt, og den kan snige sig op på næsten 25 grader i eftermiddag.

Vinden lægger sig efter en ganske blæsende søndag. Vinden er svag til jævn og ser ud til at lægge sig yderligere i løbet af dagen.

- Temperaturerne stiger, så vi allerede i formiddag kan nå op på 20 grader, og i eftermiddagstimerne kan vi nå højere op. 22 til 23 grader er bestemt muligt, siger Lone Seir fra TV 2 Vejret.

Ikke behov for solcreme

Selvom vejret virker sommerligt, er der ifølge TV 2 Vejret ikke behov for parasol og solcreme. Solen står nemlig kun cirka 37 grader over horisonten, og det svarer til slutningen af marts måned.

UV-indekset kommer kun lige op over tre midt på dagen, så for de fleste vil der ikke være behov for beskyttelse.

I løbet af morgen og formiddag vil der være lokal dis og tåge, men det forsvinder hurtigt, når solen får fat, og der skule derefter være rig mulighed for at nyde den lune efterårsmandag.

Flot solnedgang

- Solen går først ned 19.36, så der er også mulighed for at nyde solen i aftentimerne, og jeg er helt sikker på, det også bliver en fin solnedgang i aften, siger Lone Seir.

Selv efter solen er gået ned, ser det ifølge meteorologen ikke ud til, at det bliver rigtig koldt.

- Når solen går ned, falder temperaturen, men der er stadig varm luft over regionen, og det betyder, at den bare falder til de her 14 til 15 grader i løbet af aftenen, siger Lone Seir.

Oversigt

    Oversigt