Spiller bliver direktør i GOG 2010 A/S

På en ekstraordinær generalforsamling onsdag aften blev den ny bestyrelse i GOG 2010 A/S valgt. Samtidig blev Kasper Jørgensen præsenteret som ny direktør.

Den ny bestyrelse vil fremover bestå af Hemming Van, John Trier Lauridsen, Steffen Larsen, Bjørn Michael Andersen, Uffe Jeppesen, Peter Honoré og Flemming Østergaard. 6 personer er sat ind af de nuværende aktionærer i GOG 2010 A/S, og fra GOG Håndbold blev Flemming Østergaard valgt.

I direktørsædet sætter sig altså Kasper Jørgensen, der dermed føjer et nyt ord til håndboldverdenen - nemlig spillende direktør. Han skal fremover trænes af Thomas Brandt Christiansen.
Hvem der ellers kommer til at spille på det kommende GOG 2010-hold er endnu uvist.