Terrortiltalt bange for medtiltalte

Den tiltalte konvertit, der betegnes som A.A. i terrorsagen fra Vollsmose føler sig tydeligvis truet af andre tiltalte i sagen.

Da A.A. torsdag blev spurgt om sit forhold til den tiltalte, M.Z., nægtede han at sige noget.

Grunden var, at han er blevet truet og frygter for sin kone og sin mors sikkerhed.

Det fremgik af referatet fra en tidligere afhøring af A.A., som anklageren læste op i retten. Heraf fremgik, at A.A. føler sig truet af både M.Z. og en anden tiltalt, A.K.

- Det er rigtigt, men det var jo det, du ikke måtte sige, sagde A.A. til anklageren.

Det oplyser TV 2/ FYNs reporter, som følger sagen i Østre Landsret i København.

Hun tilføjer, at A.A. er tydeligt bange for M.Z. og A.K.

Oversigt

    Oversigt