Har du Karen Volfs kanelkager liggende i slikskabet, skal du vist lige tjekke datomærkningen, inden du smæsker dem i dig.
Den sydfynske småkage-producent Bisca tilbagekalder nemlig kanelkagerne, da der er er fundet vækst af mug i nogle af kagerne. Muggen er synlig på overfladen af kagerne.
Kanelkagerne er solgt i Føtex, Bilka, Netto, Kvickly, Superbrugen, Dagli Brugsen, Fakta, Irma, Rema 1000, Løvbjerg, Meny, Spar, Min Købmand og Letkøb over hele landet.
Fødevarestyrelsen råder forbrugere til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller smide kagerne ud. Kanelkagerne kan ikke spises, understreger styrelsen.