Topresultat af triathleten Michelle Vesterby

Nyt topresultat til den fynske triathlet Michelle Vesterby.

Den 28-årige landsholdstriathlet, der læser Idræt og Sundhed på Syddansk Universitet, skal i den første weekend i november deltage ved VM i Las Vegas i USA.

Som forberedelse har Michelle Vesterby deltaget i en tre-ugers lang træningslejr til sit andet hjem Club La Santa på Lanzarote.

Og for at prøve formen af i en konkurrence deltog Michelle lørdag i Ocean Lava Lanzarote Triathlon, der blev kørt som en ½ Ironman, hvilket vil sige 1,9 kilometer svømning, 90 kilometer cykling og 21,097 kilometer løb.

De lykkedes at stryge helt til tops efter et flot stævne, hvor Michelle vandt sikkert med 5:28 ned til Eva Ledesma Calvet og 6:39 ned til Tamsin Lewis på tredjepladsen.

- Det var super fedt at vinde efter et stævne, hvor jeg førte fra start til slut. Jeg var solid i alle discipliner, og jeg viste et højt niveau på cyklingen på trods af, at jeg er i hård træning frem mod VM. For at spare mig lidt, vælger jeg endda at løbe lidt langsommere mod slutningen af løbet.

Oversigt

    Oversigt