Unge i hærværksrus i Otterup

To til fire unge mennesker hærgede sent mandag aften Otterup i en hærværksrus, hvor de smadrede omkring 20 vinduer.

Hærværket fandt sted ved 23.40-tiden, hvor gruppen midt i Otterup begyndte at smadre butiksruder og at lave hærværk på biler.

Hvor stort, omfanget af hærværket er, havde politiet tirsdag morgen endnu ikke et overblik over, da der stadig kom nye anmeldelser om flere tilfælde af hærværk.

Politiet anholdt siden en 16- og en 19-årig ung mand, der begge er sigtet for hærværket. Begge stammer fra Nordfyn. Politiet formoder dog, at én eller to andre unge også har deltaget i hærværket.

Hvorfor, de unge hærgede Otterup, ved politiet endnu ikke.

Oversigt

    Oversigt