-
Økonomi afholder unge indvandrere fra at deltage i idrætslivet. Over 70 procent af de unge sportsglade indvandrere, der havde meldt sig til projektet \"Ud i foreningerne - ind i kulturen\" har nu meldt sig ud af foreningerne efter den økonomiske støtte til projektet er ophørt.
Projektet har med økonomisk startstøtte haft stor succes med at få unge nydanskere til at dyrke idræt på Fyn. Halvandet år efter projektets start er støtten stoppet, og det samme er en del af de unge. Årsagen er klar ifølge en af de ansvarlige for projektet, Sisi Buch. -De unge har ikke råd til selv at betale for idræt. De har ikke de ekstra hundrede kroner om måneden til rådighed, som det koster at dyrke idræt, fortæller hun.
De unge deltagere kommer fra Risingprojektet, som er et aktiveringsprojekt under Rising Ungdomsskole. De fleste deltagere er flygtninge og indvandrere fra Mellemøsten og Afrika i alderen 16-25 år. Nogle af dem har været i Danmark i få år, andre er lige ankommet. Alle er uden kendskab til landet eller det danske sprog. Formålet med projektet var at fremme integrationen af de unge ved at hjælpe dem ud i foreningerne og ind i den danske kultur. Fodbold, styrketræning, skøjteløb og karate. Det var aktiviteter, som stod højt på ønskelisten hos de unge.
Interessen for at dyrke idræt var stor, og 68 ud af 80 elever meldte sig til projektet. Med en bevilling fra DGI på 200.000 kr. og 100.000 kr. fra Integrationsministeriet har projektet "Ud i foreningerne - ind i kulturen" kunnet yde økonomisk støtte til kontingenter og udstyr. De første seks måneder betalte projektet de unges medlemskontingenter fuldt ud. Derefter blev støtten nedtrappet, og de unge indvandrere og flygtninge skulle betale halvdelen. Efter et år stod de selv for alle udgifter. Størstedelen af de unge fra projektet svarer, at de ikke ville være kommet i gang med idræt uden det økonomiske bidrag.
Efter den økonomiske støtte er ophørt, har over 70 procent af indvandrerne meldt sig ud af foreningerne. Mange af deltagerne kommer fra familier, som lever af kontant- eller starthjælp, og har derfor svært ved at finde penge til medlemskontingenter, skøjter eller fodboldstøvler. De unge har været meget kede af, at de ikke kunne fortsætte med deres aktiviteter og fortæller, at økonomien er den største hæmsko for at deltage aktivt i idrætslivet.
Det kan bekymre, at unge indvandrere ikke har råd til at dyrke sport. Det har stor betydning, at de nye borgere kan blive en del af det lokale foreningsliv. Idræt er et universelt sprog. Det har ingen betydning, om du taler dansk, tyrkisk eller somalisk. I foreningerne får de danske venner, skaber netværk, og lærer om det danske samfund.
20 ud af 68 elever er fortsat med idræt, og oplevelserne har været positive. Mange elever har knyttet danske venskaber, forbedret deres sprog og fået en større forståelse for den danske kultur og tradition. Som en sidegevinst har projektdeltagernes aktivitet smittet af på venner og bekendte. Da projektet startede i 2003 dyrkede kun én elev idræt, i dag er antallet oppe på 36, og mange flere vil gerne i gang. Det er hovedsagelig pigerne der er stoppet, hvilket er meget uheldigt, da det er kendt, at indvandrekvinder sundhedsmæssigt er meget dårligere stillet end deres danske medsøstre og at motion og folkeoplysende aktiviteter har stor betydning for den nuværende og de kommende generationer.
Projektet "Ud i foreningerne - Ind i kulturen" ytrer derfor et stort ønske om fortsat at kunne fremme integrationen via idrætslivet. Et af midlerne kunne være, at Risingprojektet - og andre lignende institutioner - ville få mulighed for at tilbyde økonomisk støtte til de unges idrætsdeltagelse. Der er ingen tvivl om, at der skal mere end små puljer til at løse så store problemer. Det er et permanent problem, og derfor er der brug for en permanent løsning. Der skal være mulighed for at tilbyde fast økonomisk støtte til dem, som ikke har så mange penge.