Viktor Axelsen kåret til Årets Fynske Sportsnavn

Viktor Axelsen er netop blevet kåret som Årets Fynske Sportsnavn.

Viktor Axelsen er blevet kåret som Årets Fynske Sportsnavn. 

Det er tredje gang i karrieren, at den odenseanske badmintonspiller vinder prisen, som Årets Fynske Sportsnavn. Han vandt senest prisen i 2016 og 2017.

Viktor Axelsen startede karrieren i Odense badmintonklub som 6-årig og siden da, har der været fart på for badmintontalentet. I 2010 blev den dengang 16-årige badmintonspiller kåret som Årets Fund, efter han vandt U19 ungdomsverdensmesterskaberne, som den første spiller uden for Asien.

Den 28-årige badmintonspiller, der er nummer et på verdensranglisten, vandt i 2021 syv individuelle titler, heriblandt titlen som olympisk guldvinder, samt vinder af Indonesia Open.


Prisen som Årets Fynske Sportsnavn kan ’kun’ vindes af den samme person tre gange. Dermed bliver prisen som årets fynske sportsnavn 2021 altså den sidste af slagsen for Viktor Axelsen. Her gør han speedwaykører Nicki Pedersen ved selskab, som vandt prisen i 2003, 2007 og 2008.

Viktor Axelsen spiller i disse dage German Open, og kunne derfor ikke være til stede til prisoverrækkelsen. I en video takker han for prisen der betyder meget for ham ovenpå et vildt år.  

Hør takketalen fra Viktor Axelsens mor


Viktor Axelsen er kåret til Årets Sportsnavn.
Fotograf: Fotograf: Sportslørdag

Oversigt

    Oversigt