Voldsom ulykke i Odense

To personer er nu uden for livsfare efter en voldsom ulykke mandag aften i Odense.

En 45-årig kvinde overså formentligt et rødt lys, da hun kørte direkte ind i en anden bil med tre personer i ved et kryds ved Blangstedgård, Nyborgvej og Munkerisvej.

En 61-årig kvinde blev slynget ud af bilen og en 69-årig mand måtte skæres fri.

- Vi frygtede en dødelig udgang på den her ulykke, men heldigvis er de alle nu uden for livsfare, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

En bilinspektør skal nu undersøge ulykken nærmere, der skete mandag aften kort før klokken 23.

Vis stort kort

 

Oversigt

    Oversigt