Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Sophia Østerby Breinholdt og ti andre unge er startet som 'sundhedsspirer' i Kertemindes plejecentre. For kommunen mangler varme hænder - og måske kan et nyt projekt hjælpe.
Der er 76 års aldersforskel på Sophia Østerby Breinholdt og Mouritz Pedersen, og de kender ikke rigtig hinanden. Men en stille stund, en hånd på skulderen og nogle billeder på væggen bringer dem sammen.
For 90-årige Mouritz har mistet sin søn, og billederne bringer et par tårer frem, mens Sophia på 14 står ved siden af og lytter til ham.
“Indtil videre synes jeg, det er megafedt”
- Det kan jeg godt forstå, du bliver ked af. Det kan jeg, svarer hun.
Og det er netop det, Sophia Østerby Breinholdt og de andre 'sundhedsspirer' i Kerteminde Kommune skal; Give nærvær og glæde til ældre på plejehjem - samtidig med, at de unge finder ud af, hvad plejefaget kan.
20 minutter fra problem til løsning
Kerteminde Kommune har ligesom mange andre kommuner udfordringer med at finde varme hænder nok til at passe de ældre.
Så op til kommunalvalget gav TV 2 Fyn fire kommunalpolitikere en udfordring. Kunne de - på kun 20 minutter - finde en løsning på problemet? Det testede vi på TV 2 Fyn i valgspillet 'Løst eller KVast'.
Uenige politikere presses af særligt eksperiment
I Kerteminde Kommune har hjemmeplejen mødt kritik, og samtidig vil man i de kommende år mangle sosu'ere, men kan uenige politikere bogstaveligt talt presses til at blive enige gennem særligt eksperiment?
Hvordan man passer på de ældste i samfundet, er et kernespørgsmål, hver gang der er kommunalvalg.
Det er også tilfældet i Kerteminde Kommune, hvor plejen af ældre har mødt kritik i løbet af de seneste år. Ældreplejen var derfor et centralt punkt, da politikerne i september forhandlede det 1,74 milliarder kroner store budget på plads.
Men selvom politikerne kunne blive enige om et budget, var der også områder, hvor de ikke fandt sammen om en løsning. Blandt andet hvordan man skal bruge de 50.000 kroner, der er sat af til hvert plejehjem i kommunen.
Løst eller KVast
Ifølge en undersøgelse fra Constructive Institute har 54 procent af borgerne i Syddanmark en oplevelse af, at lokalpolitikerne er for dårlige til at komme med reelle løsninger på problemer, og hele 73 procent mener, at der tales for meget udenom.
På baggrund af den undersøgelse har TV 2 Fyn sat en række kandidater til det kommende kommunalvalg i stævne i valgspillet ”Løst eller KVast”. I eksperimentet undersøger vi, om man kan presse politikere til at løse et problem på kun 20 minutter. Formålet er at åbne det politiske forhandlingsrum, for er politik kun skænderier, udenomssnak og et fokus på problemer, som fynboerne tror?
Forhandlingen foregår i en specialdesignet boks, hvor væggene hvert femte minut rykkes og gør rummet mindre for at visualisere tidspresset. Finder de fire lokalpolitikere ikke frem til en fælles løsning inden for de 20 minutter, taber de spillet. Gør de det, har borgmesteren i den respektive kommune fundet på en konsekvens, de fire kommunalpolitikere skal udføre.
Lykkes det derimod for de fire deltagere at nedfælde konkrete løsningsforslag, som de kan stå inde for, vinder de spillet.
TV 2 Fyn har inviteret fire byrådskandidater fra Kerteminde til at være med i eksperimentet Løst eller KVast for netop at diskutere ældrepleje.
- Vi har 20 minutter til at komme ud med et forslag, vi kan bruge efterfølgende og gå ud at sige: "Det er sådan, vi gør". Det er udfordrende, fordi det har vist sig ved budgetforhandlingerne, at vi ikke kunne blive enige, siger Britt Pedersen, der genopstiller til byrådet for Socialdemokratiet.
De 20 minutter brugte hun sammen med Ken Jespersen fra Venstre og Lone Kiilerich fra Dansk Folkeparti, som begge sidder i byrådet, og med Michael Nielsen, der er kandidat for Konservative.
Presset til løsning
Eksperimentet Løst eller KVast går ud på, at de fire kandidater lukkes ind i en specialdesignet boks, hvori de har 20 minutter til at blive enige om et forslag til at løse et aktuelt problem.
For hver fem minutter, der går, rykker væggene tættere på, og hvis de ikke når frem til et konkret løsningsforslag, taber de spillet.
- Setuppet er jo anderledes end den måde, man normalt forhandler på. Det er jo forhandling på speeddateniveau, siger Michael Nielsen om valgspillet.
- Det var lidt surrealistisk. Vi vidste jo, det ville ske, men når det så sker, bliver man alligevel sådan lidt: "Uha".
Selvom valgspillet ikke helt ligner den normale forhandlingsproces, mener flere af kandidaterne, at opsætningen hjælper dem i retningen af en løsning.
- Når man kommer tættere sammen, og man kan se, at uret tikker ned, lægger det et pres på, at man skal nå et resultat, siger Ken Jespersen.
Kandidaterne fra Kerteminde nåede frem til en løsning, de kunne blive enige om. For at få flere sosu’ere vil man konkret arbejde med at indføre skolepraktikker for de ældste folkeskoleelever, ligesom man vil gøre det til et muligt studiejob for de 15-18 årige.
For at højne kvaliteten vil man arbejde for, at der oprettes mindre teams med mere selvbestemmelse i hjemmeplejen.
- Jeg er glad på fagets vegne. Vi er i den spæde start, men vi er startet på at kunne slippe personalet fri, siger Britt Pedersen.
- Det kunne vi blive bedre til
Der er nok ikke udsigt til, at væggene i byrådssalene rundtomkring begynder at presse politikerne til hurtigere og mere konkrete løsninger, men deltagerne mener alligevel, de har lært noget af den lidt særegne forhandling.
Hvis de her løsningsforslag ikke er en særlig økonomisk udfordring, og I godt kunne blive enige om dem nu, hvorfor er det så ikke blevet gjort noget før?
- Måske fordi vi ikke er blevet så konkrete, som vi blev her. Når vi snakker om det i udvalget, er det meget på det plan, hvor vi kigger på rekrutteringen, og hvordan optaget er på sosu-uddannelsen og så videre. Der kunne vi måske blive bedre til at sige, hvad betyder det så helt konkret for personalet ude på gulvet, siger Britt Pedersen.
Michael Nielsen mener også, der er noget at lære.
- Du kan ikke lave et budget for en kommune på den her måde, for der er man nødt til at have noget mere faglighed indover fra embedsfolkene, for ellers risikerer man at beslutte noget, som ikke kan lade sig gøre. Men det her med at man sætter sig i et rum, og alle er enige om, at man har et problem, der skal løses, så kan man sige: ”Skal vi ikke aftale, at vi har en retning når vi går ud.” Så at man giver sig selv en bunden opgave, siger han.
Hele afsnittet med kandidaterne fra Kerteminde kan ses i toppen af artiklen. Afsnit fra de andre fynske kommuner kan ses på tv2fyn.dk/kvast.
Hele forhandlingen mellem de fire politikere kan ses herunder.
I programmet fandt politikerne blandt andet frem til, at sosu-assistenter skal arbejde i mindre enheder og dermed have tættere kontakt til og ansvaret for færre borgere.
Derudover skulle Kerteminde Kommune ansætte unge mellem 15 og 18 år på plejecentrene – dels for at hygge om de ældre, men også for at vise de unge, hvad et job på et plejecenter går ud på.
Giver glæde til både unge og ældre
Et halvt år efter valgspillet er Josefine Mach Vorret, Jannick Sørensen og Sophia Østerby Breinholdt nu ude ved de ældre i deres nye job som 'sundhedsspire'. Noget, som både de unge og de ældre sætter pris på.
- Det er en stor glæde. Det er det for os, og det bliver det også for dem. Det tror jeg helt sikkert, siger Mouritz Pedersen. Og Sophia er enig:
- Indtil videre synes jeg, det er megafedt. Det har været rigtig hyggeligt, fortæller hun.
Men en ting er, at de hygger sig. Noget andet er, om jobbet rent faktisk får Sophia, Jannick og Josefine til at uddanne sig til at blive de varme hænder, som kommunen mangler.
Tror du, det her arbejde kan få dig til at overveje at søge ind i pleje senere i livet?
- Helt sikkert. Det giver en meget stor hjælp og indblik i, hvad man skal kunne gøre og være god til for at arbejde i et plejecenter, siger Jannick Sørensen, som tror, han ender med at arbejde i et plejecenter.
Sophia Østerby Breinholdt regner også med at få et lignende arbejde.
- Ja, helt bestemt. Eller i hvert fald i sundhedsvæsenet. Jeg har altid villet arbejde med mennesker, fortæller hun.
Her er 17 gode råd: Flere danskere vil gerne spare på energien
Langt over halvdelen af danskerne går nu mere op i prisen på energi end tidligere.
Mange har formentlig ikke skænket el- og varmeregningen de helt store tanker tidligere. Det var bare noget, der skulle betales.
Men med energipriser, der den seneste tid har været på himmelflugt, er situationen nu en helt anden.
Seks ud af ti borgere i Region Syddanmark går nu mere op i prisen på el og varme end for et år siden.
Det viser en ny undersøgelse fra Energistyrelsen.
- I en tid med meget høje priser på især naturgas, olie og strøm risikerer mange husstande at få en ekstra stor el- og varmeregning. Derfor er det godt, at rigtig mange danskere har fået øjnene op for priserne på energi, siger Matilde Grøn Bjørneboe, der er ansvarlig for Energistyrelsens SparEnergi.dk, i en pressemeddelelse.
Undersøgelsen viser også, at seks ud af ti danskere nu er mere motiverede for at spare på energien, end de var for et halv år siden.
- Det er godt for deres økonomi og vores alles energiforsyning. Og de sidste danskere kan nemt hoppe med på vognen. Det er godt at skrue ned for varmen, når vi kan, og bruge strømmen med omtanke og når den er billigst, fortæller Matilde Grøn Bjørneboe.
TV 2 Fyn har her samlet en liste med gode råd, der guider dig til at spare på strømmen.
17 GODE RÅDE TIL AT SPARE PÅ ELREGNINGEN
Brug strøm om natten
Hvis du kan vente med at sætte opvaskemaskinen i gang eller vaske tøj til sent om aftenen, om natten eller tidligt om morgenen, så er det billigere. Vent gerne til efter klokken 21, og hvis du står tidligt op, så lad maskinerne køre før klokken 7.
Undgå højt strømforbrug i primetime
Det er i vinterhalvåret dyrest at bruge elektricitet mellem klokken 17 og 20, så undgå disse tidspunkter til ting, der kan vente. Det er her, at hr. og fru Danmark laver mad og ser TV 2 Fyn og andre gode tv-udsendelser.
Brug forvarmen i ovnen
I opskriften står der, at du skal vente med at sætte det ildfaste fad i ovnen, til ovnen er forvarmet til 200 grader. Det er dog ikke nødvendigt, hvis din ret skal have mere end 15 minutter, og derfor kan du spare på elforbruget ved at varme din mad i ovnen, allerede fra når du tænder den.
Træk gardiner for - og fra igen
Sørg for at lade solen varme dine rum op i løbet af dagtimerne, så træk gardinerne fra om dagen. Om aftenen kan du omvendt trække gardinerne for, så holder du bedre på varmen og sparer mere på elforbruget.
Spar på det varme vand
En kubikmeter koldt vand koster cirka 70 kroner. Prisen for varmt vand er dog cirka 70 procent højere, for det koster mellem 40 og 60 kroner at varme vandet op.
Fyld mere tøj i vaskemaskinen
De fleste vaskemaskiner kan klare mellem fem og otte kilo, men alligevel fylder danskerne i gennemsnit kun 3,2 kilo tøj i maskinen ad gangen. Mere tøj og dermed færre vaske kan mærkes på elforbruget.
Vask ved lave temperaturer
Hvis du vasker ved 20 eller 30 grader i stedet for 40 grader, kan du spare en del på elforbruget - op mod 55 procent.
Sænk temperaturen
Hvis du sænker temperaturen én grad i dit hus eller din lejlighed, sparer du fem procent på varmeregningen. Hold dog temperaturen på minimum 18 grader af hensyn til fugt.
Indstil termostaterne ens
Dine radiatorer er mest effektive, hvis termostaterne er indstillet ens. Det gælder især, hvis du har rum med åbne døre imellem.
Luk døren mellem varme og kolde rum
Hvis du ønsker en lavere temperaturer i eksempelvis soveværelset eller et bryggers, så luk døren ind til stuen eller køkkenet.
Tø mad op i køleskabet
Står den på spaghetti bolognese eller lasagne i aften, så tag oksekødet op allerede dagen før eller om morgenen, og sæt det i køleskabet. På den måde udnytter du kulden fra den frosne mad og sparer på strømmen.
Smid ikke varm mad i fryseren
Når lasagnen skal gemmes til en travl hverdag, så vent med at sætte den direkte i fryseren. Lad den køle af inden, for ellers kommer din fryser på overarbejde og bruger mere strøm.
Hold rette temperatur i dit køleskab
Dit køleskab skal selvfølgelig være koldt, men ikke alt for koldt. For hver grad temperaturen sænkes under fem grader, stiger elforbruget med cirka to-tre procent. Det samme gælder din fryser. Temperaturen bør ligge på -18 grader. For hver grad temperaturen sænkes under -18 grader, stiger dit elforbrug med cirka to-tre procent.
Brug stikdåser med afbrydere til elektronik
Når fjernsynet, telefonopladeren eller andet elektronik kører på standby, bruger de fortsat strøm. Køb nogle stikdåser med afbrydere, og sluk så vidt muligt for apparaterne, når du ikke bruger dem.
Læg låg på gryden
Når du laver mad, så læg låg på gryden. På den måde sparer du strøm, næste gang du koger kartofler eller pasta.
Drop tørretumbleren
Hvis vejret tillader det, kan du hænge tøjet op udenfor i stedet for at tørre det i tumbleren.
Skift til LED-pærer
LED-pærer er ganske vist dyrere at købe, men der kan hurtigt blive tale om en investering, for de bruger langt mindre strøm end traditionelle pærer.
Kilde: Energi Fyn og Energistyrelsen. Fotos: Ritzau/Scanpix, HBO Nordic, Sune Jørgensen
Korte videoer
Det er ikke kun FCK's sene udligning, der fylder i debatten blandt OB-fans efter lørdagens opgør.
I en Facebook-gruppe for fans går én undren nemlig igen.
Flere af dem beskriver, hvordan vagterne ved stadions indgang lørdag nægtede de lokale fans adgang, hvis ikke de ville tage bestemte trøjer og merch af.
- Min søn havde en Manchester United-trøje på under jakken og måtte gå over i bilen og skifte. Vi havde ikke en anden trøje med, så måtte rende i Føtex og købe en ny. Har aldrig prøvet noget lignende, lyder en af kommentarerne, som TV 2 Fyn har fået lov at bringe.
I de fleste tilfælde er lokale fans blevet nægtet adgang, hvis de har båret tøj med internationale klubbers logoer, men i enkelte tilfælde virker også danske landsholdstrøjer til at have voldt problemer.
Nu har en skuffet fan valgt at søge om erstatning.
- Er det sådan, en OB-makker er?
En fan, som ønsker at være anonym, har givet TV 2 Fyn lov til at citere fra en mail, han har sendt til klubben.
I den forklarer han sin egen oplevelse med vagterne lørdag.
Han bar et St. Pauli halstørklæde, som han blev bedt tage af.
- Jeg kan selvfølgelig godt se problematikken, i det at FCK's fans og HSV's fans har et godt forhold, og et St. Pauli-halstørklæde så godt kan skabe unødige provokationer hos individer blandt FCK’s fans. Derfor var jeg egentlig også villig til at tage det af. Kontrollørerne kunne på ingen måde opbevare det.
Men han var - ligesom mange andre - kommet til stadion med letbanen. Derfor kunne han ikke bare lægge den tilbage i bilen. Og sådan endte det i skraldespanden.
- Jeg har været fan af OB i måske 20 år, er familiefar til tre og er på ingen måde ude på ballade. Jeg synes virkelig, det er en skør måde at behandle ens fans på. Jeres marketing kører meget på, at vi er sammen. Er det sådan en OB-makker er?
Sådan skriver han til klubben, før han beder om at få 150 kroner for det nu udsmidte halstørklæde.
Selvom han ifølge ham selv før har båret netop dét tørklæde på Odense Stadion, oplyser klubben, at restriktionerne ikke er noget nyt.
- Som ved alle andre kampe er det ikke tilladt at bære beklædning, der sympatiserer med modstanderholdet, herunder venskabsklubber til modstanderholdet. Det gjorde sig også gældende til kampen i går, hvor vores kontrollører stoppede flere i indgangen med henholdsvis FCK- og HSV merchandise. Kampen i går kørte efter fast procedure. Vi beklager naturligvis, hvis der, af sikkerhedsmæssige årsager, er blevet begået fejl i forbindelse med indgang til stadion for enkelte personer, skriver OB’s kommunikationsansvarlige Mikkel Greiner.
Den danske film ”Mr. Nobody Against Putin”, som er støttet af FilmFyn, har søndag aften vundet en britisk Bafta-pris for Bedste Dokumentar.
Det skriver BBC, som søndag aften rapporterer fra prisuddelingen, der først sendes på tv med to timers forsinkelse.
Filmen har fået støtte af FilmFyn for at få fynske filmarbejdere med på postproduktionsholdet.
I "Mr. Nobody mod Putin" følger man den russiske lærer Pavel "Pasha" Talankin, som også er filmens medinstruktør.
Han dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.
Dokumentaren er også nomineret til en Oscar.
To lottokuponer udløste hver en million kroner lørdag, og en af dem blev købt på Fyn.
Den heldige vinder har erhvervet sig kuponen med hit på Millionærchancen i Kvickly på Gerritsgade i midten af Svendborg.
Søndag morgen skrev Danske Spil, at de endnu ikke havde talt med vinderne. Så hvis man har været forbi butikken og taget chancen på en kupon, er det måske en god idé at tjekke den.
Er du spilafhængig?
StopSpillet er Spillemyndighedens hjælpelinje om spilafhængighed; i daglig tale kaldet ludomani.
Du kan ringe til StopSpillet på 70 22 28 25 eller læse mere her.
Når du kontakter StopSpillet er samtalen fortrolig mellem dig og rådgiveren. StopSpillets rådgivere er professionelle og uddannede til at rådgive og vejlede inden for ansvarligt spil og spilafhængighed. Spillemyndigheden videregiver ikke oplysninger fra samtalen til andre myndigheder.
Kilde: StopSpillet
Midt i en ekstraordinær sparerunde på 72 millioner kroner, er Nyborg Byråd nu nødt til at søge en tillægsbevilling på 2,3 millioner kroner til ombygningen af kulturstedet Bastionen.
Knap en halv million af det manglende beløb kan kommunen takke sig selv for.
I forbindelse med ombygningen opdagede teknisk afdeling nemlig, at der ikke kunne gives en byggetilladelse på grund af lokalplanen. Derefter lå arbejdet stille i tre måneder, og det har kostet kommunen 432.000 kroner.
Forsinkelsen har medført ekstraudgifter til bl.a. stillads og byggepladsdrift.
- Det handler kort fortalt om, hvorvidt funktionen af en bygning ændres – og det gør den jo egentlig ikke med denne renovering. For det handler om kulturelle formål både før og efter. Men der er alligevel specifikke arealer i bygningen, der før har været registreret som bolig, og som nu konverteres til kultur. Vi har derfor lavet en mindre ændring i lokalplanen, hvorefter der kunne gives byggetilladelse. Den midlertidige pause i byggeriet skyldes altså, at man har afventet, at tillægget til lokalplanen blev udarbejdet og godkendt, fortæller teknisk direktør Søren Ravn fra Nyborg Kommune.
Regningen er dog større end det.
Til trods for at politikerne havde sat 3,2 millioner kroner af til ekstraudgifter til etableringen af Kulturloftet på Bastionen, ender den samlede regning med et overforbrug på 5,4 millioner kroner.
Heldigvis kan kommunen lappe en del af det økonomiske hul med overskud på 2,6 millioner kroner fra byggeriet af Sundhedshuset.
Men der er stadig behov for en tillægsbevilling på 2,3 millioner kroner, når byrådet tirsdag holder møde i Nyborg.
Ud over problemerne med byggetilladelsen, har der været prismæssige udfordringer med ældre konstruktioner, defekte damspærrer, forstærkning af spær, asbestfjernelse og brandkrav især i kælderen.
Broløkke Sportsrideklub har i flere år været lukningstruet, fordi Odense Kommune ikke har kunnet prioritere at bruge penge på at renovere den gamle gård fra 1830, som rideskolen ligger i.
Men i dag fik rideskoleeleverne så en rigtig god nyhed.
De seneste to år er det lykkedes rideklubben gennem fonde, donationer og sponsorater at samle 1,4 millioner kroner sammen.
Og nu kommer det sidste rygstød så fra Odense Kommune på 365.000 kroner.
En nyhed, der i den grad spreder glæde blandt rideskolens medlemmer.
- Jeg er glad for det, for jeg ville virkelig være ked af det, hvis skolen skulle lukke, for det betyder alt for mig, siger Caia-Lucia Søholt Buchgraitz.
Lukningstruet rideklub møder enorm støtte
Selvom Broløkke Sportsrideklub har haft kniven for struben den sidste tid, så var op mod 400 personer lørdag mødt op for at vise sin støtte til klubben estimerer rideklubben selv.
Rideklubben er kommet i krise, efter Odense Kommune meddelte, at den efter 50 år ikke længere ville stå for den udvendige vedligeholdelse og vil lukke Broløkkegården inden for ét år.
Dagens fremmøde på op mod 400 personer var dog langt over forventet. Der kom desuden mange støtteerklæringer fra de mange fremmødte, lyder det fra klubbens talsmand, der har fået fornyet håb for klubben.
- Vi håber på, at Odense Kommunen ser den opbakning og kampgejst, der er, og alle så siger "okay, så kan vi måske finde et kompromis, hvis I kan komme med noget, så vil vi også give noget", lyder det fra Gitte Elstar, der er talsmand for rideklubben.
Folketingets fødevareudvalg har et nyt lovforslag på vej, der i særligt grove tilfælde tredobler straffen for dyremishandling.
Her hæves strafferammen fra to til seks års fængsel, mens almindelig mishandling som udgangspunkt fordobles.
Det oplyser det fynske folketingsmedlem og velfærdsordfører for Socialdemokratiet, Thomas Skriver Jensen.
- Vi har set eksempler, hvor ejeren har tæsket sin hund ihjel – her er straffen på to år ikke hård nok. Nu tredobler vi straffen, så man kan mærke, at hammeren slår hårdt, når man mishandler dyr, siger Thomas Skriver Jensen.
Tidligere har især Dyrenes Beskyttelse kritiseret, at der alt for sjældent idømmes fængselsstraf for dyremishandling.
- Det er domstolene, der bestemmer straffen. Men med lovgivningen siger vi klart og tydeligt til domstolene, at de skal straffe hårdere, når mennesker ikke kan finde ud af at behandle deres dyr ordentligt. Vi mener, at der straffes for mildt i dag, siger Thomas Skriver Jensen.
I den kommende lovgivning er der også lagt op til, at bøderne skal være markant højere og tage højde for gentagelsestilfælde.
Og er der mange dyr skal det ramme endnu hårdere.
- Jeg håber, flere kommer ind og rusker tremmer. Lovgivningen skal have en afskrækkende effekt, og jeg tager gerne levebrødet fra mennesker, der ikke kan behandle deres dyr ordentligt, siger Thomas Skriver Jensen.
- Med alderen er jeg ikke så bange for at tale højt om det, der gør ondt
Bestsellerforfatter Mads Peder Nordbo dykker i sin nye krimi ned i sin egen...
Bestsellerforfatter Mads Peder Nordbo dykker i sin nye krimi ned i sin egen families dybe traumer om mordforsøg, selvmord, misbrug og pyskisk sygdom. Det presser ham til at forstå mere om, hvad han kommer fra.
Hvad gør du, når du har brug for hjælp, men ikke har nogen at få det fra?
Det er virkeligheden for danskere over hele landet, og derfor har Røde Kors lavet en ordning, der skal komme netop det problem til livs.
Ragnar Svensson er en af flere hundrede fynboer, der har valgt at blive parathjælper for nødorganisationen.
Søndag hænger han gardiner op for en, som ikke kan selv.
- Det tager mig en time eller to i dag, og det betyder alverden for vedkommende. Det er en virkelig smuk ting, synes jeg.
Røde Kors mærker en ret heftig udvikling i antallet af parathjælpere.
- Det er vildt
Omkring 12.000 danskere har registreret sig som parathjælpere på Røde Kors’ parat-app.
De løser praktiske, tidsbegrænsede hjælpeopgaver af alverdens slags for sårbare borgere i lokalmiljøet.
Det kan være at hente pakker og medicin, samle et møbel, køre på genbrugspladsen, eller - ligesom Ragnar Svensson Rodenbeck - hænge gardiner op.
Kriterierne for at kunne få hjælp er, at man skal være i en situation, hvor man ikke har et netværk, der kan hjælpe, og samtidig ikke har mulighed for at betale sig fra hjælpen.
- Jeg synes rigtig tit, vi hører, at folk har ventet i måneder, hvis ikke år, med at prøve at spørge om hjælp. Jeg tror, det er rigtige grænseoverskridende at sige, at der er noget, man ikke kan selv, og at man ikke har nogen omkring sig, man kan spørge, siger programleder for Røde Kors Parat, Rie Ljungmann.
Alene i 2026 er 66 nye parathjælpere som Ragnar Svensson Rodenbeck kommet til på Fyn.
- Folk bliver simpelthen så glade, når man kommer ud. Bare det at der kommer et andet menneske på besøg nogle gange, det er også vildt, at det kan betyde så meget, siger han.
Derfor opfordrer han også andre til at melde sig til ordningen. Ifølge Røde Kors var der i gennemsnit otte parathjælpere, der hjalp andre, hver dag i 2025.
Den kommende uge bliver måske lidt mere udfordrende, end den plejer at være for de fynske pendlere.
Der kører ingen direkte regional- eller intercitytog mellem Københavns Lufthavn og Roskilde, Slagelse og Odense fra mandag 23. februar til søndag 1. marts.
Togene plejer at køre en gang i timen.
DSB oplyser, at aflysningerne skyldes et ekstra behov for vedligeholdelse efter den hårde vinter, der har været. Derfor er færre tog tilgængelige.
DSB henviser til andre afgange på strækningen.
Den fynske forkvinde for Dansk Sygeplejeråd går nu i rette med Donald Trumps seneste udmelding om, at USA vil sendte et hospitalsskib til Grønland.
- Det grønlandske sundhedsvæsen løfter allerede opgaven i tæt samarbejde med Danmark. Derfor er udmeldingen en unødvendig provokation over for de mange sundhedsprofessionelle, der hver dag sikrer sundheden i hele Rigsfællesskabet, siger Dorthe Boe Danbjørg i en pressemeddelelse.
Ifølge hende skal udviklingen af sundhedsvæsenet ske i respekt for grønlandske aktører.
- Udviklingen af sundhedsvæsenet i Grønland er et dansk-grønlandsk anliggende og skal ske i samarbejde med dem, der allerede står med ansvaret og har den daglige kontakt med borgerne
Det er et år siden, fynske Alexander Bah blev båret fra banen i store smerter. Undersøgelser viste senere, at han havde pådraget sig en slem korsbåndsskade.
Lørdag aften fik han comeback, og efter 11 minutter bankede Bah på kassen og kickstartede Benficas 3-0-sejr.
Efter kampen bliver han hyldet af cheftræner José Mourinho.
- Jeg var mere end tilfreds med Bah. Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle starte ham, eller om han skulle ind som indskifter. Men han tog selv ansvar og sagde, at 90 minutter i sidste ende ville være meget, men at komme ind i 20 eller 25 minutter ville være for lidt. Så vi besluttede, at han skulle starte og spille så længe, han kunne, siger Mourinho til A Bola.
Tidligt søndag morgen måtte Fyns Politi rykke ud til Svendborg bymidte.
Her raserede en mand i 30’erne området omkring Centrumpladsen, Gerritsgade og Gåsestræde.
- Vi har indtil videre melding om fire biler, der er udøvet hærværk på. Det er sket med stump vold, og også gadernes eksteriør har været udsat, fortæller vagtchef Henrik Strauss.
Manden endte i Kvickly, hvor han havde en utryghedsskabende adfærd, og det var også der, politiet pågreb og anholdte ham, efter at have modtaget anmeldelsen klokken 7.17.
Mødte op til smadret møbel
En af de berørte er Maria Alsing Johansen, som ejer Café Zowie på Gåsestræde.
- Jeg møder op til, at der holder en politibil, og at vores møbler er blevet væltet, fortæller hun.
Gerningsmanden havde fjernet alle bordben fra bordene, og ét af dem havde han også knækket.
- Jeg kunne jo se, at naboernes borde var blevet væltet, stole var blevet kastet med, og potteplanter var smadret, siger hun.
Fyns Politi har også en opfordring til de lokale.
Artiklen fortsætter under billedet…
- Bor man i det område, eller har man holdt parkeret der her i morgentimerne, så bør man tjekke sin bil. Hvis der er sket noget med den, kan man ringe til politiets servicenummer 114 og anmelde det, så vi kan få samlet det hele, siger vagtchefen.
Gerningsmanden er stadig i politiets varetægt, men der er endnu ikke blevet taget stilling til, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
Otte fynske folkeskoler og én specialskole står negativt ud i en ny oversigt.
De har nemlig alle sammen kvalitetsudfordringer eller er i risiko for at få det.
Det viser en aktindigt, som TV Midtvest har fået fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Folkeskoler med "bekymrende kvalitet" er skoler, der over en toårig periode ikke lever op til ministeriets grænseværdier for faglighed, fravær eller trivsel.
På Fyn fordeler de ni skoler sig over seks kommuner.
Hver fjerde elev er “gode læsere”
| Kommune | Skole |
|---|---|
| Assens | Brylle Skole |
| Assens | Salbrovadskolen |
| Faaborg-Midtfyn | Brobyskolerne |
| Kerteminde | Munkebo Skole - mellem nor og fjord specialafdelingen |
| Middelfart | Fjelsted Harndrup Skole |
| Odense | Skt. Klemensskolens specialafdeling |
| Odense | Stige Skoles specialafdeling |
| Svendborg | Tved Skole |
| Svendborg | Svendborg Heldagsskole (Specialskole) |
Salbrovadskolen, som er en landsbyskole i Assens Kommune, er en af skolerne på listen.
Her går styrelsens vurdering ikke ubemærket hen.
- Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder, skriver skoleleder Line Møller Mørk.
For dem er netop elevernes læsefærdigheder noget af det, der slår negativt ud i målingerne.
Hele skoleleder Line Mørk Møllers svar
Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder.
Vi er en lille skole med få små klasser, hvorfor der ikke skal meget til at rykke på procentsatserne i testresultaterne.
Vi har de seneste år haft et par årgange på skolen, hvor nogle af eleverne særligt kæmper med at knække læsekoden af forskellige årsager – herunder på grund af ordblindhed eller andre personlige årsager.
Alle børn har forskellige forudsætninger for at lære og læse. Og de nationale tests viser et øjebliksbillede af, hvor dygtige eleverne er i øjeblikket, men testen har ikke fokus på, hvor meget de har rykket sig.
Med de årgange, som ligger under det krævede niveau i testen, har vi siden, de startede i skole, haft ekstra fokus på at understøtte elevernes udvikling og sat en række initiativer i gang for at styrke elevernes læsefærdigheder.
Vi har blandt andet arbejdet en del med det anerkendte læsekoncept Søde Ord, tilbudt faglige støttetimer i læsning, haft lokale læsevenner, øget forældresamarbejde, brugt læsevejledere på skolen og haft CO-teaching-forløb i alle klasser.
Og vi kan også se, at eleverne har rykket sig det seneste år: På den ene årgang viser den nationale test, at andelen af gode læsere i skoleåret 24/25 var på 28,6 procent, og i skoleåret 25/26 er andelen af gode læsere blandt de samme elever steget til 55,6 procent.
For den årgang skal der være 72 procent af eleverne, der scorer som ”gode læsere”. Derfor vil vi fortsætte vores fokus på at styrke elevernes læsefærdigheder.
Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre. I den anledning kigger vi selvfølgelig på vores undervisning og det undervisningsmateriale, om det er af den kvalitet, som skal til for at understøtte børnenes udvikling bedst muligt. Vi kommer også til at lave en ny handlingsplan for, hvordan vi vil arbejde med læseudviklingen fremadrettet.
Salbrovadskolen har ikke tidligere været på listen i forhold til læsning.
Skolelederen selv giver et eksempel på en årgang, hvor kun 28,6 procent af eleverne var “gode læsere” i nationaltesten sidste skoleår. Tallet er i år steget til 55,6 procent, men skal ligge på 72 procent.
- Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre, skrive skolelederen.
Hun oplyser, at skolen vil iværksætte en ny handlingsplan for læseudviklingen.
Også Skt. Klementsskolen i Odense er at finde blandt de nævnte skoler.
Her går styrelsens bekymring på skolens specialafdeling med plads til 18 elever.
- På Skt. Klemens Skolen arbejder vi selvfølgelig løbende med at højne elevernes faglighed og trivsel, skriver skoleleder Morten Aaris til TV 2 Fyn
Sådan måler styrelsen
Når styrelsen for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet laver udpegningen, kigger den på skolens individuelle afdelinger.
Styrelsen tager udgangspunkt i data fra de seneste to afsluttede skoleår.
Der bliver kigget på folkeskolernes resultater på forskellige indikatorer, så styrelsen kan orientere de forskellige byråd om de folkeskoler, herunder specialskoler, der allerede har eller er i risiko for at få kvalitetsudfordringer.
Det er et kommunalt ansvar at følge og reagere på kvaliteten på kommunens folkeskoler.
TV 2 Fyn har været i kontakt med fire af de ni skoler.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her