Uenige politikere presses af særligt eksperiment
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I Kerteminde Kommune har hjemmeplejen mødt kritik, og samtidig vil man i de kommende år mangle sosu'ere, men kan uenige politikere bogstaveligt talt presses til at blive enige gennem særligt eksperiment?
Hvordan man passer på de ældste i samfundet, er et kernespørgsmål, hver gang der er kommunalvalg.
Det er også tilfældet i Kerteminde Kommune, hvor plejen af ældre har mødt kritik i løbet af de seneste år. Ældreplejen var derfor et centralt punkt, da politikerne i september forhandlede det 1,74 milliarder kroner store budget på plads.
Men selvom politikerne kunne blive enige om et budget, var der også områder, hvor de ikke fandt sammen om en løsning. Blandt andet hvordan man skal bruge de 50.000 kroner, der er sat af til hvert plejehjem i kommunen.
Løst eller KVast
Ifølge en undersøgelse fra Constructive Institute har 54 procent af borgerne i Syddanmark en oplevelse af, at lokalpolitikerne er for dårlige til at komme med reelle løsninger på problemer, og hele 73 procent mener, at der tales for meget udenom.
På baggrund af den undersøgelse har TV 2 Fyn sat en række kandidater til det kommende kommunalvalg i stævne i valgspillet ”Løst eller KVast”. I eksperimentet undersøger vi, om man kan presse politikere til at løse et problem på kun 20 minutter. Formålet er at åbne det politiske forhandlingsrum, for er politik kun skænderier, udenomssnak og et fokus på problemer, som fynboerne tror?
Forhandlingen foregår i en specialdesignet boks, hvor væggene hvert femte minut rykkes og gør rummet mindre for at visualisere tidspresset. Finder de fire lokalpolitikere ikke frem til en fælles løsning inden for de 20 minutter, taber de spillet. Gør de det, har borgmesteren i den respektive kommune fundet på en konsekvens, de fire kommunalpolitikere skal udføre.
Lykkes det derimod for de fire deltagere at nedfælde konkrete løsningsforslag, som de kan stå inde for, vinder de spillet.
TV 2 Fyn har inviteret fire byrådskandidater fra Kerteminde til at være med i eksperimentet Løst eller KVast for netop at diskutere ældrepleje.
- Vi har 20 minutter til at komme ud med et forslag, vi kan bruge efterfølgende og gå ud at sige: "Det er sådan, vi gør". Det er udfordrende, fordi det har vist sig ved budgetforhandlingerne, at vi ikke kunne blive enige, siger Britt Pedersen, der genopstiller til byrådet for Socialdemokratiet.
To fynske kommuner ændrer på skatten
Odense og Kerteminde kommuner ændrer i 2022 på skatten og dækningsafgiften for erhvervsejendomme. I ti kommuner landet over stiger skatten næste år.
Odense og ni andre af landets i alt 98 kommuner sætter skatten op i 2022, mens seks kommuner sætter skatten ned - her i blandt Kerteminde.
I alt viser foreløbige tal en kommunal skattestigning på 122 millioner kroner næste år. Men regeringen ønsker at nedsætte den statslige bundskat, så den samlede skat for borgerne i landet "under ét" ikke stiger.
Det skriver Indenrigs- og Boligministeriet i en pressemeddelelse efter kommunerne har vedtaget budgettet og skatterne for næste år.
Den endelige opgørelse af skatteresultatet forventes dog først i december, lyder det fra Indenrigs- og Boligministeriet.
Dækningsafgift sænkes
Skattestigningen i Odense bliver på 0,06 procent, mens Kerteminde sænker skatten med 0,1 procent.
Dækningsafgiften for erhvervsejendomme sænkes desuden i Odense og Kerteminde med henholdsvis 0,7 og 1,7 promille.
Dækningsafgiften er en særskat på erhvervsejendomme, der skal dække de udgifter, som kommunen påføres som følge af erhvervsejendommen.
Ændringerne betyder, at den samlede ændring i provenuet for Odense i 2022 lander på 7,3 millioner, mens provenuet i Kerteminde lander minus 5,9 millioner.
Udligningsreformen har givet muligheden
Den største kommunale skattestigning bliver i Gentofte Kommune. Her stiger udskrivningsprocenten med 0,37 procentpoint til 24 procent, skriver Ritzau.
Udskrivningsprocenten er den skatteprocent, der bruges til beregning af den kommunale indkomstskat.
Også i Helsingør, Greve, Solrød, Fanø, Horsens, Lemvig og Skanderborg stiger skatten, mens Kalundborg og Norddjurs, som Kerteminde og Odense, også sænker dækningsafgiften for erhvervsejendomme.
Af de vedtagne skattestigninger er 42 millioner uden for rammerne i udligningsreformen fra 2020. Dermed vil der komme en modregning i bloktilskuddet svarende til den ekstra skattestigning.
Udligningsreformen har givet kommuner muligheden for at hæve skatten på statens regning, hvis kommunerne stod til at tabe penge på udligningsreformen.
Reformen skal skabe "et Danmark i bedre balance", som det lød i aftaleteksten. Dermed skulle der skabes mere ligevægt mellem landets kommuner heriblandt på skatteprocenten.
De 20 minutter brugte hun sammen med Ken Jespersen fra Venstre og Lone Kiilerich fra Dansk Folkeparti, som begge sidder i byrådet, og med Michael Nielsen, der er kandidat for Konservative.
Presset til løsning
Eksperimentet Løst eller KVast går ud på, at de fire kandidater lukkes ind i en specialdesignet boks, hvori de har 20 minutter til at blive enige om et forslag til at løse et aktuelt problem.
For hver fem minutter, der går, rykker væggene tættere på, og hvis de ikke når frem til et konkret løsningsforslag, taber de spillet.
- Setuppet er jo anderledes end den måde, man normalt forhandler på. Det er jo forhandling på speeddateniveau, siger Michael Nielsen om valgspillet.
- Det var lidt surrealistisk. Vi vidste jo, det ville ske, men når det så sker, bliver man alligevel sådan lidt: "Uha".
Grund til "stærk bekymring": Munkebo-børn mistrives i højere grad
I Kerteminde Kommune er man "bekymret" eller "stærkt bekymret" for 176 nul- til seksårige. En tredjedel af børnene er bosat i Munkebo.
Et nyligt offentliggjort notat fra Kerteminde Kommune viser, at en stor del af de børn, kommunen har bekymringer for, er bosat i Munkebo.
Ifølge notatet er der grund til "stærk bekymring" for 15 af kommunens mindste borgere med adresse i Munkebo. I Kerteminde Kommunes øvrige fire skoledistrikter er der tilsammen syv børn, der fået denne vurdering.
- Man kan sige, at det også kommer bag på os, at det forholder sig sådan, for vi har ikke oplevet, at Munkebo ellers skiller sig bemærkelsesværdigt ud, når vi ser på for eksempel SSP-området og kriminalitet, siger Kent Valsøe (K), der er næstformand i Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget i Kerteminde Kommune.
Der bor i alt 434 børn i alderen nul til seks år i Munkebo, mens 525 børn i samme alder har bopæl i Langeskov distrikt. Her har man til sammenligning bare ét enkelt tilfælde af "stærk bekymring".
To gange om året vurderer kommunens pædagoger de små i både vuggestuer og børnehaver. Hvert barn bliver vurderet ud fra en række kriterier for trivsel, og et barn havner i kategorien, hvor der er grund til "stærk bekymring", hvis pædagogerne mener, at flere at kriterierne passer på barnet.
Det kan eksempelvis være, fordi barnet isolerer sig, er udadreagerende og ikke udvikler sig alderssvarende.
Stikker ud flere steder i statistikken
Foruden "stærk bekymring" for 15 af Munkebos mindste, skiller distriktet sig også ud fra de øvrige ved, at 11 af de i alt 23 skoleudsatte børn i kommunen er bosat i Munkebo. Samtidig omhandler næsten halvdelen af indstillingerne til Børn og Unge-rådgivningen børn fra Munkebo.
Derudover er antallet af småbørnsfamilier i distriktet, der har brug for ekstra besøg af sundhedsplejen, på 76 procent. I de øvrige fire distrikter ligger tallet på omkring 20 procent.
- Når vi kan se, at der er udslag på barometret i Munkebo, betyder det, at vi skal finde ud, hvorfor det forholder sig, som det gør, siger Kent Valsøe.
Til trods for, at størstedelen af de alvorlige bekymringssager findes i Munkebo, mener hverken Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalgets næstformand eller formand Alex Haurand (SF), at der er behov for store ændringer på området.
- Det er ikke sådan, at tallene ikke kalder på opmærksomhed - det gør de i høj grad. Men vi skal ikke hen og lave en revolution. Vi skal huske, at på hver enkelt skole er der børn, som har brug for ekstra indsats. Vi må ikke glemme andre børn, fordi der er tal, der ser foruroligende ud et sted, siger Alex Haurand.
Hvert barn vurderes
Det er første gang, at kommunen har samlet så mange parametre i en oversigt over trivslen i de enkelte dagtilbudsdistrikter. Udover at skabe overblik over, hvordan sagerne fordeler sig geografisk, skal notatet bruges til at kunne følge udviklingen på området i fremtiden.
- Hvis de næste rapporter, vi ser, tegner samme billede, vil vi kigge ind i, hvad der foregår og ikke foregår. Det er jo aldrig sjovt at have et område, der er udsat - det er vel ligeså meget Munkebos gode ry og rygte, der er på spil. Men der hvor det er lige nu, så er det håndterbart, siger Kent Valsøe.
Der bor i alt 1.789 børn i alderen nul til seks år i Kerteminde Kommune.
Selvom valgspillet ikke helt ligner den normale forhandlingsproces, mener flere af kandidaterne, at opsætningen hjælper dem i retningen af en løsning.
- Når man kommer tættere sammen, og man kan se, at uret tikker ned, lægger det et pres på, at man skal nå et resultat, siger Ken Jespersen.
Kandidaterne fra Kerteminde nåede frem til en løsning, de kunne blive enige om. For at få flere sosu’ere vil man konkret arbejde med at indføre skolepraktikker for de ældste folkeskoleelever, ligesom man vil gøre det til et muligt studiejob for de 15-18 årige.
For at højne kvaliteten vil man arbejde for, at der oprettes mindre teams med mere selvbestemmelse i hjemmeplejen.
- Jeg er glad på fagets vegne. Vi er i den spæde start, men vi er startet på at kunne slippe personalet fri, siger Britt Pedersen.
- Det kunne vi blive bedre til
Der er nok ikke udsigt til, at væggene i byrådssalene rundtomkring begynder at presse politikerne til hurtigere og mere konkrete løsninger, men deltagerne mener alligevel, de har lært noget af den lidt særegne forhandling.
Hvis de her løsningsforslag ikke er en særlig økonomisk udfordring, og I godt kunne blive enige om dem nu, hvorfor er det så ikke blevet gjort noget før?
- Måske fordi vi ikke er blevet så konkrete, som vi blev her. Når vi snakker om det i udvalget, er det meget på det plan, hvor vi kigger på rekrutteringen, og hvordan optaget er på sosu-uddannelsen og så videre. Der kunne vi måske blive bedre til at sige, hvad betyder det så helt konkret for personalet ude på gulvet, siger Britt Pedersen.
Politiker lover 50 kroner til plejehjem for hver stemme, han får
Venstremand Per Sehested-Blad lover 50 kroner til plejehjem for hver stemme, han får til dette års kommunalvalg.
"En stemme på mig er 50 kroner til plejehjem uanset valgets udfald."
Sådan skriver kommunalpolitiker Per Sehested-Blad (V) i sin annonce i ugeavisen onsdag.
Her lover han at oprette en plejehjemsfond og sætte 50 kroner ind for hver personlig stemme han får.
- Jo flere stemmer jeg får, jo flere penge. Hvis man kan hjælpe andre, så synes jeg ligeså godt, man kan gøre det, siger han.
Ikke en ulovlig annonce
Selvom Per Sehested-Blad lover noget meget specifikt i annoncen, er den ikke ulovlig. Heller ikke, selvom han giver lovning på penge.
- Det er en lovning på noget, som vedkommende formentlig ikke kan holde. Havde det været kommercielt, havde det været noget andet. Så havde det været i strid med markedsføringsloven, siger Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Ugeavisen i Odense, og de ser ingen grund til ikke at bringe annoncen.
- Det er en ekstraordinær annonce. Men det er ikke en annonce, der bevæger sig ud over grænsen for, hvad vi vil bringe, siger Poul Kjærgaard, der er chefredaktør hos Fyens Stiftstidende.
Donerer uanset hvad
Lovningen på de 50 kroner per stemmer har Per Sehested-Blad tænkt sig at overholde.
For at oprette en fond, skal der minimum 50.000 kr. til. Derfor donerer Per Sehested-Blad beløbet uanset hvad.
- Der er ikke nogen, der bliver snydt. Jeg donerer pengene uanset, om jeg bliver valgt ind eller ej, siger han.
Da det er frit for folk, hvem de vil stemme på, så mener han ikke, at der er noget forkert i at love penge for stemmer.
- Hvis folk ikke ved, hvem de skal stemme på, så kan de ligeså godt stemme på mig, og hvis man synes, det er useriøst, så kan man bare lade være, siger han.
Bedre livskvalitet til ældre
Idéen med plejehjemsfonden opstod, fordi Per Sehested-Blad selv har oplevet problemer med ældreplejen i familien.
- Derfor kom jeg til at tænke på, hvad man kunne gøre, siger han.
Plejehjemmene i Odense vil efterfølgende kunne søge om penge i fonden til at skabe bedre livskvalitet hos de ældre.
- De fortjener at have en interessant hverdag fyldt med oplevelser og stimulering. Jo flere stemmer, jo flere midler, skriver kommunalpolitikeren i annoncen.
Hvis alle odenseanere stemmer, er der omkring 162.000 stemmer kommunalpolitikeren kan hente. Og det ville kunne blive til 8,1 million til de ældre.
Michael Nielsen mener også, der er noget at lære.
- Du kan ikke lave et budget for en kommune på den her måde, for der er man nødt til at have noget mere faglighed indover fra embedsfolkene, for ellers risikerer man at beslutte noget, som ikke kan lade sig gøre. Men det her med at man sætter sig i et rum, og alle er enige om, at man har et problem, der skal løses, så kan man sige: ”Skal vi ikke aftale, at vi har en retning når vi går ud.” Så at man giver sig selv en bunden opgave, siger han.
Hele afsnittet med kandidaterne fra Kerteminde kan ses i toppen af artiklen. Afsnit fra de andre fynske kommuner kan ses på tv2fyn.dk/kvast.
Hele forhandlingen mellem de fire politikere kan ses herunder.
Se den vilde video: Øjenvidne hørte kraftige knald ved voldsom brand
kopieret!
Den voldsomme brand, der lige nu foregår i et hus med tilstødende værksted i Nørre Aaby på Vestfyn, har bredt sig til et større metalskur, beretter Local Eyes’ fotograf Frants Johannsen, der er til stede ved branden.
- Jeg hørte nogle kraftige knald derinde fra, så jeg går ud fra, at nogle trykflasker er sprængt i luften, siger han til TV 2 Fyn.
Ifølge øjenvidnet “farer brandfolk rundt om bygningen”, og de har lige nu placereret sig i tre stationer, hvor slukningsarbejdet foregår fra.
- Der er to til tre brandbiler ved hver station, siger øjenvidnet og tilføjer, at brandfolkene benytter haver, der støder op til huset og værkstedet, til slukningsarbejdet.
- Vi kæmper
Ifølge øjenvidnet er der stadig synlige flammer ved huset, og han kan se “røg, der vælter op”.
Han påpeger, at brandfolkene ikke bliver færdige med slukningsarbejdet lige foreløbig. De har “meget travlt”.
- Det ligner dog, at de har nogenlunde styr på hovedbygningen, siger øjenvidnet.
Operationschef hos Trekant Brand Erik Eg oplyste tidligere torsdag til TV 2 Fyn, at 28 brandfolk arbejder på stedet, og det gør de endnu, beretter øjenvidnet.
- Herfra, hvor jeg står, kan jeg i hvert fald tælle 12, siger han.
Tre brandbiler, fire tankvogne, en stigevogn, en slangetender og en drone rykkede ud til stedet.
- Vi kæmper for at bevare huset, sagde operationschef Erik Eg. Værkstedet er "mere eller mindre udbrændt", lød det videre.
Ingen personer er kommet til skade ved branden.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Når slukningsarbejdet er færdigt, skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå årsagen.
Anmeldelsen indkom via 112 klokken 13.58.
Skadedyrsbekæmper advarer om ækelt kræ under dynen
kopieret!
Når mørket falder på, og de fleste har lagt sig under dynen, pibler en ubuden gæst frem i hjemmet.
De små skægkræ er i fremmarch, og krybene har de senere år fundet plads i mange danske hjem.
TV 2 har talt med en række skadedyrsbekæmpere fra hele landet, som dagligt bliver kontaktet af fortvivlede borgere, der har problemer med skægkræ.
- Når man først har 20 stykker under dynen, så bliver man ret fortvivlet, siger Martin Saaby, der er administrerende direktør hos virksomheden Skægkræ.dk.
Martin Saaby uddyber, at han i perioder får tre til fire henvendelser om dagen, der kun drejer sig om skægkræ.
- Jeg har også talt med flere, der står op om natten med lommelygte og støvsuger og forsøger at suge 30 skægkræ op. Næste nat kan de så gøre det samme, tilføjer han.
Voksende udvikling gennem årene
Det er ikke kun skadedyrsbekæmperne, der oplever, at skægkræene vækster.
Elisabeth Paludan, der er chefkonsulent i Miljøstyrelsen, fortæller, at der er undersøgelser, der viser, at skægkræ er et voksende problem.
- Og når vi spørger rundt, lyder det som om, at det er ved at være rimelig almindeligt at have skægkræ derhjemme, siger hun.
Videncenteret Bolius fik i december 2023 lavet en undersøgelse, der viste, at 14 procent af de adspurgte havde haft skægkræ i deres bolig. Det var en stigning fra otte procent i januar 2022 og blot fire procent i december 2020.
Peger på papkasse-problem
Skadedyrsbekæmperne, som TV 2 har talt med, peger alle på, at papkasser sandsynligvis kan være årsagen til spredningen af skægkræ.
Den samme konklusion har Elisabeth Paludan. Hun påpeger, at papkasser med varer, der eksempelvis er bestilt over internettet, kan være årsagen.
- Vi køber mere og mere på nettet, som bliver sendt til os i papemballage. På den måde kommer skægkræ ind i vores hjem, siger Elisabeth Paludan.
Skægkræ spiser pap, papir og bøger, men kan også leve af tekstiler som bomuld og silke.
Modsat insektet sølvfisk, som skægkræ nemt kan forveksles med, kan skægkræ trives mange steder, forklarer Martin Saaby fra Skægkræ.dk.
- Folk ser dem typisk i mange rum. Lige fra senge til køkkenskabene. De er bare mere aggressive og større, og de kan leve af flere forskellige ting end sølvfisken.
Svær bofælle at skille sig af med
Har man først fået insektet inden for hjemmets fire vægge, kan det være en svær opgave at få skægkræet til at flytte igen.
Ifølge undersøgelsen fra Videncentret Bolius svarer 58 procent af dem, der har haft skægkræ i deres bolig det seneste år, at det ikke er lykkedes at slippe helt af med dem.
Men hvis man gerne vil forsøge at holde skægkræene på afstand, så opfordrer Bolius til, at man forsøger at holde sit hjem rent, undgår at lade madrester stå fremme og måske endda forsøge at sprøjte med almindelig insektspray.
Men hvis det ikke hjælper, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med hjælp fra skadedyrsbekæmpere.
- Det er rigtig, rigtig svært selv at komme af dem uden professionel assistance, hvis der er mange, siger Martin Saaby fra Skægkræ.dk.
På Miljøstyrelsens nye hjemmeside, Insekttips.dk, kan man også finde information om, hvordan man kan slippe af med skægkræ.
Kommune tvangsfjerner fortsat børn ulovligt
kopieret!
Langeland Kommune har stadig svært ved at overholde loven, når den tvangsfjerner børn.
Det fremgår af et notat fra en task force, der ellers skulle hjælpe kommunens familieafdeling med at blive bedre til at overholde loven.
Det fik i dag social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen, til at kalde udviklingen i kommunen for utilfredsstillende i et samråd om Langeland Kommune.
Her fortalte ministeren også, at hun arbejder på lovgivning, der skal gøre det muligt at tvinge kommuner som Langeland til at få sine børnesager behandlet i større og mere velfungerende kommuner.
HCA Airport lægger hus til udvikling af krigsmateriel
kopieret!
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har valgt at donere 17 millioner kroner til, at danske og ukrainske dronevirksomheder fremtidigt kan få unik hjælp til forretningsmodning, adgang til testfaciliteter og meget andet.
Planen er, at det skal drives af Odense Robotics og CenSec med HCA Airport som omdrejningspunkt.
Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel, kalder det “en meget flot bevilling”.
Og også Søren Elmer Kristensen, der er CEO i O-Robotics, ser frem til at få virksomhederne engageret og involveret i projekter.
Rådmand følte sig truet og afpresset - nu tager sagen en drejning
kopieret!
Bølgerne gik højt, men nu er der tilsyneladende sluttet fred mellem sundhedsrådmand i Odense Kommune, Tommy Hummelmose (K), og byrådsmedlem Claus Skjoldborg (S).
Det oplyser rådmanden på sin facebookprofil torsdag.
- Claus Skjoldborg har fortalt, at det ikke har været hans hensigt at true, og jeg har fået bekræftet, at der ikke cirkulerer materiale med historier om mig og mine, som er fremstillet med det formål at tilsværte mig. Det har, som Claus Skjoldborg siger, ikke været hensigten, og det er jeg naturligvis glad for at få afklaret, skriver Tommy Hummelmose i et opslag.
Omhandlede sugardating
Sagen brød for alvor ud i lys lue fredag, efter Claus Skjoldborg - ifølge rådmanden - henvendte sig til Tommy Hummelmose med et billede på sin mobiltelefonen af det, der lignede en færdigskrevet artikel.
”Kan Odense være tjent med en rådmand, der opfordrer til sugardating?”, lød overskriften på artiklen ifølge rådmanden. Artiklen tog afsæt i Tommy Hummelmoses virksomhed Intelligent Banker, der på et tidspunkt sammenlignede datingsider.
Hele årsagen til episoden skal findes i, at Tommy Hummelmose i et facebookopslag havde rettet kritik af, at man som politiker arrangerer en demonstration imod en privat borger. Det var angiveligt det opslag, som Claus Skjoldborg ville have Tommy Hummelmose til at slette.
- Jeg har sidste del af vores samtale på bånd. Da jeg følte mig truet, tog jeg min mobil frem og optog den sidste del af samtalen, sagde Tommy Hummelmose til TV 2 Fyn.
Rådmand optog lydfil af byrådskollega, da han følte sig truet og afpresset
Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose (K) har søgt juridisk bistand, efter at han føler sig truet og afpresset af byrådsmedlem Claus Skjoldborg (S).
- Et byrådsmedlem i Odense har afpresset/truet mig med, at hvis jeg ikke ændrede holdning til en sag, ville vedkommende gå i offentligheden med en række beskyldninger mod mig – med henblik på at ødelægge min karriere og tilsværte mit navn, skriver han i et opslag på Facebook.
I et interview med TV 2 Fyn uddyber han, at han overvejer at melde sagen til politiet. Han har desuden optaget en lydfil af episoden.
Følg sagens udvikling løbende i TV 2 Fyns liveblog. Klik på "Læs mere".
Beskyldninger om trusler og afpresning i byrådet i Odense
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Sagen handler om sugardating
I facebookopslaget uddyber Tommy Hummelmose, hvad sagen drejer sig om.
- I forbindelse med et møde for byrådet henvender byrådsmedlem Claus Skjoldborg sig til mig. Claus Skjoldborg siger kort, at hvis jeg ikke straks sletter et opslag på Facebook, der omhandler min kritik af, at man som politiker arrangerer en demonstration imod en privat borger, så vil han offentliggøre en artikel/tekst om mig, som vil skade mig. Claus Skjoldborg holder derefter sin egen mobiltelefon op foran mig og viser mig et billede af det, der ligner en færdigskrevet avisartikel, omhandlende mig som person.
Artiklen hedder ifølge Tommy Hummelmose: ”Kan Odense være tjent med en rådmand, der opfordrer til sugardating”? Artiklen havde afsæt i Tommy Hummelmoses virksomhed Intelligent Banker, der på et tidspunkt sammenlignede datingsider.
Her var der en artikel, der handlede om, hvad sugardating er, og artiklen blev afsluttet med: "Er sugardating noget for dig?".
- Det er naturligvis helt galt. Sådan en tekst ville virksomheden normalt aldrig offentliggøre. Men det blev den desværre, også selv om idéen med sammenligning af datingsider blev droppet, skriver Tommy Hummelmose i sit facebookopslag.
Det er dog sugardating-artiklen, som Claus Skjoldborg ifølge Tommy Hummelmose ville udskamme rådmanden med.
Optog lydfil af byrådskollega
I et interview fortæller Tommy Hummelmose til TV 2 Fyn, at episoden skete efter et møde i byrådet på Odeon.
Har du noget dokumentation for, at episoden er sket?
- Jeg har sidste del af vores samtale på bånd. Da jeg følte mig truet, tog jeg min mobil frem og optog den sidste del af samtalen, siger Tommy Hummelmose.
TV 2 Fyn har bedt om at høre lydfilen, men det har ikke været muligt.
Var der nogen vidner?
- Jeg har ikke ønske om at involvere andre mennesker i sagen.
Hvad vil du gøre nu?
- Jeg har møde med den juridiske afdeling i kommunen på mandag. De tager det meget alvorligt, og vi taler videre på mandag for at finde ud af, hvad næste skridt i sagen er.
Hvilke sanktioner skal det have for Claus Skjoldborg?
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til.
Vil du melde det til politiet?
- Det har jeg ikke besluttet mig for endnu. Det skal dialogen med juridisk afdeling være med til at afdække, siger Tommy Hummelmose.
Nu reagerer Claus Skjoldborg på anklage om trusler
Claus Skjoldborg reagerer fredag eftermiddag på, hvorvidt han har truet og afpresset sin byrådskollega, sundhedsrådmand Tommy Hummelmose.
- Jeg vil understrege, at jeg på intet tidspunkt har fremsat trusler. Og skulle min del af samtalen blive opfattet sådan, så har det i hvert fald ikke været min intention, skriver Claus Skjoldborg i en sms til TV 2 Fyn.
Han ærgrer sig over, at Tommy Hummelmose går i medierne med historien.
- Derfor er jeg ærgerlig over, at Tommy Hummelmose vælger at tage en situation ud af en samtale på tomandshånd og ensidigt vende den imod mig i offentligheden - endda med trusler om politianmeldelse. Det synes jeg er ude af proportioner, siger Claus Skjoldborg.
- Vi plejer da at kunne snakke med hinanden om tingene. Hvis jeg havde haft en lignende opfattelse af en situation, som Tommy har, så vil jeg nok have taget direkte kontakt til den politiske kollega, som var den anden part samtalen. Ønsker Tommy, at vi mødes over en kop kaffe eller en øl og få talt situationen ud - mand til mand. Så er jeg meget villig til det.
Episoden fik Hummelmose til at søge rådgivning hos den juridiske afdeling i Odense Kommune, og det mundede ud i en udvidet aktindsigt.
TV 2 Fyn har bedt om at høre lydfilen, men det har ikke været muligt.
Kom med helt tæt på: Her afslører rådmand sit exit til kollegaer
kopieret!
Mandag morgen kom det som en overraskelse for mange, da Odenses rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Christoffer Lilleholt (V), meddelte sin afgang fra politik - blot måneder efter at være valgt som Venstres spidskandidat til næste års kommunalvalg.
Inden nyheden blev offentliggjort, blev politikerens nærmeste kollegaer informeret, og et tv-hold var til stede.
Optagelserne er blevet lavet i forbindelse med produktionen til en dokumentar om næste års kommunalvalg.
Her havde Christoffer Lilleholt indvilliget i, at TV 2 Fyn fik lov til at komme helt tæt på, hvordan det er at drive valgkamp som byrådspolitiker til et kommunalvalg. Både i offentligheden og i privaten.
Optagelser, der nu står i et andet lys.
Vil prioritere familieliv
Christoffer Lilleholt, der nu stopper i politik, blev ellers valgt som Venstres spidskandidat i Odense til næste års kommunalvalg, der afholdes 18. november. I TV 2 Fyns dokumentar “Lilleholt siger farvel”, fortæller han, at han begyndte at overveje sin fremtid i politik efter fødslen af sit andet barn i sommer.
- Enhver, der får et barn eller to børn - jeg kan næsten ikke forestille mig, at man ikke ændrer sit perspektiv på verden og på, hvad der er vigtigt. Indtil jeg fik mit første barn, var karrieren vigtigst frem for alt.
I forbindelse med sit politiske arbejde og beskæftigelse som rådmand i Odense Kommune konstaterer venstrepolitikeren, at der foregår mange møder om aftenen. For nuværende ønsker han i stedet at prioritere sin tid i sit familieliv med kone og børn.
- Det er ikke, fordi jeg synes, at det er synd for nogen, der bliver rådmand. Men det skal passe ind i ens eget liv, hvis man skal deltage i det. Jeg synes, jeg er nået til et punkt, hvor jeg godt kunne tænke mig at prøve noget andet.
Dermed skriver Christoffer Lilleholt sig ind i en tendens. Tidligere på året udførte TV 2 Fyn en rundspørge hos fynskvalgte politikere. Her svarede 51 procent af de adspurgte, at de har overvejet at stoppe som kommunalpolitikere af hensyn til familien.
Afviser ikke politisk comeback
I slutningen af oktober blev Christoffer Lilleholt valgt som spidskandidat for Venstre. Dermed har han haft overvejelserne om et eventuelt exit, før han blev valgt til posten, der skulle vippe Peter Rahbæk Juel af borgmesterposten i Odense.
Du siger, at du har haft overvejelserne i et stykke tid. Havde det ikke været bedre for Venstre, hvis du havde tonet rent flag?
- Jo, når man kigger tilbage, så kunne man have gjort en masse ting anderledes.
Christoffer Lilleholt afviser ikke, at han på et tidspunkt vender tilbage i politik, men har som udgangspunkt ingen planer om at vende tilbage til Odense Byråd.
- Hvis jeg skal lave politik, så vil det nok være et andet sted, men der er ingen som helst konkrete planer om det.
Tidligere på ugen erfarede TV 2 Fyn, at Christoffer Lilleholts far, Lars Christian Lilleholt, er i spil til at blive Venstres spidskandidat til næste års kommunalvalg. Christoffer Lilleholt afviser at kommentere spørgsmålet om, hvorvidt hans far vender tilbage til Odense Byråd.
- Jeg blander mig overhovedet ikke i, hvordan det udspiller sig i Odense. Jeg tror ikke, det er særlig sundt, at en, der har været og har haft et job, begynder at blande sig i sin efterfølger.
Borgmester skal stå skoleret overfor utilfreds minister
kopieret!
Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), skal stå skoleret på social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) kontor.
Det gjorde ministeren i dag klart på et samråd om Langeland Kommunes indsats for at forbedre sagsbehandlingen i kommunens familieafdeling, der blandt andet tvangsfjerner børn fra deres forældre.
På mødet gjorde ministeren det nemlig klart, at hun "bestemt ikke er tilfreds" med udviklingen i Langeland Kommune.
Ingen fremskridt
Et notat fra den task force, der ellers siden slutningen af 2022 skulle have hjulpet kommunens familieafdeling til at blive bedre til at overholde loven, viser nemlig, at kommunen stadig ikke kan overholde loven - hvilket kommunen selv erkender.
Task forcen er også fortsat bekymret for fagligheden og de ansattes kvalifikationer til at udføre sagsbehandlingen, der kan have store konsekvenser for børnefamilier i kommunen.
Desuden konkluderer task forcen, at der ikke har været meget fremskridt i den tid, de har været tilknyttet.
- Jeg synes også, at det er voldsom læsning, fortalte ministeren på mødet med henvisning til blandt andet task forcens notat.
Sophie Hæstorp Andersen bebudede også på samrådet, at hun arbejder på lovgivning, der kan gøre det muligt at tvinge Langeland Kommune og lignende kommuner til at få deres sagsbehandling på børneområde udført at større og mere velfungerende kommuner.
- Det er rigtig vigtigt for mig, at der sker noget, og det skal gå hurtigt, og en af måderne er jo tættere samarbejde med andre kommuner, siger ministeren til TV 2 Fyn efter samrådet.
Hus brænder voldsomt
kopieret!
Hele 28 brandfolk rykkede ud til en voldsom brand i et hus på Tunnelvej i Nørre Aaby på Vestfyn torsdag eftermiddag.
Der er tale om et hus og et værkssted, som støder op til hinanden. Ilden har godt fat i værkstedet, og den har nu bredt sig til huset, oplyser operationschef hos Trekant Brand Erik Eg til TV 2 Fyn.
- Det brænder kraftigt, siger han og tilføjer, at branden lige nu er “i fuld gang”.
- Vi kæmper for at bevare huset, siger operationschefen. Værkstedet er "mere eller mindre udbrændt", lyder det videre.
Kommer til at tage timer
Tre brandbiler, fire tankvogne, en stigevogn, en slangetender og en drone rykkede ud, oplyser operationschefen.
Han fortæller videre, at man nu har sat “ekstra sprøjter på”, og at brandfolk kommer til at arbejde med slukningsarbejdet i “nogle timer endnu”.
- Alle personer er ude, så der er ingen personskade, siger operationschefen.
Han oplyser, at røgen stiger lodret op, så beboere i området ikke behøver at frygte for den.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Når slukningsarbejdet er færdigt, skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå årsagen.
Anmeldelsen indkom via 112 klokken 13.58.
Hvem, der indgav anmeldelsen, kan operationschefen ikke svare på. Beredskabet var på stedet kort tid efter.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
Lige nu stiger elprisen voldsomt - men det er faktisk billigere, end du tror
kopieret!
Det er heldigvis sjældent, at prisen på strømmen rammer det niveau, som den gør i dag. Intet mindre end 11 kroner per kilowatt-time rammer prisen mellem klokken 17 og 18 torsdag.
Og mens flere sikkert kan huske 2022 for rablende elpriser og skyhøje regninger, så har en dag eller to med rigtigt høje elpriser ikke samme effekt på den samlede regning.
Ifølge fagekspert i energi og byggeteknik hos Videnscenter Bolius, Tue Patursson, så er der hverken tale om hundreder eller tusinder af kroner ekstra for en dag som denne.
Det kan dog være værd at tænke sig om en ekstra gang, hvis man alligevel vil spare lidt, når nu elprisen rammer toppen mellem klokken 17 og 18.
- Hvis man virkelig “maxer” den ud en dag som i dag, så kan det godt blive en dyrere fornøjelse, end hvis man lige tænker sig om, siger Tue Patursson.
Han henviser til at vente med tøjvask, opvask og andre ting, der godt kan klares senere, hvis man vil spare lidt.
Han peger dog på, at forbruget kan variere meget fra husstand til husstand - og at alderen på ens hvidevare kan være en faktor.
- Det er meget forskelligt for den enkelte familie, hvis ikke dagen bliver anderledes for en typisk familie, så koster det lidt ekstra i forhold til de normale priser, siger han.
Årsagen til prisstigningen i dag er, at der hverken er vind eller sol nogle steder i Europa, og det betyder, at kraftværkerne må fyre op med olie, kul og naturgas for at sende strøm ud til at alle kunderne.
Herunder kan du se en generel beregning for en gennemsnitlig familie på fire personer i de fem timer, hvor prisen er højest.
| Apparat | Forbrug og pris |
|---|---|
| Ovn en time | 2,5 kWh = 21,5 kroner |
| Emhætte en time | 0,15 kWh = 1,29 kroner |
| Opvaskemaskine to timer | 1,04 kWh = 8,9 kroner |
| Halogenpære fire timer | 0,12 kWh = 1,03 kroner |
| Gamer PC to timer | 0,4 kWh = 3,44 kroner |
| Fryser (fem timer af 24) | 0,8 kWh = 6,88 kroner |
| Køleskab (fem timer af 24) | 0,3 kWh = 2,5 kroner |
| Samlet | 5,31 Kwh = 45,54 kroner |
Så meget koster det ekstra, når prisen stiger
TV 2 Fyn har sammen med Tue Patursson, fagekspert ved Bolius, lavet en generel beregning for, hvor meget ekstra de fem dyreste timer i dag vil koste en almindelig familie på fire personer. Udgangspunktet er, at man ikke ændrer på sine vaner. Gennemsnitsprisen for strøm er 8,6 kroner per kilowatt-time mellem 15 og 20. Den topper mellem 17 og 18 med cirka 11 kroner.
I beregningen indgår almindelige hvidevare som ovn, opvaskemaskine, køleskab, fryser, TV, gaming pc, lys og lamper, emhætte. Beregningen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig hvidevare i forhold til elforbrug.
Nu kan du komme gratis til København og Aarhus
kopieret!
Et nyt fjernbusselskab, der kører direkte fra Odense til både København og Aarhus, ser dagens lys fredag.
Det fremgår af Odense Letbanes hjemmeside.
Ifølge Odense Letbane starter priserne på 99 kroner per tur. Dog markedsfører selskabet bag - Pendulfart.dk - sig med et tilbud om gratis ture hver mandag.
Fra letbanestationen Parkering Odense Syd på Søndre Hospitalsvej 6 i Hjallese - tæt ved motorvejsafkørsel 50 - vil pendlere mellem to og fire gange om dagen kunne tage bussen til landets to største byer.
Ved letbanestationen Parkering Odense Syd er der 800 gratis parkeringspladser.
Busselskabet FlixBus har i forvejen et stort antal daglige afgange fra stationen.
Sjælden mulighed - nu kan du få unikt job på lille ø
kopieret!
Beredskab Fyn og Lyø's beboerforening er gået på jagt efter en ny brandfoged, da den tidligere har besluttet at give stafetten videre efter mange gode år i stillingen. Det oplyser Beredskab Fyn til TV 2 Fyn.
Som brandfoged skal man agere spydspids, når der opstår brand på øen, indtil forstærkninger fra fastlandet kan nå frem med en færge.
- Vi er meget afhængige af vores ni ø-beredskaber, da responstiden bliver længere end normalt, når brandbilerne skal frem med færge. Så det er vigtigt, at vi finder en til at overtage på Lyø, siger områdeleder for ø-beredskaber, Kristian Nohr Hofman.
Skal være en af de lokale
At være brandfoged i de fynske ø-beredskaber er et frivilligt arbejde, og det er vigtigt, at man bor på øen. Derfor forventer Kristian Nohr Hofman, at det bliver en af de 80 beboere, som påtager sig rollen.
- Som brandfoged får man ansvar for at starte brandbekæmpelsen sammen med de frivillige brandfolk og for at holde kontakten med indsatslederen på fastlandet, oplyser han.
Brandfolkene i ø-beredskaberne læres op i elementær brandslukning og kan yde førstehjælp. De er dog ikke fuldt uddannede brandfolk.
- Vi uddanner beredskaberne lokalt på øerne. Man læres op i at bekæmpe ilden udefra, men man er ikke røgdykker, så man går ikke ind i brandende bygninger, uddyber områdelederen.
Siger man “ja tak” til stillingen, kan man se frem til en ny slæde at køre i. Østifterne har nemlig doneret penge til en ny UTV til øen, som skal bruges til at fragte udstyr frem.
- Tilflytningen til øerne halter. Vi vil med vores ø-beredskaber gerne sørge for, at trygheden er i orden, så flere forhåbentlig får lyst til at flytte til øerne, siger områdelederen.
Ansøgningsfristen til stillingen er 20. december.
Letbanen kører uregelmæssigt efter tilkald af ambulance
kopieret!
Odense Letbane vil de næste timer være ramt af forsinkelser. Det oplyser letbanen via sin sms-ordning.
Forsinkelserne skyldes, at det tidligere på dagen var nødvendigt at tilkalde en ambulance til en passager i et tog.
Det oplyses ikke, hvor længe forsinkelserne aktuelt er på, og om det gælder alle tog. Køreplanen forventes genoprettet om et par timer.