Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Alene på Fyn skal der ansættes godt 3.700 social- og sundhedsmedarbejdere frem mod 2030 for at imødekomme et stigende antal ældre på plejecentrene.
- Vi mangler nogle kolleger.
Sådan siger sosu-hjælper Jane Mouritsen, og det bliver sandsynligvis ikke sidste gang, hun og kollegerne siger de ord.
Kampen om, at få antallet af social- og sundhedsmedarbejdere til at matche det stigende antal ældre har været varslet gang på gang de senere år, og nu er kampen for alvor gået i gang.
Mandagens coronatal: Næsten 1.000 flere fynboer er smittede
Odense Kommune runder med mandagens officielle smittetal fra Statens Serum Institut et incidenstal på over 3.000.
På bare en uge er det samlede smittetal i de ti fynske kommuner steget med næsten en fjerdedel.
Således var der mandag i sidste uge i alt 10.074 smittede de seneste syv dage. Denne mandag er tallet steget til 12.360.
Det viser mandagens officielle smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).
Alene fra søndag til mandag er der registreret 951 nye smittede med covid-19. De positive tests for coronavirus er fundet blandt PCR-prøver.
Landstallene viser også, at Danmark med 28.780 nye coronasmittede det seneste døgn er oppe på det højest registrerede smittede under epidemien. Det giver en positivprocent på over 16,9 procent. Det betyder, at knap hver sjette, der er blevet testet, har fået et positivt prøvesvar.
Dagens helt store spring i antal smittede på Fyn er sket i Odense. Her er der det seneste døgn registreret 568 nye smittede, så den fynske metropol nu har passeret et incidenstal på over 3.000 - helt nøjagtigt 3.089.
Højeste antal indlagte denne vinter
Af landstallene kan man også læse, at det samlede antal indlagte stiger med 68 til 802 personer, hvilket er det højeste antal indlagte denne vinter.
Der er 52 personer indlagt på landets intensivafdelinger. Det er syv personer færre end søndag.
37 indlagte personer har brug for hjælp til at trække vejret og er i respirator. Det er fire færre end søndag.
Yderligere 11 smittede personer er døde. Det bringer det samlede dødstal op på 3505 personer.
Se antallet af smittede, vaccinerede samt incidenstal i din kommune herunder:
| Kommune | Smittede i dag på syv dage | Smittede i går på syv dage | Forskel |
|---|---|---|---|
| Odense | 6350 | 5782 | 568 |
| Nordfyns | 491 | 457 | 34 |
| Svendborg | 1297 | 1156 | 141 |
| Kerteminde | 503 | 479 | 24 |
| Langeland | 180 | 154 | 26 |
| Nyborg | 644 | 619 | 25 |
| Assens | 899 | 874 | 25 |
| Middelfart | 877 | 837 | 40 |
| Faaborg-Midtfyn | 1003 | 943 | 60 |
| Ærø | 116 | 108 | 8 |
| Total | 12360 | 11409 | 951 |
| Kommune | Incidenstal, 17/01 | Incidenstal, 16/01 | Forskel |
|---|---|---|---|
| Odense | 3089 | 2812 | 9,9 |
| Nordfyns | 1654 | 1539 | 7,5 |
| Svendborg | 2197 | 1958 | 12,2 |
| Kerteminde | 2096 | 1996 | 5,0 |
| Langeland | 1466 | 1254 | 16,9 |
| Nyborg | 2006 | 1929 | 4,0 |
| Assens | 2199 | 2137 | 2,9 |
| Middelfart | 2216 | 2115 | 4,8 |
| Faaborg-Midtfyn | 1938 | 1822 | 6,4 |
| Ærø | 1926 | 1793 | 7,4 |
| Vaccinetal | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Kommune | 17/01 | 16/01 | Nye færdigvaccinerede | Procent | Antal borgere |
| Odense | 167054 | 166965 | 89 | 81,1% | 206029 |
| Nordfyns | 24181 | 24170 | 11 | 81,3% | 29731 |
| Svendborg | 49330 | 49293 | 37 | 83,4% | 59178 |
| Kerteminde | 19925 | 19917 | 8 | 82,9% | 24025 |
| Langeland | 10350 | 10349 | 1 | 84,1% | 12305 |
| Nyborg | 26762 | 26735 | 27 | 83,3% | 32120 |
| Assens | 33950 | 33935 | 15 | 82,9% | 40931 |
| Middelfart | 33081 | 33061 | 20 | 83,5% | 39631 |
| Faaborg-Midtfyn | 42937 | 42898 | 39 | 82,8% | 51829 |
| Ærø | 5131 | 5131 | 0 | 85,1% | 6026 |
| Hele Fyn | 412701 | 412454 | 247 | 82,2% | 501805 |
I sidste uge kom Kommunernes Landsforening således med en prognose, der viser, at man regner med at få brug for 15.-20.000 flere social- og sundhedsmedarbejdere i 2030.
Årsagen er netop et stigende antal ældre borgere. Men dertil skal lægges, at der forventes et lignende behov på grund af afgang fra faget. Her har fagforeningen FOA regnet og fremskrevet og vurderer, at der er brug for at ansætte i alt 42.000 social- og sundhedsmedarbejdere frem mod 2030.
Alene på Fyn skal der ansættes godt 3.700 social- og sundhedsmedarbejdere frem mod 2030 for at kunne løfte opgaven, men allerede nu er der mangel på kolleger rundt om på plejecentrene. Og travlheden er åbenlys, kan 86-årige Tage Finsen bekræfte.
Han bor på Trollehøj Plejecenter i det østlige Svendborg. Han fortæller, at han oplever, at tiden løber fra personalet.
- De kommer ind og siger godmorgen og går igen og siger "vi kommer om lidt", men de kommer, når klokken er ni, halv ti, og så kommer vi ud og får morgenmad klokken ti. Og vi spiser (frokost, red.) klokken 12. Det er der ikke noget ved.
- Jeg kan godt mærke, at de har travlt, men ellers er de søde nok, siger Tage Finsen og tilføjer, at der er for lidt tid til at hjælpe beboerne.
Og mens Tage Finsen kan mærke travlheden, så fortæller Jane Mouritsen, som udover at være sosu-hjælper også er tillidsmand, at det er en udfordring at rekruttere nye kolleger.
- Det er et dagligt pres på os, at vi mangler nogle kolleger. Der bliver trukket lidt mere på os andre, især de faglærte. Vi har nogle rigtig gode hjælpere, som vi hjælper godt på vej, og vi ønsker virkelig at få nogle flere, siger Jane Mouritsen og uddyber:
- Presset ligger i, at vi render rigtig stærkt. Det er virkelig indimellem ikke nemt, at nå de opgaver man har i dagligdagen over for de ældre borgere.
Samtidig kan sosu'erne risikere at blive indkaldt på fridage, og det kan ramme familielivet hårdt, når de er vagtsat hver anden weekend i forvejen.
Underbemandet
De ledige stillinger er svære at få besat, så i øjeblikket mangler der seks ansatte - eller lidt over ti procent af bemandingen - alene på Trollehøj Plejecenter.
Derfor skal der hekses og trylles på en arbejdsdag for at løse opgaverne.
- Vi brænder jo for vores fag. Vi brænder jo for at hjælpe de ældre, og i stor udstrækning kan vi også gøre det - så rokerer vi lidt rundt, siger Jane Mouritsen.
Men nemt er det ikke, siger hun:
- Vi prøver ikke at have dårlig samvittighed, for vi skal også kunne være i det, og vi yder jo alt, hvad vi kan i dagligdagen.
For Jane Mouritsen er det alligevel ikke svært at finde motivationen til arbejdet:
- Det er fantastisk, at kunne hjælpe nogen, der virkelig har brug for det. Og de er jo dybt, dybt taknemmelige. Du går de fleste dage hjem med en rigtig god følelse i maven over, at du har gjort noget rigtig godt for andre.
- Jeg kan da varmt anbefale det, fordi det er sindssygt givende, siger Jane Mouritsen.
Fakta
Antallet af ældre borgere stiger, og det samme gør behovet for kvalificeret plejepersonale.
Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) er der på grund af det stigende antal ældre brug for mellem 15.000 og 20.000 flere social- og sundhedsmedarbejdere i 2030.
Dertil kommer en forventet afgang fra faget frem mod 2030, så der ifølge fagforeningen FOA skal ansættes flere end 42.000 (42.082) social- og sundhedsmedarbejdere, hvis man skal fastholde den service man har i dag på ældreområdet.
Kigger man på de enkelte kommuner på Fyn, vil der på grund af afgang fra faget og behovet for sosu'er på grund af det stigende antal ældre være brug følgende antal sosu'er i de fynske kommuner i 2030:
- Assens: 310
- Faaborg-Midtfyn: 400
- Kerteminde: 244
- Langeland: 201
- Middelfart: 361
- Nordfyn: 319
- Nyborg: 289
- Odense: 964
- Svendborg: 578
- Ærø: 79
Ufaglærte fastansættes
Jane Mouritsen har sin leders opbakning i opfattelsen af situationen.
- Personalet løber stærkt for at give beboerne et værdigt liv, siger Ea Stage Pedersen, som er sektionsleder på Trollehøj Plejecenter.
Hun fortæller, at man i forhold til tidligere nu har fastansatte, der ikke er faglærte. Før var de ufaglærte på timeløn.
- Når jeg mangler faglært personale, så skal jeg finde løsninger på en anden måned. Så nu er der ufaglærte, der er ansat på månedsløn, så vi er sikre på, vi har hænderne, forklarer Ea Stage Pedersen og fortæller, at cirka ti procent af de fastansatte er ufaglærte.
- Det kræver jo nogle, som vil det her og vil borgerne. Jeg har nogle medarbejdere, som er faglærte, og som gør et kæmpe stykke arbejde for at lære dem op til at kunne hjælpe med opgaverne.
Det er dog ikke alle opgaver, de ufaglærte må udføre, fordi de ikke er uddannet til det.
90-årige Arne drømte om fællesskab:
- Vi er blevet snydt, for kulden går ind i marv og ben
Drømmen om at bo i en seniorbolig med et stort fællesrum fik for halvanden år siden 90-årige Arne Bang Petersen til at forlade København og flytte til et nyopført seniorfællesskab i Odense. Men udlejerens løfter om et lunt fællesrum, der kunne benyttes både sommer og vinter, holdt ikke.
Udsigten til at kunne nyde sit otium sammen med ligesindede i seniorfællesskabets store fællesrum året rundt, fik for halvanden år siden 90-årig Arne Bang Petersen til at flytte fra sit hus på Amager og flytte til Tekstil Gangen på Rugårdsvej i Odense.
Men i stedet for at nyde kaffen med andre seniorer i det store fællesrum, må Arne Bang Petersen nu drikke kaffen alene i sin lejlighed.
- Der var en dag, hvor jeg stod derude og snakkede med Ole i ti minutter. Da jeg kom ind, var jeg simpelthen iskold gennem marv og ben, siger Arne Bang Petersen.
- Når vi ikke kan være sammen derude, så kan vi jo heller ikke lave nogen fællesskaber. Jeg mener, at vi er blevet snydt.
Heller ikke Helle Lund, der flyttede ind for tre måneder siden, er tilfreds.
- Jeg er dybt skuffet over Probus (udlejningselskabet, red.). Jeg føler mig lidt bondefanget. Alle deres prospekter og hjemmesider fortæller om det sociale liv, så man kan man sidde i Tekstil Gangen og hygge sig. Det kan man bare ikke, siger hun.
”Lunt og behageligt”
Seniorfællesskabet Tekstil Gangen ligger i de lokaler, der tidligere husede virksomheden Nordisk Tekstil. Den gamle fabriksbygning er blevet ombygget til at rumme 27 seniorboliger, som alle er placeret rundt om et stort, lyst fællesrum på 600 kvadratmeter.
“Jamen, det var helt klart, vi følte at vi kunne tage til Mallorca hver dag”
Probus Ejendomme & Investering A/S købte de tidligere fabriksbygninger i 2019, og da den ombyggede fabrikshal stod klar med 27 nye seniorboliger i 2020, var det især det store fællesrum med lounge, orangeri og petanquebane, der blev fremhævet som noget særligt og unikt.
Et af mange opslag fra Probus om fællesrummet:
”I Tekstil Gangens 600 kvadratmeter store fællesområde er der lunt og tørt og fyldt med grønne planter” reklamerede udlejeren blandt andet på Facebook, hvor fællesrummet også blev beskrevet således:
”Lejlighederne er ideelt indrettet til både enlige og par og deler 600 kvadratmeter fællesområde under tag, så det både kan benyttes sommer og vinter”. I et andet opslag stod der, at ”temperaturen i Tekstil Gangens fællesområde er faktisk altid behagelig”, og "når det er rigtigt koldt udenfor til februar , vil du stadig kunne nyde at sidde i fællesområdet og drikke kaffe".
- Det lød jo fantastisk med friareal, der var indrettet med bøger, petanque og lounge område, og ikke mindst mulighed for at få nye naboer og skabe nye netværker tiltalte mig, siger Arne Bang Petersen.
Ole Larsen, der sammen med sin kone flyttede ind i seniorfællesskabet for et år siden, havde ligeledes store forventninger til sin nye unikke bolig.
- Jamen, det var helt klart, vi følte, at vi kunne tage til Mallorca hver dag, siger han.
Som en villavej
Men de 600 kvadratmeter bliver slet ikke opvarmet, og temperaturen om vinteren følger vejrets luner, og ofte er der ikke mere end 6-7 grader i det store rum.
- Lige nu er det som en almindelig villavej, man kommer hjem, og går ind og lukker døren. Jeg havde forventet, at jeg skulle sidde sammen med Arne, Helle og alle de andre, og drikke kaffe, læse avis og spille petanque, siger Ole Larsen.
“Det har aldrig været tanken, at fællesrummet skulle opvarmes, og jeg kan ikke forstå, hvis nogle lejere har fået den opfattelse”
Kan du ikke forstå, at det er alt for dyrt at varme så stort et rum op?
- Nej, det kan jeg ikke for så skulle det være annonceret fra starten. De gav indtryk af, at det er lunt og dejligt og varmet op, svarer Ole Larsen.
Legeplads og egne p-pladser
Men varmen i fællesrummet er ikke det eneste problem for lejerne. I salgsmaterialet hed det:
”Til boligerne hører parkeringsplads i Tekstilgangens egen parkeringskælder.”
Men virkeligheden er, at p-kælderen ofte er optaget, og at lejerne må holde andre steder, mener beboerne.
- Vi kan parkere vores biler rundt omkring ejendommen, men ingen af os har fået egne parkeringspladser i kælderen, som vi blev lovet, siger Ole Larsen.
Beboerne er også utilfredse med, at de ikke har fået udendørsarealer, som der stod i salgsmaterialet.
I prospektet til kommende lejere stod der:
”Har du lyst til frisk luft, byder Tekstilgangens omgivelser dig velkommen udenfor. I de grønne udendørsarealer er der solsenge, bord-bænkesæt og en legeplads til dine børnebørn.”
Men indtil videre er der hverken fælles udendørsarealer eller legeplads.
Førstehjælp til Lejere
Hvordan er du egentlig stillet som lejer, hvis din udlejer ikke holder, hvad han lover?
Torsdag den 13. januar rykker TV 2 Fyn Event til Langeskov sammen med driftsleder Jørgen Dyrholm Jensen fra organisationen Danske Lejere, chefjurist Anders Svendsen fra LLO og Lena Hartmann, Juridisk Direktør, EjendomDanmark, så fynboer, der bor til leje i boliger, der ikke lever op til deres forventninger, kan få svar på deres spørgsmål.
Vi sender live på Facebook, tv2fyn.dk og TV 2 Fyn Nyhedskanalen, og imens sidder vi klar til at tage imod dine spørgsmål og stille dem videre til eksperten. Du kan også sende dit spørgsmål anonymt allerede nu til os på mailen event@tv2fyn.dk. Ønsker du ikke dit navn offentliggjort, skal du blot skrive det i mailen.
Se med på TV 2 Fyns platforme torsdag den 13. januar klokken 17-18.
- De hæver den fulde husleje hver måned, men vi får ikke den fulde vare retur. Det gælder både fællesrum, parkering og udenomsarealer og andre småting. Så er vi da blevet snydt, siger 90-årige Arne Bang Petersen.
- Det har aldrig været tanken
Ole Larsen har nu klaget til Huslejenævnet i Odense Kommune for at få den boligstandard de blev lovet, da de flyttede ind. Men det kan tage op til 12 måneder før Huslejenævnet kommer med en afgørelse i sagen.
Hos Probus Ejendomme og Investering er man forundret og uenig i lejernes klager og kritik.
- Det har aldrig været tanken, at fællesrummet skulle opvarmes, og jeg kan ikke forstå, hvis nogle lejere har fået den opfattelse, siger Henrik Gorm Nielsen, der er administrerende direktør i Probus Ejendomme & Investering A/S.
- Når vi skriver, at fællesrummet kan bruges både vinter og sommer, er det korrekt. Det er et udeområde, hvor der vil være mere behageligt end udenfor, men det kan være nødvendigt at have en bluse eller jakke på i vintermånederne, lyder forklaringen fra direktøren, der siger, at de fleste beboere har forståelse for, at fællesrummet ikke er opvarmet, og at Probus har modtaget mange positive tilkendegivelser fra lejerne.
Varmekanoner
Da beboerne første gang klagede over den manglende varme i fællesrummet, anerkendte ejendomsadministrator Jørgen Høegh Andersen fra Probus Ejendomme & Investering problemet, og indkøbte derfor en række varmekanoner til opvarmning af de 600 kvadratmeter.
Varmekanonerne er dog aldrig blevet taget i brug.
Direktøren anerkender heller ikke, at lejerne blev lovet p-pladser i Tekstil Gangens p-kælder, selvom det fremgår af salgsmaterialet.
- Alle beboere har adgang til en p-plads i området, og det er det, der står i lejekontrakten, men der er ikke reserverede pladser. Alle beboere på grundejerforeningens område har adgang til alle parkeringspladserne, og det er ”først til mølle”. Når der i brochuren henvises til ”parkeringskælder” er det de overdækkende parkeringspladser, selvom de ret beset er placeret i niveau med det øvrige terræn, forklarer Henrik Gorm Nielsen.
TV2 Fyn har modtaget lister med fejl og mangler fra fire lejemål, og ifølge beboerne, vi har talt med, bakker ti lejere op om kritikken af Probus.
Frem mod 2030 mener Ea Stage Pedersen, at politikerne på Christiansborg må på banen.
- I mine øjne er det så stort et problem, at man er nødt til at sætte ind fra flere sider. Og så er det en stor opgave i at tale det her fag op, fordi det kan rigtig, rigtig meget, og det har, desværre, fået meget negativ omtale, som også er en stor del af den pris, vi betaler nu, siger Ea Stage Pedersen.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Korte videoer
Hvis du har en følelse af, at der oftere end tidligere er uheld på Fynske Motorvej syd om Odense, så er du bestemt ikke forkert på den.
Faktisk er der fra 2019 til 2024 sket næsten en firedobling i antallet af politiregistrerede ulykker mellem Odense V og Tietgenbyen øst for Odense.
Det viser tal som TV 2 Fyn har fået fra Vejdirektoratet.
Helt konkret er antallet af uheld på strækningen fra Odense V og til Tietgenbyen øst for Odense steget fra 23 i 2019 til 81 i 2024, hvor de nyeste data er fra. Det svarer til, at der sker et nyt uheld alene på den strækning omtrent hver fjerde dag.
- Odense er helt generelt et knudepunkt. Her har vi heller ikke endnu den udvidelse, vi planlægger, fra fire til seks spor, forklarer afdelingsleder fra Vejdirektoratet, Maria Sande.
Men faktisk er det mere eller mindre forventeligt at antallet af uheld er steget - og det kan også risikere at stige yderligere de kommende år, vurderer FDM og Vejdirektoratet.
To strækninger særligt udsat
Det er dog ikke kun syd om Odense, at antallet af uheld er steget.
Ifølge tallene fra Vejdirektoratet er antallet af uheld på hele fynske motorvej knapt fordoblet mellem 2019 og 2024. Særligt strækningerne mellem Odense V og Tietgenbyen samt Aarup og Nr. Aaby er udsat.
Artiklen fortsætter under grafikken…
Anders Kammersgaard
Uheld på bestemte afgrænsede strækninger over en femårig periode.Anders Kammersgaard
Antal ulykker i forhold til mængden af trafik.Spørger man FDM og Vejdirektoratet, hvorfor det forholder sig sådan, er svaret simpelt:
Der er kommet langt flere biler på vejene.
- Af samme årsag kommer der mere trafik og trængsel - ikke mindst på statsvejene så som motorveje, siger Dennis Lange, der er chefkonsulent hos FDM.
- I dag kører der jo op mod 70.000 køretøjer om dagen på Fynske Motorvej på Vestfyn og Syd om Odense. Det er en stigning med 20 procent på ti år, konstaterer Maria Sande fra Vejdirektoratet.
Mange af- og tilkørsler
Årsagen til, at strækningen syd om Odense har oplevet en firedobling på fem år, kan hænge sammen med, at den, trods mange daglige bilister, fortsat er tosporet.
- Der er en vis fysisk grænse for, hvor mange biler man kan presse gennem en given vejstrækning. Jo tættere man er på den grænse, eller måske overskrider den grænse, jo større er sandsynligheden for, at trafikken går i stå, fortæller Dennis Lange fra FDM.
“Vores opfattelse er, at årsagen til ulykker på fynske motorvej langt henad vejen handler om opmærksomhed”
Mængden af biler på strækningen er dog ikke den eneste årsag til, at trafikken kan gå i stå i myldretiden, forklarer Maria Sande.
- Omkring Odense ligger motorvejsafkørslerne med en kortere afstand end andre steder på Fynske Motorvej, og det betyder, at der kommer flere nedbremsninger i trafikken, forklarer Maria Sande.
Fyns Politi oplyser, at de i udgangspunktet ikke analyserer uheldsårsager på Fynske motorvej, men:
- Vores opfattelse er, at årsagen til ulykker på Fynske Motorvej langt henad vejen handler om uopmærksomhed, fortæller kommunikationsmedarbejder Sunniva Pedersen-Reng, og tilføjer:
- Særligt de steder, hvor man kører forbi et uheld, kører i kø eller gennem vejarbejde, hvor man skal være meget opmærksom, opleves risikoen for uheld højere.
Udviklingen fortsætter
Vejdirektoratet understreger, at selvom stigningen kan se voldsom ud, så er frekvensen af uheld, altså antallet af uheld holdt op mod antallet af bilister ikke alarmerende - og skiller sig ikke ud fra mange andre steder i landet.
Og så længe, der kommer flere biler, kan vi også risikere, at der kommer flere uheld.
- Man kan ikke afvise, at der kommer flere uheld, men i og med, at vi får udvidet motorvejen syd om Odense, så skulle der gerne blive mere plads, netop for at tage den her trafikvækst. Vi skal ligesom afhjælpe, at man ikke kommer til at køre endnu tættere end i dag, siger Maria Sande.
- Hver eneste ulykke er i princippet en ulykke for meget. I den perfekte verden var der slet ingen ulykker, men der er vi ikke, og jeg er ikke sikker på, at vi nogensinde når derhen. Sådan er virkeligheden, desværre, siger Dennis Lange fra FDM og tilføjer:
- Men man kan gøre nogle ting, som man også er i gang med, nemlig at udvide de strækninger, der er særligt udfordrede, siger Dennis Lange fra FDM.
Artiklen fortsætter under videoen…
Derudover er der ikke så meget andet at gøre, end at appellerer til, at folk tænker sig om, når de sidder bag rattet.
- Som bilister skal vi til stadighed blive bedre til at køre godt og køre sikkert. Det er den måde, at flest af os kommer sikkert hjem på igen. Det er et fælles ansvar, og det bliver vi nødt til alle sammen at tage på os, siger Dennis Lange.
Udvidelsen af motorvejen syd om Odense fra fire til seks spor ventes afsluttet i 2030. Når udbygningen er gennemført, vil der være tre spor i hver retning på E20-motorvejen fra motorvejskryds Fredericia til motorvejskryds Odense.
Hvis du skal ud på de fynske landeveje, kan det være en god ide at være ekstra opmærksom.
En tæt tåge vil nemlig præge dele af Fyn fra tirsdag morgen, hvilket gør, at sigtbarheden kan være nedsat.
Først lidt over middag vil tågen fordufte, og derfra får vi gråt og skyet vejr.
Temperaturen vil ligge på mellem to og fem grader dagen igennem, det holder tørt, og vinden vil være svag fra skiftende retninger, skriver TV 2 Vejret.
I aften og i nat bliver det ikke meget anderledes. Temperaturen vil ligge på mellem tre og fire grader, og vinden tiltager en anelse frem mod onsdag.
Der var røg og damp og fyrværkeri på tribunerne, da OB i weekenden spillede 2-2 mod FC København. Lige inden OB's 2-0-scoring i starten af anden halvleg, blev der antændt røgbomber på OB's fantribune, ligesom der blev affyret fyrværkeri i en seancer på flere minutter.
Fyrværkeri-forestillingen har medført en del debat i fodbold- og fankredse, og det var også et emne, da den uafhængige podcast Stemmer Fra Ådalen blev optaget i denne uge.
Her blev der rettet kritik mod de anonyme folk, der stod bag fyrværkeriet lørdag.
- Det er jo en skandale, siger OB-fan Morten Ohm i podcasten.
Han peger på, at OB’s 2-0-mål kunne være blevet annulleret, hvis fyrværkeriet var blevet antændt få sekunder tidligere.
- Man kan være for og imod pyro, men for mig handler det, om at man sætter sig ud over holdet og det sportslige. Det går simpelt hen ikke. Det var det, der skete mod FCK. Vi var fem sekunder fra, at det ville koste et mål, siger Morten Ohm.
- For mig ødelagde det også fejringen af 2-0-målet, fordi jeg stod og tænkte: ‘Hvad sker der nu?’. Spillerne kunne heller ikke juble helt færdigt, fordi de blev kaldt væk. Det var et selviscenesættende show mere end det var for at støtte holdet og OB, tilføjer han.
I panelet diskuterer panelisterne videre om de forskellige aspekter af fyrværkeri-seancen, hvor der blandt andet blev fyret raketter og heksehyl-lignene fyrværkeri af.
Ifølge TV 2 Fyn og Stemmer Fra Ådalens oplysninger var det udenlandske fodboldfans fra Holland, der var taget til Odense for at fyre fyrværkeri af til OB-kampen.
Hele den seneste udgave af Stemmer Fra Ådalen kan ses via obstemmer.dk.
Størstedelen af befolkningen foretrækker at spise sukker og slik frem for at følge de officielle kostråd.
Det viser DTU Fødevareinstituttets undersøgelse af danskernes kostvaner Dansda, der kortlægger danskernes madvaner i perioden 2021-2024.
Undersøgelsen viser blandt andet, at danskerne i dag kun spiser halvt så meget frugt i forhold til den seneste måling i 2011-2013, mens forbruget af sukker, slik og chokolade er steget for alle aldersgrupper i samme periode.
Kvinder imellem 18 og 75 år havde den laveste stigning på 21 procent, mens indtaget af sukker, slik og chokolade hos de 11 til 17-årige piger var det højeste med en stigning på 57 procent.
Når kalenderen viser 29. maj, er det slut med at bruge det fysiske Rejsekort.
Det skriver selskabet Rejsekort & Rejseplan i en pressemeddelelse.
28. maj bliver nemlig den sidste dag, hvor man kan tjekke ind med det blå kort, som har været i brug siden 2011.
Herefter skal det fysiske Rejsekort blot smides ud. Ikke i plastaffald, da det indeholder en metalchip, men derimod i restaffald.
Man behøver dog ikke vente til maj med at finde et alternativ.
Rejsekort fortsætter som app på smartphone. Man tjekker ind via appen, inden man stiger om bord på sit transportmiddel, og så tjekker man ud igen via appen, når man er steget af igen.
Tilhørerpladserne var massivt besat fra morgenstunden, da ÆrøXpressen mandag med advokat Martin Skovbjerg i front forsøgte at få stoppet Ærø Kommunes tilskud til tre kommunale færgeruter på øen.
Men Ærøfærgerne sejler også i dag og de kommende uger.
Efter dagens retsmøde og procedurer behøvede dommer Ulrik Birk betænkningstid, og afgørelsen i det civile søgsmål bliver først truffet 30. marts.
Bombe under færgefart
Blandt tilhørerne var Ærøs borgmester Peter Hansted (S), der er manden, der havde mest på spil ved dagens retsmøde.
- Det vil blive en bombe under al dansk færgefart, hvis ÆrøXpressen får ret, sagde Simon Kristian Frøsig, der dannede par med Rune Aagaard fra advokatfirmaet Mazanti-Andersen som repræsentanter for Ærø Kommune.
Som omtalt hos TV 2 Fyn kræver ÆrøXpressen, at Ærø Kommune får forbud eller påbud mod at bruge kommunale tilskud til sejladsen mellem Svendborg og Ærøskøbing, Søby og Faaborg og Søby-Fynshav, indtil man har fået tilladelse af EU-Kommissionen.
Klart ulovligt
Martin Skovbjerg og Annelise Lykke Schmidt kaldte det klart ulovligt og en overtrædelse af statsstøttereglerne, at Ærø Kommune hvert år dækker underskuddet på Ærøfærgerne, mens ÆrøXpressen må klare sig uden tilskud på den private rute mellem Marstal og Rudkøbing.
På retsmødet kom det frem, at bestyrelsesformand for ÆrøXpressen Claus Peter Skov føler sig uretfærdigt behandlet af kommunen og ikke synes, at ruten har fået en fair behandling, siden man startede besejlingen mellem Marstal og Rudkøbing i 2019.
- Det har været op ad bakke. Vi havde fået indenrigsministeriets godkendelse, og over 2000 aktionærer købte sig ind i den nye færge. Det har været med til at skabe liv i Marstal igen, fortalte Claus Peter Skov.
Færgekrig i lys lue på Ærø - dommer bedt om straks at stoppe kommunal færgedrift
Retten i Svendborg skal straks forbyde Ærø Kommunes drift af tre færgeruter på øen.
Hverken mere eller mindre.
Sådan lyder et civilt søgsmål mod Ærø Kommune, der i dag finder sted ved retten i Svendborg.
Ulovlig statsstøtte
- Vi mener Ærø Kommune yder en støtte, der kræver godkendelse fra EU-Kommissionen- en godkendelse, vi ikke mener, kommunen har fået. Derfor har vi bedt dem holde op sejle med kommunal støtte. Jeg går ud fra, at retten konkluderer, at det er ulovlig statsstøtte, og at kommunen skal stoppe, indtil de har en godkendelse fra EU-Kommissionen, siger advokat Martin Skovbjerg fra advokatfirmaet Dreist Storgaard til TV 2 Fyn.
Det gør han på vegne af den private rute, ÆrøXpressen, der sejler mellem Marstal og Rudkøbing.
Den private rute vil have retten til at stoppe Ærø Kommunes drift af ruterne mellem Svendborg og Ærøskøbing, Søby og Faaborg og Søby-Fynshav, hvis kommunen ikke straks dropper det kommunale tilskud til ruterne.
Det kan ske ved, at Ærø Kommune staks reducerer omkostningerne på ruterne eller/og hæver billetpriserne, så færgedriften hviler i sig selv.
Hvad med det græske øhav
Et krav som Ærøs borgmester Peter Hansted ikke umiddelbart har tænkt sig at efterkomme, når han møder op i retten i dag.
- Hvis vi skal opretholde et øsamfund med et beredskab, der skal fragte ambulancer, gods og persontrafik på tidspunkter, der ikke er økonomiske rentable, er kommunen nødt til at støtte ruten økonomisk ud over de midler, vi får af staten. For Ærø er færgeruterne nødvendig infrastruktur, og det er helt afgørende for, at vi kan tiltrække beboere til øen, siger Peter Hansted til TV 2 Fyn.
Han kalder i øvrigt rettens kommende afgørelse for uhyre spændende.
- Det vil få stor betydning for andre øer, hvis øsamfund ikke selv må yde økonomisk støtte til deres færgeruter. Der er mange færgeruter i EU - herunder i det græske øhav - der er langt mere subsidierede af stat og kommune end vi er i Danmark, siger Peter Hansted.
Solide økonomiske tilskud
Ifølge et såkaldt påstandsdokument fra ÆrøXpressen oplyses det, at Ærø Kommune fra 2019-2023 har dækket underskuddet på de kommunalt drevne ruter på Ærø med 26-29 millioner kroner årligt. I 2025 er der afsat en bevilling på 18 millioner kroner.
- Vi mener, at de kommunale tilskud er ulovlige, siger advokat Martin Skovbjerg, der dog ikke forventer en endelig afgørelse på den komplicerede EU-lovgivning fra retten i Svendborg i dag.
To sager
Sagen i dag kører parallelt med en allerede rejst sag ved domstolene.
- Den anden sag handler om Ærø Kommunes generelle adfærd som konkurrent til ÆrøXpressen. At de er dominerende færgeaktør og misbruger den dominerende stilling – og dermed overtræder konkurrenceloven, oplyser Martin Skovbjerg.
Den sag hovedforhandles i retten til september.
ÆrøXpressen har været økonomisk udfordret som følge at det kommunale tilskud, og det man mener er decideret dumping af billetpriserne.
Hvile i sig selv
Selskabet har ifølge 2024-regnskabet mistet over 22 millioner kroner, men fik i 2023 indskudt privat kapital og omlagt sin gæld, så egenkapitalen nu er på 12,3 millioner kroner.
Frem til 2012 sejlede kommunens selskab Ærøfærgerne A/S både fra Marstal til Rudkøbing og Ærøskøbing Svendborg, og ifølge vedtægterne skulle ruterne bare hvile i sig selv, og sådan burde det fortsat være, mener ÆrøXpressen.
Private driver andre øruter
ÆrøXpressen køber ikke kommunens argument om, at det er nødvendigt med kommunal støtte for at drive færgefart fra et øsamfund.
Esbjerg-Fanø, Kalundborg-Samsø og Køge-Rønne ejes og drives af Nordic Ferry Infrastructure som er en del af den svensk baserede EQT Infrastructure fond, mens Rømø-Sylt ejes og opereres af tyske FRS Syltfähr, oplyses det.
Ifølge Ærøs borgmester Peter Hansted vidste ÆrøXpressen, og de lokale, der står bag, hvad de gik ind til.
- Det var kommunalbestyrelsen på Ærø, der besluttede, at kommunen skulle indstille færgedriften mellem Rudkøbing og Marstal, fordi passagerunderlaget ikke var stort nok, og ruten ikke var rentabel. Færgerne fra Ærøskøbing gik kun hver tredje time, og det var en kæmpe ulempe for borgerne på Ærø, siger Peter Hansted.
Det er nu op til dommer Ulrik Birk at navigere i den lovjungle og de mange tusinde sider, som påstandsdokumenterne fylder i sagen og træffe en afgørelse.
Sagen har allerede været forbi Ankestyrelsen og Konkurrencestyrelsen, men det første sted blev sagen afvist, og Konkurrencestyrelsen henviste til manglende ressourcer.
Fuldt legalt
Ifølge Ærø Kommunes juridiske tovholdere er der ikke tvivl om, at Ærø Kommune har fulgt loven, at det er helt legalt, at kommunen næste år spæder 14,6 millioner kroner til det underskud, der ellers ville være ved at drive de tre ruter.
Med henvisning til færgeloven og omfattende belæg i udtalelser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Kammeradvokaten slog Rune Aagaard fast, at der er betydelige frihedsgrader hos landets ø-kommuner, når de fastsætter færgepriser og yder tilskud med staten i ryggen.
Og at de følger loven.
Det skyldes, at de opfylder et samfundsmæssigt behov, der tilgodeser erhvervsliv, befolkning og turismen på øerne.
- Alternativet ville være, at de udbød ruterne til private færgeselskaber, som de så også skulle betale for at sørge for færgedriften, sagde Rune Aagaard.
I dag er det cirka ti procent dyrere at tage med ÆrøXpressen end Ærøfærgerne, og det er tilmed for en væsentlig kortere rute fra Marstal.
20 procent af markedet
ÆrøXpressen står i dag for cirka 20 procent af færgesejladsen på Ærø, og selv om selskabets advokat Martin Skovbjerg nævnte risikoen for en konkurs, hvis ikke de kommunale tilskud stopper, anså Rune Aagaard det scenarie som sandsynligt.
- Trods forskellen i billetpriser har ÆrøXpressen en betydelig del af transporten, men det er ikke kommunens ansvar at sørge for, at ruten er rentabel, sagde han.
Ud over ÆrøXpressen bestyrelsesformand blev kommunaldirektør Allan Krog Filtenborg og økonomichef ved Ærøfærgerne Thomas Johan Norrild ført som vidner.
Ud over dagens retsmøde har parterne endnu en retssag kørende, og den fortsætter ved retten i efteråret.
Så uanset afgørelsen 30. marts er færgekrigen på Ærø langt fra afsluttet.
Den er steget stødt siden årsskiftet, og nu er benzinprisen på sit højeste i 2026. Mandag lyder prisen på 14 kroner og 79 ører per liter.
Det viser de såkaldte listepriser, der fastsættes hver dag på baggrund af det internationale oliemarked.
Vi skal faktisk helt tilbage til starten af december, hvor prisen sidst lå på 14 kroner og 79 ører per liter. Siden faldt den til 14 kroner og ni ører midt i december, hvorefter den begyndte at stige igen.
Selvom benzinpriserne på de fleste fynske tankstationer ligger på omkring 14 kroner og 79 ører, kan prisen variere både i løbet af dagen og fra station til station.
To medarbejdere i Nyborg Kommune er blevet hjemsendt, mens omfattende problemer med tilladelserne på skole og aktivitetscentret SAJL på Ringvej i Nyborg undersøges.
De manglende tilladelser udløste tidligere på måneden en midlertidig tvangslukning af aktivitetscentret, der til daglig aktiverer 50 personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, unge udviklingshæmmede samt personer med fysiske eller psykiske handicap.
I standsningsmeddelelsen fremgår det, at stedet ikke er blevet godkendt til at være aktivitetscenter for målgruppen, og at der er foretaget ombygninger uden byggetilladelse.
Indsætter task force
Desuden oplyser kommunen i en meddelelse, at der ikke har været styr på brandsikkerheden.
Bygningen blev taget i brug i 2022.
Ifølge en pressemeddelelse fra Nyborg Kommune kendte medarbejdere i afdelingen til de manglende tilladelser, men ikke til omfanget.
Nu har kommunen taget konsekvensen og hjemsendt to medarbejdere, mens der arbejdes på at finde en ny permanent lokation til aktivitetscentret.
- Det her er en sag, vi tager alvorligt, og håndteringen afspejler ikke vores procedurer. Jeg vil gerne beklage håndteringen overfor de borgere og pårørende, som har været påvirket af forløbet og forståeligt stillet spørgsmålstegn til det, siger Søren Ravn-Nielsen, chef for Teknik og Miljø i Nyborg Kommune.
Kommunen skriver mandag aften i en pressemeddelelse, at kommunen indsætter en såkaldt task force, for at undersøge om der er flere bygninger i kommunen, som ikke har de fornødne tilladelser.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at angive en præcis tidsplan for gennemgangen eller overslag over eventuelle økonomiske konsekvenser.
- Vi har nogle ejendomme, vi gerne vil kigge nærmere på. Første skridt er at få et overblik over omfanget af renoveringer og derefter tage de nødvendige skridt fra sag til sag. Jeg kan ikke på forhånd afvise, at det kan give anledning til flere påbud, siger Søren Ravn-Nielsen.
Der er Herning Blue Fox, og så er der alle de øvrige hold i denne sæson i landets bedste ishockeyrække, Metal Ligaen.
Det blev igen, igen tydeligt mandag aften, da midtjyderne i egen hule bankede seneste sæsons mester, Odense Bulldogs, med hele 10-3.
Storsejre er på ingen måde en sjældenhed for Herning i denne sæson. Så sent som i fredags blev det til en 6-1-sejr over Aalborg Pirates, men det var nu alligevel første gang i sæsonen, at midtjyderne scorede et tocifret antal mål.
Herning har fortsat til gode at tabe i ligaen i 2026. Holdet er nu oppe på 13 ligasejre i træk. Seneste nederlag kom 28. december.
Fynboer ydmyget
Odenses kampform er noget af en kontrast. Efter nederlaget til herningenserne har fynboerne blot vundet en af de seneste otte kampe.
Da de to hold mødtes for en måned siden formåede Odense at fremtvinge overtid, men den jævnbyrdighed var pist væk i mødet mandag.
Tidligt kom fynboerne på hælene, da Hernings amerikanske center Nick Pastujov i kampens fjerde minut udnyttede et powerplay.
Det blev til to midtjyske scoringer mere i første periode, inden fynboernes Magnus Jensen lidt over halvvejs i anden periode gav Odense et lille håb.
Tre Herning-scoringer i periodens sidste fem minutter slukkede dog det håb.
Værterne fortsatte ydmygelsen i tredje periode med tre nye, ubesvarede scoringer. To af dem kom fra Pastujov, der fuldendte sit hattrick.
I kampens sidste minutter reddede Odense en smule af æren med to reduceringer, mens Herning kom på et tocifret antal mål, da et powerplay gav gevinst.
Opdateret klokken 21.01
Cyklisten er ikke længere på Fynske Motorvej.
Bilister på E20 Fynske Motorvej bør være ekstra opmærksomme lige nu.
Mellem frakørsel 58a Middelfart Ø og frakørsel 58b Middelfart er der nemlig spottet en cyklist i nødsporet, og derfor bringer Vejdirektoratet en advarsel.
- Cyklist i nødspor. Pas på, skriver direktoratet.
Det fremgår ikke, i hvilket af nødsporene cyklisten befinder sig.
TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.
kopieret!
Vandet kom fossende ind fra Storebælt under stormfloden 2. november 2006 i Kerteminde. For Kai Triers vedkommende betød det, at forældrenes hus i vandkants-Kerteminde fik en form for pool i kælderen.
Men ikke den slags man har lyst til at tage en dukkert i. 160 centimeter dybt var vandet, der var trængt ind i kælderen under den historiske stormflod.
- Vi har været forskånede de sidste 20 år, men det kommer jo igen på et eller andet tidspunkt. Det ved vi alle sammen, siger han.
Nu er der godt nyt for Kai Trier og andre borgere i vandkants-Danmark, for I dag præsenterede regeringen en milliarddyr kystbeskyttelsesplan, der skal sikre flere danske kyster mod fremtidens vildere vejrhændelser.
Staten betaler det meste
Under titlen ''National plan for kystbeskyttelse af Danmark'' fremlagde tre ministre, hvordan 14,9 milliarder kroner skal være med til at hjælpe udvalgte kommuner med at muliggøre kystbeskyttelsesprojekter - blandt andet i Bogense, Svendborg og Kerteminde.
- Det lyder helt vildt. Det er jo nærmest som at få en ekstra julegave, udbrød Kai Trier ovenpå den besked.
Regeringen lægger blandt andet op til, at staten skal finansiere 85 procent af de lokale kystbekyttelsesprojekter, mens kommunen selv skal spytte resten i kassen.
I Kerteminde, der er en af de mest oversvømmelsestruede kommuner i landet, er man godt tilfredse med den ordning.
- Det betyder jo, at vi kan være realistiske om at komme i mål med et projekt, der kommer til at kystsikre Kerteminde by, siger borgmester Michael Nielsen (K).
Håber på pæn løsning
Staten melder sig samtidig på banen med en forundersøgelse i Kerteminde.
Undersøgelsen udføres i år, og vil omfatte en skitse for et muligt kystbeskyttelsesprojekt, herunder tekniske løsninger, hensyn til miljø og natur, budgetoverslag og samfundsøkonomiske konsekvensberegninger.
Kai Trier ser frem til kystbeskyttelsen, men håber samtidig, at den bliver lavet på en måde, der ikke skæmmer byen.
- Jeg håber, at vi får et projekt, der sikrer mod højvande - og så håber jeg, at vi også får et projekt, der bliver pænt. Ikke bare en mur eller noget metal. Projektet skal gerne smelte sammen med naturen og blive en oplevelse samtidig med, siger han.
Pengene uddeles i perioden 2029 til 2040.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her