Her skæres Forsvarets store skibe op som smør

På Lindø kan man på en grøn måde skrotte store skibe og olieplatforme, og det kan sikre fynske arbejdspladser i fremtiden.

Tidligere var det en rigtig god forretning at bygge nogle af verdens største skibe på Lindø, men i dag er det anderledes.

Lindø er førende herhjemme, når det gælder at skrotte skibene på den mest grønne måde.

- Vi har de unikke omgivelser, hvor vi har fuldstændig styr på de materialer, som eventuelt måtte slippe ud, når man nedbryder skibet. De er i et lukket system. Rent miljømæssigt er der ikke nogen, der kan hamle op med det, siger Lars Haunstrup, der er produktionsdirektør i HJ Hansen.

På Lindø er to af Forsvarets skibe af typen korvetter blandt andet blevet hugget op i efteråret.

Kniven går igennem skibet som varmt smør

Det kræver nogle helt særlige maskiner, når de store skibe skal genanvendes. På den måde kan man undgå læk af olie eller kemikalier.

- Vi har nogle store gravemaskiner, som kan klippe igennem jern, hvor kniven går igennem som varmt smør. Så klipper man hele skibet ned. Så foregår der en grovsortering på nogle sorteringsmaskiner i dokken. Der kommer jern og metal i den ene og affald i de andre containere, siger Lars Haunstrup.

quote Vi har nogle store gravemaskiner, som kan klippe igennem jern, hvor kniven går igennem som varmt smør

Lars Haunstrup

- Containerne sendes ind på vores produktionsanlæg i Havnegade i Odense, og der er de blevet yderligere forædlet, så vi har kunnet sortere rene metaller og ren jern, og så har vi lavet en affaldsfraktion og en deponifraktion, forklarer produktionsdirektøren.

Se tv-indslaget.
Fotograf: Fotograf: Pernille Gram

Løber tør for olie i Nordsøen

I fremtiden kan det sikre fynske arbejdspladser, hvis Lindø Port of Odense kommer til at skrotte flere skibe på en grøn måde.

- Der står cirka 1.200 platforme af forskellige størrelse i Nordsøen, og der løber vi tør for olie, eller vi har forhåbentlig fundet nogle nye energiformer. De skal også skrottes en dag, og det skal også gøres miljømæssigt korrekt, siger Carsten Aa, der er administrerende direktør i Lindø Port of Odense.

quote Der er et enormt potentiale for Danmark

Carsten Aa

- Der er et enormt potentiale for Danmark, hvis vi tager chancen, fastslår han.

Lindø Port of Odense har ambitioner om at blive en af verdens største havneaktører i den grønne omstilling.

Oversigt

    Oversigt