Lone Nielsen har i seks et halvt år kæmpet med Middelfart Kommune om at få lov til at gå på førtidspension. Det har hun nu endelig fået bevilget.
- Jeg blev jo glad og lettet. Samtidig virkede det så uvirkeligt at tænke, at seks et halvt år er gået, og nu står jeg med det, jeg har ønsket mig. Nu er det slut. Ingen jobcenter der ringer eller hiver i mig mere og forventer af mig, at jeg skal gøre nogle ting, som jeg ikke formår, siger Lone Nielsen.
56-årige Lone Nielsen lider af sygdommen dystoni, der giver smerter og kramper, som forværres under stress. Sygdommen er kronisk, og hun kan derfor ikke varetage et job.
Det er en kamp, der har styret mit liv i alle de år.
Nu har hun så endelig fået lov til at få førtidspension efter et længere såkaldt ressourceforløb og efter, at Lone Nielsen har fået afprøvet sine arbejdsevner i syv forskellige job-praktikker.
Førtidspensionen bevilget
Det er Middelfart Kommunes rehabiliteringsteam, der har indstillet Lone Nielsen til førtidspension.
- Lone Nielsen har deltaget i diverse praktikker og tilbud uden, at det har udviklet hendes arbejdsevne i en grad, hvor denne vurderes at kunne anvendes til fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet, skriver kommunens rehabiliteringsteam.
- Det vurderes, at Lones samlede arbejdsevne er svært reduceret, og det ikke ved behandling eller anden sundhedsmæssig, social eller arbejdsrettet indsats er muligt at udvide arbejdsevnen, så Lone Nielsen igen vil kunne varetage et arbejde eller fleksjob, hedder det.
Og det har kommunens pensionsnævn nu godtaget og bevilget Lone Nielsen førtidspension fra 1. september 2018.
Kampen er endelig slut
- Det er en kamp, der har styret mit liv i alle de år, siger Lone Nielsen.
For Lone Nielsen var hele forløbet endda med til at forværre hendes livskvalitet.
- Næsten fra dag ét, da man kom ind på jobcenteret, blev man mistænkeliggjort. "Det passer ikke, at du ikke kan arbejde", "du er da ikke syg, vel?". Tro da på borgeren i stedet for. De kan jo faktisk gøre borgeren mere syg, end man er i forvejen, siger Lone Nielsen.
Men kampen er endelig slut.
- Jeg er først og fremmest lettet over, at jeg har fået fred fra systemet, der er ikke nogen, der hiver i mig mere. Så nu kan jeg begynde at tænke lidt mere på mig selv, og passe på mig selv, siger Lone Nielsen.
