Forvent kø: Vedligehold af bro påvirker trafikken

Bropillerne på Siøsundbroen skal efterses, og det kommer til at påvirke trafikken.

Siøsundbroen, der forbinder Tåsinge og Siø, skal i løbet af næste uge have efterset de bropiller, der holder broen oppe, og trafikanterne kommer til at mærke det. 

Broen ligger i forlængelse af Langelandsbroen og er en del af ruten for dem, der kører frem og tilbage mellem Fyn og Langeland. 

På grund af arbejdet på broen bliver den ene vejbane spærret i op til 200 meter, og trafikken reguleres derfor ved hjælp af et signalanlæg, oplyser Vejdirektoratet.

Det forventes, at det vil give kø og forlænget rejsetid for trafikanterne. 

Arbejdet udføres fra 26. oktober til 2. november og finder sted i dagtimerne fra 08.00 til 15.00. Det er muligt, der også vil blive arbejdet nogle aftener og nætter .

Cyklister bliver i forbindelse med arbejdet henvist til en dobbeltrettet cykelsti. 

Eftersynet er en planlagt del af den større reparation af pillerne, der blev udført for fem år siden. I samme ombæring skal der foretages reparation af mindre skader. 

Arbejde på Siøsundbroen forventes at give kø

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt