Det er ikke til at se med det blotte øje.
Men for det trænede arkæolog-øje er det tydligt, at der på en mark lidt udenfor Nørre Aaby er dukket indikationer af en gammel middelalderlandsby op af jorden.
Det var arkæologer tilknyttet Museum Odense, der tilbage i april begyndte udgravningen ved marken i Asperup. En udgravning, der efter kun få dage viste sig at være noget ganske særligt.
Årsagen til udgravning skal findes hos virksomheden Energinet - og mere konkret i den 27 kilometer lange gasrørledning, de inden længe lægger på Vestfyn.
For inden ledningen kan tage plads i den vestfynske undergrund, foretages udgravninger på det stykke, hvor den skal ligge, for at fastslå, hvorvidt der er områder med skjulte fortidsminder, der kræver en egentlig arkæologisk udgravning.
Og det var der på marken ved Asperup. Derfor er den arkæologiske udgravning i disse dage i fuld gang.
Én brik i et stort puslespil
En af de arkæologer, der i øjeblikket står for udgravningen, er Mikael Manøe Bjerregaard fra Museum Odense.
- At se noget nyt komme frem, som ingen vidste var der, er altid spændende, siger han og fortsætter:
- Det her er én brik til et stort område, hvor vi kan se bebyggelsesspor fra for rigtig mange år siden. At man i det her område lidt syd for Asperup har boet i århundrede. Man er måske flyttet lidt rundt, men er blevet boende i det samme ressourceområde, så at sige. Nu får vi lige pludselig en mange hundrede år lang historie, ved at se på de her stolpehuller. Det er ret fantastisk.
En koknogle i jorden
Foruden indikationer af en middelalderlandsby, fandt arkæologerne også et mere synligt minde fra fortiden.
I forbindelse med udgravningerne kom nemlig også en knogle til syne.
- Når vi graver ned i stolpehullerne, finder vi ind imellem en lille smule. Her har vi eksempelvis en mellemfodsknogle fra en ko, fortæller Mikael Manøe Bjerregaard og fortsætter:
- Det er formentlig et dyr, man har spist engang i 1000 eller 1100-tallet. Da er knoglen kommet ned i det hul, hvor stolpen er blevet sat, og er så blevet bevaret til i dag.
Men hvordan kan man vide, at knoglen er helt tilbage fra den tid, tænker du måske. Også det har Mikael Manøe Bjerregaard et godt svar på:
- Det ved vi ud fra den konstruktion, den indgår i. Den kommet ned i jorden samtidig med, at man enten har gravet stolpen ned, eller taget den op igen. Når vi så skal være sikre, vil vi gerne have hjælp fra naturvidenskaben. Så der tager vi jordprøver fra stolpehullerne og håber på, der gemmer sig noget, der kan hjælpe med at fastslå tidsperioden.
En tilfreds arkæolog
Men lige om lidt bliver den arkæologiske arbejdsplads lavet om til arbejdsplads for dem, der skal lægge den nye naturgasledning. Og hvordan har man det egentlig med det, når man er ivrig arkæolog?
- Det har jeg det okay med, fordi vi har fået rigtig god mulighed for at undersøge det først. Godt nok forsvinder alt det her med naturgasledningen, men vi har taget vores viden med herfra, så det er okay, slutter Mikael Manøe Bjerregaard med et smil.