Klinkbyggede både på Unescos liste over verdensarv

En over 1000 år gammel nordisk klinkbådstradition bliver optaget på Unescos liste for levende kulturarv. En tradition man på Lillebælt Værftet i Middelfart har udøvet i mange år.

På Lillebælt-Værftet dufter der af historie. Lillebælt-Værftet drives i dag som museumsværft og søfartshistorisk center for den nordlige del af Lillebælt. Men hovedvægten er lagt på områdets kystkultur og træskibsbygningstraditioner.

Siden 1855 er der blevet bygget joller og både på det lille værft. Her blev bygget “lillebæltsjoller”, smakkejoller på 19-23 fod til brug ved marsvinefangst, fiskeri og lodseri, samt fra slutningen af 1890èrne hoved- og slæbejoller til det fremvoksende bundgarnsfiskeri.

Den foretrukne byggeteknik var klinkbyggede skrog.

Klinkbåden er en særlig bådtype med en skrogkonstruktion, hvor plankerne i skroget overlapper hinanden.

- Der er ikke mange, der mestrer kunsten at lave klinkbyggede både, men her i Lillebælt, Smakkelaug og på Lillebælts Værftet kan vi stadigvæk det. Traditionen her i Middelfart har været ubrudt siden 1855, fortæller Jens Glindvad Andersen fra Lillebælt Smakkelaug.

Det glæder Jens Glindvad Andersen, at den nordiske klinkbådstradition nu kommer på UNESCO's repræsentative liste over menneskehedens levende kulturarv.

- Jeg vil foreslå, at vi sætter det på en OL-guldmedalje, at det nu er verdenskulturarv.  Det skal sikres for fremtiden i Danmark og de andre nordiske lande, siger Jens Glindvad Andersen.

Fælles nordisk ansøgning

Danmark har været medansøger på en fællesnordisk ansøgning om optagelse af den nordiske klinkbådstradition på UNESCO's repræsentative liste over menneskehedens levende kulturarv.

Den mere kendte verdensarvsliste rummer bygninger, monumenter og samlinger. Mens den immaterielle kulturarv er de mindre fysisk håndgribelige ting som traditioner, kundskaber og måder at være sammen på.

Traditionerne omkring brugen af den klinkbyggede båd har eksisteret i mere end tusind år og er en vigtig del af den nordiske kystkultur og kulturarv. 

Norge er hovedansøger, men såvel Sverige, Island, Færøerne, Finland, Åland og Danmark står bag nomineringen.

Sammen med den den nordiske klinkbådstradition er grønlandsk trommedans og sang nu også kommet på UNESCO's liste over immateriel kulturarv.

I Danmark står Han Herred Havbåde, Træskibs Sammenslutningen, Vikingeskibsmuseet i Roskilde sammen med lokale træbådsmiljøer bag det store arbejde, der har sikret klinkbådstraditionerne en plads på UNESCOs liste over umistelig immateriel kulturarv.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) glæder sig over optagelsen.

- Jeg er også rigtig glad for, at ansøgningen om at få anerkendt den nordiske klinkbådstradition, som vi er medunderskriver på, er blevet imødekommet. De klinkbyggede både i Norden er en central del af vores levende kulturarv. Bådene har gennem tiderne været et livsvigtigt redskab knyttet til fiskeri og landbrug, fragt og søfart og bliver stadig bygget den dag i dag, siger Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

Fakta om Immateriel kulturarv

Det glæder Jens Glindvad Andersen fra Lillebælt Smakkelaug at den nordiske klinkbådstradition nu kommer på på UNESCO's repræsentative liste over menneskehedens levende kulturarv.
Det glæder Jens Glindvad Andersen fra Lillebælt Smakkelaug at den nordiske klinkbådstradition nu kommer på på UNESCO's repræsentative liste over menneskehedens levende kulturarv.
Foto: Amanda Holmgaard Sørensen

Oversigt

    Oversigt