Richard er to gange fundet bevidstløs på sit gulv: Han græder og vil så gerne på plejehjem
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Richard Hansen er 90 år, har svært ved at se og er to gange faldet og fundet bevidstløs på sit gulv. Han græder og vil så gerne på plejehjem for at føle sig mere tryg. Indtil nu har han måttet nøjes med nødkald og hjemmehjælp.
På væggen hænger et foto af gården mellem Ejby og Fjeldsted, hvor Richard Hansen har levet det meste af sit liv. Men nu er livsgnisten ved at forsvinde for den 90-årige mand.
- Det er ikke sjovt at blive så gammel. Jeg er bange for igen at falde og ligge og rode rundt på gulvet. Det kniber med at se, og det gør det hele så tungt, når jeg ikke engang kan læse, siger den ældre mand, der altid fulgt med i, hvad der foregår, men også har fået svært ved at høre.
- Jeg synes, det er lidt ørkesløst, tilføjer han, og tager en slurk af kaffen på køkkenbordet, hvor der ligger oprullede forbindinger.
I denne uge havde både han og sønnen håbet, at det hele lysnede lidt. En visitator fra kommunen skulle nemlig komme på besøg mandag for at bedømme, om Richard vil være egnet til en plads på plejehjem. Hidtil har de fået at vide, at det er han for god til.
- Jeg forstår det simpelthen ikke. Min far græder og vil så gerne på plejehjem. Han er så utryg og vil gerne et sted, hvor der er personale hele døgnet, fortæller sønnen Jens Guldberg.
I sidste øjeblik har visitatoren meldt afbud, selv om aftalen om besøget blev indgået 26. maj.
- Men nu har vi lige fået at vide, at de vil trække den nogle uger for at se, hvordan det går med min far, siger Jens Guldberg.
Synet svigter
Sønnen er mødt op i den lille ældrevenlige bolig, som faren flyttede ind i for et år siden. Boligen ligger i det tidligere alderdomshjem i Brenderup, der er bygget om til selvstændige boliger. Da Richard flyttede ind, fik han ingen hjemmehjælp, men han blev dårligere og ville gerne have hjælp til nogle af de dagligdags gøremål som at vaske sig, få gjort rent og få vasket tøj.
- Han er blevet opereret for grå stær, men har også grøn stær, der betyder, at han har et tunnelsyn. Han kan ikke se ud til siderne og ned og kort efter, at han var flyttet ind, begyndte han så småt at tale om plejehjem, men han kunne ikke engang få hjemmehjælp, fortæller Jens Guldberg.
Richard Hansen blev ifølge sønnen blandt andet bedt om at stå på ét ben, og da han kunne det, fik han at vide, at så kunne han også vaske sig selv.
2. juledag ringede den gamle mand til sin søn og sagde, at han ville indlægges, fordi han havde ondt i maven og mente, at han havde blindtarmsbetændelse. Da Jens Guldberg kom, sad faren på sengekanten og var klar til at blive hentet, men en vagtlæge beroligede i telefonen og sagde, at mavepinen formentlig skyldtes den gode julemad, og ganske rigtig forsvandt smerterne i maven.
- Men herefter er det, at min far for alvor føler sig utryg og siger, at han så gerne vil på plejehjem. Først i det nye år gentager han det og siger, at han er ved at miste overblikket, fortæller sønnen.
To gange er den 90-årige blevet testet for demens, men hans hjerne fungerer fint.
Besvimer
I påsken går det for alvor galt, da Richard Hansens eks-hustru ikke kan ringe sin tidligere ægtefælle op. Det gør hun hver dag senest klokken otte for at høre, om alt er i orden. Ingen af børnene er i nærheden, men hun får til sidst fat i en ansat i dagcenteret, der ligger ved siden af ældreboligerne.
Da den ansatte får adgang til Richard Hansens bolig, ligger han bevidstløs på gulvet. Han kan kun huske, at han som sædvanlig stod op klokken seks og blev svimmel. Derefter er alt sort.
Efter et par dage på sygehuset kommer han hjem og siger igen til sønnen, at han så gerne vil på plejehjem. Det bliver da også til besøg af en visitator, og nu bliver han så for første gang tildelt hjemmehjælp til at få vasket gulv og få vasket sit tøj.
En måned senere besvimer Richard Hansen igen, og Jens Guldberg finder ham liggende på gulvet, da han kommer en søndag formiddag.
- Han lå bare i fosterstilling, og da lægevagten kom, blev han indlagt med det samme, fortæller sønnen.
Får nødkald
Herefter får Richard Hansen efter anbefaling fra sygehuset tildelt mere hjemmehjælp, så han nu får besøg tre gange om dagen. Om morgenen får han hjælp til at tage sine piller, komme i tøjet og få sin morgenmad. Desuden smørrer hjælperen et par rugbrødsmadder, så han selv kan tage sin frokost. Klokken 17 får han hjælp til at få varmet mad i mikroovnen, og endelig kommer der en, når han skal i seng.
- Jeg har også fået det her, siger Richard Hansen og viser nødkaldet på armen.
Alligevel er han stadig bange for at falde om og ikke blive fundet. Derfor håber han på en plads på plejehjem.
- Jeg vil gerne være et sted, hvor der er personale, og jeg ved godt, at plejehjemmet er sidste station, men det vil gøre mig mere tryg, siger den 90-årige mand og tager endnu en slurk af kaffen.
Systemet presser
Jens Guldberg oplever, at faren dagligt ringer til ham for at få ham til at komme.
- Fra kommunen oplever jeg et pres for, at han for alt i verden skal blive her, men jeg forstår det ikke. Det er fair nok, at man i dag skal være dårligere for at komme på plejehjem, men her sidder vi med en mand på 90, der har svært ved at se, går ind i ting og er blevet usikker på verdenen og bange for at være alene, siger sønnen.
Han erkender, at hans far næppe fysisk får det bedre af at komme på plejehjem.
- Men han ville føle sig mere tryg. Det er det afgørende. På mig virker det som, at man presser folk til det yderste for at undgå en dyr plejehjemsplads, men det kan ikke være rigtig, at man først kan komme der fjorten dage før, man ligger i kisten, siger Jens Guldberg.
Han havde besluttet sig for at hæve stemmen, når visitatoren denne gang kom på besøg. Det blev så ikke som planlagt i denne uge.
- Og jeg ved også godt, at det er politisk bestemt, hvor meget hjælp de ældre skal have og hvor mange, der kan få en plejebolig. Min far er sådan en, der ikke vil være til besvær, men det seneste halve år har været uværdigt for ham, og jeg føler, at systemet har svigtet. De bløde værdier er forsvundet. Det gør ondt at se ham sidde og græde, fordi han er bange for at falde igen og skulle ligge på gulvet, siger Jens Guldberg.
Han er konsulent i byggebranchen og er den af de fem børn, der er tættest på faren. Og den 90-årige har helt styr på det med børnebørn og oldebørn.
- Jeg har otte børnebørn og ét oldebarn, smiler han.
Fakta
Middelfart Kommune er den fynske kommune, hvor der skal bygges flest nye plejeboliger, hvis det skal ses i forhold til det stigende antal ældre, og hvor mange der er i dag er på plejehjem.
I dag er det 13,8 procent af de over 80-årige, der har en plejebolig i kommunen. For ti år siden var det 18,9 procent.
Skal det i 2030 fortsat være en plejebolig til 13,8 procent af de over 80-årige, vil det betyde, at kommunen skal bygge 188 nye plejeboliger. Det er en stigning på 61 procent. Kommunen har ingen planer om nye kommunale plejehjem.
Derfor kan Richard ikke komme på plejehjem
Leder af afdelingen Myndighed og Visitation i Middelfart Kommune, Pia Schjøtt, forklarer i samarbejde med en erfaren visitator, hvordan kommunen bedømmer, om en borger kan få en plads på plejehjem.
Hun vil ikke kommentere den konkrete sag.
Hvad er afgørende for, om man kan få en plads på plejehjem i Middelfart Kommune?
- Udgangspunktet er, at man skal opfylde ét af tre kriterier.
- Et: Man skal have en svær og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der kræver, at man har brug for støtte døgnet rundt.
- To: Man skal have et omfattende behov for støtte til personlig pleje eller omsorg, der ikke er mulighed for at sikre i den nuværende bolig
- Tre: Man kan have massiv angst og utryghed, som ikke kan afhjælpes ved andre indsatser
Hvilke indsatser kan det være?
- Det kan være mere hjemmehjælp, det kan være et nødkald, det kan være ophold i dagcenter nogle dage om ugen. Der kan være mange ting, der kan afhjælpe utryghed.
Hvor ofte er utryghed forklaringen på ønsket om at komme på plejehjem?
- Det er svært at sige, men der kan være borgere, der frygter at falde i eget hjem. Men det er jo det samme som hvis, de er på plejehjem. Her er man heller ikke overvåget døgnet rundt. Det gør ikke den store forskel, men vi foretager en individuel vurdering hver gang. Mange ting som for eksempel ens bolig og netværk spiller ind. Men det er aldrig sjovt at have massiv angst, og kan det ikke afhjælpes på nogen måde, kan vi give en plejehjemsplads.
Vi har talt med en 90-årig, der har svært ved at se, er faldet to gange og har mistet bevidstheden. Han er bange. Hvorfor er han ikke egnet til en plads på plejehjem?
- Vi kan ikke udtale os om en konkret sag, men generelt sige, at vi altid vil vurdere, om utryghed kan afhjælpes ved andre indsatser.
Hvorfor, hvis en borger inderligt ønsker at komme på plejehjem?
- Fordi vi skal have de rigtige ind på plejehjemmene. Dem, der har allermest brug for det. Derfor prøver vi altid først finde løsninger i eget hjem.
Hvor meget hjælp kan man få i eget hjem?
- Så meget der er behov for uden, der konstant er personale. Du kan for eksempel godt få besøg 10-12 gange på et døgn, hvis det er det, der er brug for.
Sønnen til den 90-årige fortæller, at faren er blevet bedt om at stå på ét ben for at kunne vurdere, om han kunne holde balancen og dermed vaske sig selv. Er det praksis?
- Nej. Det er ikke den måde, en visitator vil gøre. Det har jeg aldrig hørt om.
Hvem bedømmer den ældre?
- Vores visitatorer er uddannet til det og har mange forskellige baggrunde. Det kan være en terapeut, sygeplejerske, socialrådgiver eller social- og sundhedsassistent.
Og hvad foregår der under en visitation i hjemmet?
- Nogle visitatorer følger et interviewskema, andre bruger erfaringen og lytter mere bredt til pårørende og den ældre, og nogle gange kan træffes en afgørelse på stedet. Andre gange bliver man nødt til at tale med kolleger eller måske få ekstra oplysninger fra en læge.
Er det blevet sværere at få tildelt plads end for få år siden?
- Nej.
I dag er 13,8 procent af de over 80-årige i Middelfart Kommune i en plejebolig, og fastholdes den procentdel vil der frem mod 2030 skulle bygges 188 flere plejeboliger, men kommunen har ingen byggeplaner. Hvordan vil I løse det?
- Det er rigtigt, at vi står overfor meget store udfordringer. Det gør man i alle kommuner, men det er et politisk spørgsmål, hvad man vil gøre.
Fødevarestyrelsen advarer hundeejere om tilbagekaldt produkt
kopieret!
Firmaet Chrisco A/S tilbagekalder Chrisco Tyggeruller med kylling.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse sendt til TV 2.
Virksomheden har fået indberetninger om adfærdsændringer hos hunde efter, at de har spist produktet.
De opfordrer til at kassere produktet eller aflevere det tilbage i butikken, hvor det er købt.
Forening vil lave safehouse i Odense
kopieret!
Signe Vedersø Keldorffs bytur en novembernat i 2021 var en ubehagelig oplevelse, som endte med et overfald. Men den blev også startskuddet til en forening, som netop har set dagens lys.
Foreningen hedder Safehouse Odense, og vil lave et trygt sted i nattelivet for gæster i byen.
- Alt for mange oplever utryghed, når de færdes i nattelivet, For mange står alene, når de har brug for hjælp. Med Safehouse Odense skaber vi en løsning. Vi skaber et sted, hvor alle kan søge tryghed og få dem hjælp som de har brug for. Det er et sted som bygger på tryghed, ansvar og fællesskab, , siger Signe Vedersø Keldorff, som er blevet formand i foreningen.
Faaborg får millioner til kystsikring
kopieret!
Faaborg skal bruge 40 millioner kroner til at sikre sig mod stormflod, og nu kommer en håndsrækning på 11,1 million fra staten, i form af et tilskud fra en pulje til kystsikring.
I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.
Kontant-koks: Kroejer skal køre halvvejs over Fyn for at sætte penge i banken
kopieret!
Når ejeren af Erik Menveds Kro i Bogense skal have sat penge i banken, må han køre til Odense først. Hans bank har nemlig ikke nogen hæveautomater, hvor man kan indsætte kontanter i nærheden. Det frustrerer Jakob Hansen.
Og det er ikke den eneste utilfredshed, han mærker.
- Jeg har bare igennem de senere år bemærket, at servicen bliver mere og mere forringet. Altså for år tilbage, der var det slut med at få byttepenge i banken. Der blev vi bare henvist til et andet firma.
Med den nye model, koster det ifølge Jakob Hansen omkring 200 kroner at få 2000 kroners byttepenge.
- Vi har rigeligt af udgifter i forvejen.
I Danmark har virksomheder pligt til at tage imod kontanter fra deres kunder, men hvis det stod til Dansk Erhverv, blev den ordning skrottet.
En sikkerhedsrisiko
Erhvervsorganisationen kender nemlig godt til virksomhedernes problematik.
- Det her bliver besværligt og potentielt dyrt for de erhvervsdrivende. Alle der driver forretninger ved, at tid er penge, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, som er fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv.
Og så er der en anden ting, der bekymrer fagchefen.
- Der er også et sikkerhedsspørgsmål for de ansatte, for kontanter er stadig interessant for kriminelle. Og hvis de beslutter sig for at røve eller stjæle, må de gå derhen, hvor penge er - og det er ikke længere i bankerne, men ude ved virksomhederne.
Dansk Erhverv har stillet to forslag til at afhjælpe problemet; for det første skal kontantpligten afskaffes, og det skal være op til den enkelte virksomhed, om de vil modtage kontanter. Derudover ønsker Dansk Erhverv sig, at landets banker indgår et samarbejde, så de virksomheder kan indbetale kontanter i flere banker.
Kun tre år efter, at firmaet Ledap, der er en af landets største padel-firmaer, startede op i Danmark, har firmaet valgt at kaste håndklædet i ringen.
Det skriver Finans, som har talt med Mads Ryder, der er administrerende direktør i koncernen.
irmaet, der er ejet af den svenske kapitalfond Triton, har besluttet at forlade det danske marked og lukke sit danske selskab, der driver centrene We Are Padel.
De fleste centre er angiveligt allerede solgt, skriver Finans.
We Are Padel har centre i Nyborg og Svendborg. Hvorvidt disse centre er solgt er uvist.
Efter fynsk skandalesag: Mindre snik-snak om lægehonorarer
kopieret!
Selv om sundhedsreformen ikke er vedtaget endnu, har landets regioner lagt pres på de danske læger.
Man vil ikke længere bruge unødig tid på at diskutere med lægerne, om der er tale om snyd eller manglende forståelse af overenskomsten, når der er rod i lægernes honorarafregning.
Det fremgår af en orientering til politikerne i regionsrådet i Region Syddanmark på baggrund af reformudkastet til sundhedsreformen.
Regionerne ønsker, at de såkaldte samarbejdsudvalg nedlægges.
Domstolslignende organ
I dag har regionerne et samarbejdsudvalg med lige mange læger og politikere og ud over at drøfte det generelle samarbejde mellem region og læger, får man også sager til afgørelse, der drejer sig om lægernes honorarafregning og ydelsestakster.
Kan parterne ikke blive enige, ryger sagerne videre til Landssamarbejdsudvalget.
Er politikere og læger i Landssamarbejdsudvalget enige, kan der idømmes bøder, gives advarsler og pålæg om tilbagebetalinger og fratagelse af autorisation.
Men der kan også være tale om, at parterne blot finder sammen om en fælles fortolkningspraksis af forskellige ydelser og honorarer.
Kan man heller ikke blive enige her, kan sagerne løbe ud i sandet.
Nu ligger der et forslag om at nedlægge samarbejdsudvalgene, og at uenigheder mellem lægerne og regionen afgøres i et ”domstolslignende” tvistløsningssystem, hedder det i en orientering, som regionsrådet har fået.
Slut med snik-snak
Og det glæder Annette Blynel, medlem af samarbejdsudvalget og regionsrådet for SF.
- Vi har hidtil haft et system, hvor man skal aftale sig til en sanktion. Og hvor den ene part er en interesseorganisation, der tager lægernes standpunkt. Jeg har hele tiden ment, at vi bør have et system, hvor vi følger retssystemet.
- I dag sidder vi tit i situationer, hvor lægerne siger, at de desværre ikke forstod overenskomsten, at det er for kompliceret og giver en undskyldning og tilbagebetaler pengene. Det er for nemt. Vi skal have et mere håndfast system, siger Annette Blynel.
Tungt system
Ifølge lektor i sundhedsjura Kent Kristensen fra Aalborg Universitet er der blevet lyttet til regionerne, når samarbejdsnævnene nu foreslås nedlagt i den nye sundhedsreform.
- Det er et system, som regionerne har opfattet som meget tungt at arbejde med og hæmmer den kontrol, de har med ydelserne hos de praktiserende læger. Jeg tror, man skal se forslaget fra regionerne i lyset af, at man vil have nogle bedre styringsmuligheder over for de praktiserende læger.
- Regionen får mulighed for hurtigt at gribe administrativt ind med sanktioner, som lægerne, hvis de er uenige, så kan indbringe i det nye opmands- eller tvistsystem, siger Kent Kristensen.
Læger beklager
De praktiserende lægers formand i region Syddanmark, Birgitte Ries Møller, beklager udsigten til, at samarbejdsudvalgene nu nedlægges.
- Det er det eneste sted, hvor vi i dag har mulighed for at tale direkte med politikerne i regionen, og vi taler jo om mange andre forhold end ydelser og honorarer. Vi har andre samarbejdsfora, men det i forhold til sygehusledelserne og direktionen i regionen, siger hun.
Forslaget har allerede været i høring hos de praktiserende læger, der ikke har udtrykt begejstring for forslaget, men Birgitte Ries Møller erkender også, at det ligger udenfor de praktiserende lægers indflydelse at ændre på regionernes ønske.
Nabo til stor brand blev bedt om at pakke taske
kopieret!
Da Heidi Sohnesen kom hjem fra arbejde, udspillede der sig et drama på nabogrunden. Og der gik ikke længe før hun blev inddraget i dramatikken.
Politiet bankede nemlig på, og bad hende forberede sig på en evakuering, da naboejendommen stod i lys lue.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Brandtekniske undersøgelser har været i gang siden slukningsarbejdet blev afsluttet.
Se den vilde video: Øjenvidne hørte kraftige knald ved voldsom brand
Den voldsomme brand, der lige nu foregår i et hus med tilstødende værksted i Nørre Aaby på Vestfyn, har bredt sig til et større metalskur, beretter Local Eyes’ fotograf Frants Johannsen, der er til stede ved branden.
- Jeg hørte nogle kraftige knald derinde fra, så jeg går ud fra, at nogle trykflasker er sprængt i luften, siger han til TV 2 Fyn.
Ifølge øjenvidnet “farer brandfolk rundt om bygningen”, og de har lige nu placereret sig i tre stationer, hvor slukningsarbejdet foregår fra.
- Der er to til tre brandbiler ved hver station, siger øjenvidnet og tilføjer, at brandfolkene benytter haver, der støder op til huset og værkstedet, til slukningsarbejdet.
- Vi kæmper
Ifølge øjenvidnet er der stadig synlige flammer ved huset, og han kan se “røg, der vælter op”.
Han påpeger, at brandfolkene ikke bliver færdige med slukningsarbejdet lige foreløbig. De har “meget travlt”.
- Det ligner dog, at de har nogenlunde styr på hovedbygningen, siger øjenvidnet.
Operationschef hos Trekant Brand Erik Eg oplyste tidligere torsdag til TV 2 Fyn, at 28 brandfolk arbejder på stedet, og det gør de endnu, beretter øjenvidnet.
- Herfra, hvor jeg står, kan jeg i hvert fald tælle 12, siger han.
Tre brandbiler, fire tankvogne, en stigevogn, en slangetender og en drone rykkede ud til stedet.
- Vi kæmper for at bevare huset, sagde operationschef Erik Eg. Værkstedet er "mere eller mindre udbrændt", lød det videre.
Ingen personer er kommet til skade ved branden.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Når slukningsarbejdet er færdigt, skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå årsagen.
Anmeldelsen indkom via 112 klokken 13.58.
Hvert tredje stykke fyrværkeri dumper Sikkerhedsstyrelsens tjek
kopieret!
Hvert tredje stykke fyrværkeri, som Sikkerhedsstyrelsen har tjekket forud for nytåret, er fejlbehæftet.
Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
- Det er alt for mange fejl, som vi finder i vores kontroller, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Nicoline Zederkof Jensen.
Ud af 76 testede produkter har 24 af dem haft så alvorlige fejl, at styrelsen har givet påbud om tilbagetrækning.
Sidste nytårsaften kom 192 personer til skade i forbindelse med fyrværkeri nytårsaften.
34 af de 192 personer fik alvorlige fyrværkeriskader, fremgår det af en opgørelse fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital (OUH).
Eksklusiv rockerborg sat til salg - nu kan den blive din
kopieret!
Langelandsvej 24 er en adresse, der for dem, der bare har fulgt en lille smule med i rocker- og bandesituationen på Fyn, vil vække genkendelse.
Beliggende i Nyborgs vestlige industrikvarter, gemmer en 122 kvadratmeter stor villa med tilhørende gildesal sig bag høje stakitter, og udgjorde indtil tidligere i år ét af to tilholdssteder for Hells Angels på Fyn.
Men den 20. juli fik rockerne nok, efter ti måneder med opholdsforbud fra Fyns Politi.
Derfor mødte de op med et sjak flyttefolk og rømmede de lejede lokaler. Nu forsøger udlejeren at komme helt af med ejendommen - og til en ganske favorabel pris for de mange kvadratmeter.
Koster to millioner
Med en salgspris på en million og 995 tusind kroner, kan den tidligere rockerborg og al dens historie blive din helt egen. Det fremgår af et salgsopslag på ejendomsmægleren Estate’s hjemmeside.
Ejendomsmægleren skilter dog ikke med, hvem de tidligere beboere var.
- Du har kort afstand til skole, daginstitutioner og Nyborgs centrum. Samtidig kommer du til at bo i den del af byen, hvor du får allernemmest adgang til motorvejsnettet, lyder det i stedet i annoncen.
Kigger man på billederne tilknyttet salgsannoncen, står det dog hurtigt klart, at ejendommen har været et rent slaraffenland for rockerne.
En enorm gildesal på 160 kvadratmeter er indrettet med bar, garderobe, store lædersofaer og et anlæg der ville få naboerne til at brokke sig, hvis ikke ejendommen lå i et industrikvarter.
Sidstnævnte skal man dog ikke bekymre sig om, fremgår det af salgsopstillingen, da lokalet er lydisoleret.
- Hvad der før var rummelig lagerhal, er i dag omdannet til en misundelsesværdig gildesal med egen bar, loungemiljø, garderobe samt stort badeværelse med toiletter og pissoir, står der i beskrivelsen.
Nydeligt bag en hård facade
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejendomsmægler Flemming Thomsen, som fortæller at der allerede har været to fremvisninger af ejendommen, efter den har været på markedet i to uger. Flere fremvisninger er planlagt.
Han ønsker dog ikke, at TV 2 Fyn viderebringer billederne af ejendommen indefra, som kan ses i salgsannoncen.
Udvendigt fremstår ejendommen noget rodet og misligholdt. Det er tydeligt, at rockerne ikke er gået op i havearbejde. En rusten olietønde med ordene “Devils Choice Central” indgraveret, vidner om stedets fortid.
Indvendigt er det dog en helt anden historie. Her er det moderne interiør, nye hårde hvidevarer og generelt pæne lokaler det, som karakteriserer bygningen.
Ud over gildesalen hører der en udestue, tre udhuse og en carport med til ejendommen. Det giver 132 kvadratmeter oveni hatten.
OB-koryfæer snakker om storhedstiden
kopieret!
Podcasten Stemmer fra Ådalen sendte torsdag live fra Storms Pakhus i Odense.
Miraklet i Madrid og andre anekdoter fra OBs storhedstid i 80’erne, 90’er og 00’erne var på programmet, da vært Martin Davidsen havde besøg af den tidligere træner og sportsdirektør Kim Brink og spilleren Carsten Hemmingsen.
Du kan se og høre hele liveudsendelsen her