Ørbækmarked skal skaffe tilflyttere til Ferritslev

Ferritslev-Rolfsted vil denne weekend gøre en indsats for at komme i dialog med de mange mennesker, som kører igennem de to samfund på Ørbækvej.

Både lørdag og søndag bliver man mødt af skilte i Ferritslev og Rolfsted, hvor man bliver tilbudt en gratis kop kaffe og muligheden for at vinde 2000 kroner til Superbrugsen i Ferritslev.

Det sker i et forsøg på at skabe opmærksomhed om de to små samfund, som gerne vil lokke nye tilflyttere til området.

For når man ankommer til Ferritslev Fritidshus vil man blive mødt af lokale, som kan fortælle alt fra prisen på huse i området til den korte afstand til det nye OUH.

Lokale benytte ekstra trafik til reklame

Ørbæk marked trækker typisk over 100.000 besøgende til over en weekend.

Det betyder ekstra trafik og måske endda gener i flere dage for de lokale i området.

Men nu vil man altså vende trafikken til noget positivt i Ferritslev og Rolfsted.