Overblik: Det går pengene fra Storebæltsbroen til

Broafgifterne på Storebæltsbroen er med til at finansiere nye motorveje, jernbaner og færger landet over.

Skal det være gratis at køre over Storebæltsbroen? Det mener flere end 60.000 danskere, der har skrevet under på et borgerforlag, som Folketingets partier nu skal behandle.

Men netop som borgerforslaget skal en tur forbi politikerne i Folketinget, er broen igen i spil til at finansiere endnu et stort infrastruktur-projekt. 

Kom med til debat i Nyborg 17. marts

Vejdirektoratet og Sund & Bælt foreslår at finansiere en 37 kilometer lang bro over Kattegat med den broafgift, som brugere af Storebæltsbroen lægger hver gang, de kører over broen.

Det viser et nyt notat, som Politiken har fået aktindsigt i

Men hvad er broafgifterne ellers gået til, siden broen åbnede i 1998? Vi har samlet et overblik her.

2009: Første gang broen finansierer andet end broen selv

Mens tilhængere af en gratis bro siger, broafgiften er urimelig for fynboerne, mener flere af Folketingets politikere, at milliardindtægterne fra broen skal finansiere andre projekter.

I 2009 blev den daværende VK-regering sammen med en række partier enige om en infrastrukturaftale til 94 milliarder kroner, og her blev indtægterne fra Storebæltsbroen for første gang brugt som finansiering af andet end broen selv. 

Storebæltsbroen stod for 9 milliarder af finansieringen. 

Hvordan er Storebæltsbroen finansieret?

Pengene blev blandt andet brugt til en udbygning af jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted. Også udbygningen af motorvejen på Vestfyn var en del af aftalen.

Ifølge Sund & Bælt forlængede det tilbagebetalingstiden på Storebæltsbroen med seks år.

2018: Brotaksten sænkes – og finansiering af Fynske Motorvej

Som et led i finanslovsforhandlinger blev der i 2017 indgået aftale mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti om at sænke taksten på Storebæltsbroen.

I finansloven for 2018 aftalte regeringen og Dansk Folkeparti derudover, at indtægter fra Storebæltsbroen skulle bidrage med 2,4 milliarder kroner til finansieringen af udvidelsen af dele af Fynske Motorvej til seks spor mellem Nr. Aaby og Odense Vest.

Tilbagebetalingstiden blev dermed forlænget endnu engang – nu med fem år.

2021: Finansiering af infrastruktur over hele landet

I juni 2021 vedtog Folketinget Infrastrukturplan 2035 - en aftale, der danner rammen om de kommende 14 års investeringer i danske veje, jernbaner og broer.

Knap 8 milliarder kroner af regeringens nye infrastrukturaftale skal finansieres af betalingen til Storebæltsbroen. I alt er afsat 161 milliarder kroner i planen.

De 7,9 milliarder er blandt andet med til at finansiere udvidelser af Hillerøds- og Øresundsmotorvejen, endnu en forbindelse ved Limfjorden og en lang række andre trafikale projekter over hele landet. Også udvidelsen af Fynske Motorvej syd om Odense i 2025 er et af de projekter, som Storebæltsbroen er med til at finansiere i fremtiden.

Det betyder, at tilbagebetalingstiden forlænges fra to til 36 år. Ifølge Sund & Bælt ventes Storebæltsbroens gæld derfor at være betalt i 2034. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Er Storebæltsbroen tilbagebetalt?

Færgedrift og Femern-forbindelsen

Udover nye motorveje, jernbane – og nu muligvis også andre broer – bruges indtægterne fra Storebæltsbroen ifølge Transportministeriet også til drift, vedligehold og tilskud til færgedriften på overfarten over Kattegat og færgefarten mellem Spodsbjerg og Tårs.

Sidstnævnte har været i kraft siden ændringen af loven om færgefart i 2005 blev ændret. Aftalen er, at der skal ydes tilskud til færgerne, hvis de ikke kan drives kommercielt. 

Ifølge Transportministeriet er der endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med taksterne, når A/S Storebælt er gældfri. Der vil dog løbende være udgifter til drift, vedligehold og reinvesteringer på i gennemsnit 500 millioner om året. 

Oversigt

    Oversigt