Stor politiaktion på Østfyn

En tvangsindlæggelse på Østfyn krævede talstærkt fremmøde for Fyns Politi onsdag eftermiddag.

Her til eftermiddag har Fyns Politi været talstærkt til stede i Ørbæk på Østfyn.

Aktionen skete i forbindelse med tvangsindlæggelsen af en 62-årig mand.

Forud for aktionen frygtede politiet, at den 62-årige ville modsætte sig indlæggelsen. Med den rette fremgangsmåde er det dog lykkedes at gennemføre aktionen uden komplikationer.

- Vi har nogle redskaber, der kan tages op af værktøjskassen i den slags situationer. Det var blandt andet nødvendigt at være talstærkt til stede og medbringe udstyr, vi kunne bruge, hvis der skulle opstå modstand, oplyser politiets vagthavende til TV 2/Fyn.

Den 62-årige mand er nu indlagt, og politiet har forladt området.

Oversigt

    Oversigt