Børns leg, der brydes op, fordi der skal støvsuges og vaskes gulve, børn der bliver utrygge og kede af det på grund af fremmed rengøringspersonale, og rengøring der står på, mens børnene skal spise.
Det går ud over både kvaliteten af rengøringen og pasningen af børnene, at rengøringen af børnehusene i Odense Kommunes børnehuse sker, mens børn og det pædagogiske personale er til stede.
Det mener Lisbeth Christiansen. Hun er mor til to, heraf en dreng der går i børnehave, og samtidig medlem af et af de fire kontaktudvalg i kommunen, der drøfter aktuelle problematikker i børnehaver og vuggestuer på tværs af hele kommunen.
De har råbt op om problemet i årevis, siden Odense Byråd i slutningen af 2019 besluttede, at der fra 2020 skulle indføres "synlig rengøring" i kommunens børnehuse, så rengøring blev udført i tidsrummet 6-17. Beslutningen kunne spare kommunen en million kroner årligt i sparede lønudgifter til tillæg.
- Nogle gange skal børnene vente med at spise formiddagsmad, fordi der gøres rent. Nogle steder må man trænge børnene op i et hjørne og gøre rent udenom, lade børnene gå rundt med våde sokker eller beslutte helt at springe rengøringen af gulve over, fortæller Lisbeth Christiansen.
Det er kontaktudvalget i område vest, Lisbeth Christiansen er medlem af. Her er "mange børnehuse berørt af den synlige rengøring". Ifølge sekretæren i kontaktudvalg vest tales der også om synlig rengøring i de andre områder nord, syd og øst.
- Det er enormt forstyrrende, og det pædagogiske personale har en ekstra opgave i at organisere sig i de mulige rum, ofte med for mange børn i ét rum og hvor børnene ikke trives, samt skærme de børn, som bliver meget utrygge, bange og kede af det, siger Lisbeth Christiansen.
Kontaktudvalget mødes to gange om året, hvor der også er deltagelse fra to politikere fra Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune. Og ved begge møder for kontaktudvalget i 2023, først i maj og seneste i december, blev problemet med synlig rengøring sat på dagsordenen.
Problem for rengøringen
På mødet i maj deltog kun én politiker fra Børn- og Ungeudvalget, som gav udtryk for, at der skulle tales videre om problemet i december. Men på mødet i december mødte ingen af politikerne op.
Ærgerligt, mener Lisbeth Christiansen. Ifølge hende har de i flere år også problematiseret over for kommunen, at den synlige rengøring også går ud over kvaliteten af selve rengøringen.
- Både vi forældre og det pædagogiske personale mener, at der ligger en hygiejnisk problematik i, at badeværelser i nogle huse først bliver gjort rent om formiddagen. Den dårlige hygiejne kan medføre sygdom, der kan give ekstra omkostninger i forhold til vikarer til det pædagogiske personale, siger hun.
Der er desuden remedier på rengøringsvognen, som ifølge hende kan skade børnene og skabe farlige situationer – endnu en ekstraopgave, det pædagogiske personale skal være opmærksom på, så børnene ikke kommer galt afsted.
Værre i vuggestuerne
Det er endnu værre i vuggestuerne, hvor mange børn endnu ikke kan gå. Det mener Christian Ørskov Kliem, der er institutionsleder i Sanderum-Tingløkke, som består af i alt otte børnehuse.
- Rengøringen foregår desværre ofte om formiddagen, hvor det er forstyrrende for børnene – især i vuggestuerne, hvor børnene nogle gange må kravle rundt på våde gulve. Så trækker de skidt igennem hele hytten. Og når der så nogle dage ikke bliver gjort rent, fordi det ikke går op logistisk, så kravler børnene i stedet rundt på beskidte gulve.
- I vuggestuerne må pædagogerne fysisk selv flytte hvert barn. Det kan være midt i maden, en læsesituation eller leg, og det giver ekstra arbejde for personalet, siger han.
En årelang kamp
Kritikken bakkes op af formanden for pædagogernes fagforening BUPL Fyn, Rikke Hunsdahl. Ifølge hende er ordningen både upraktisk og uhygiejnisk.
- Det er forstyrrende, og så er det jo spild af pædagogernes arbejdstid. Så skal der flyttes børn og afbrydes sanglege, for at der skal gøres rent. Det skal ikke være sådan, at man skal flytte børn, og at de skal kravle rundt i våde bukser. Det skal man finde ud af, siger hun.
Rikke Hunsdahl vil have politikerne tilbage ved bordet, nu hvor de ikke dukkede op til mødet i december.
- Det er dårlig stil ikke at møde op. Det må have været virkelig vigtigt, det de har været til. Det betyder noget for forældre og børn det her. Politikerne må få sendt et tydeligt signal om, at de hører dem. De må komme med nogle løsningsmuligheder. Det skal jo være, så alle er tilfredse - og i øvrigt skal der jo være rent, siger hun.
Mellem to stole
Mens børneinstitutionerne hører under Børn- og Ungeudvalget, så hører selve rengøringen af dem under By- og Kulturudvalget. Formand Søren Windell (K) afviser at have hørt om den dårlige rengøring før.
- Hvis der er problemer med rengøringen, så må de tage det op med rådmændene. Jeg har ikke fået at vide, at der nogle gange slet ikke bliver gjort rent i institutionerne. Jeg har ikke fået nogen henvendelser fra forældre. Vi har ikke haft det oppe i By- og Kulturudvalget.
Den synlige rengøring har ifølge Søren Windell flere fordele.
- Det er i høj grad et økonomisk spørgsmål. Det er billigere med rengøring i dagtimerne end om natten. Vi har ansvar for at få mest ud af skattekronerne, og dér får vi mest for pengene.
Han køber ikke præmissen om, at den synlige rengøring er forstyrrende.
- Jeg vil ikke gå med på den præmis, at rengøring er forstyrrende. Det er en naturlig del af hverdagen, både på arbejde og i hjemmet, at der gøres rent.
Formand for Børn- og Ungeudvalget, Susanne Ursula Crawley Larsen (RV) mener heller ikke, at tiltaget fører til dårlig hygiejne. Ifølge hende kan problemet sagtens løses.
- Jeg køber ikke den præmis, at synlig rengøring betyder dårlig hygiejne. Det synes jeg, børnehavernes og rengøringspersonalets ledelse skal se at få løst sammen.
Rengøringspersonalets helbred også på spil
Susanne Crawley efterlyser bedre kommunikation blandt parterne.
- Det er sådan, at børn formentlig også får gjort rent derhjemme og nogle gange skal flytte sig for rengøring. Det er en del af at vokse op. Det lyder rigtig meget, som om noget vil kunne løses ved, at man kommunikerer bedre med hinanden.
Det handler ifølge rådkvinden også om at undgå de helbredsmæssige konsekvenser ved natarbejde.
- Jeg har hørt protesten om synlig rengøring i meget lang tid og anerkender også, at medarbejdere og forældre i vores dagtilbud synes, at det er et problem. Men tiltaget er dét værd, hvis det betyder, der er medarbejdere i Odense Kommune, som ikke får dårligt helbred af at arbejde om natten, siger hun.
Ifølge Odense Kommune føres der fire gange årligt tilsyn med alle børnehusene for at sikre, at den fastlagte rengøringsstandard for børnehusene overholdes. Derudover kommer servicelederen ud minimum en gang om måneden, så rengøringen udføres, så den tilgodeser alle bedst muligt.