"Meget alvorligt"
Bombetruslen advarer om, at der kl. 18 vil sprænge en bombe i Odense Congress Center, og endvidere står der i e-mailen:
"Vi vil råde jer til at tage denne meddelelse meget alvorligt."
TV2 har videresendt mailen til Fyns Politi, som netop nu er ved at evakuere alle personer i centret. Sideløbende efterforsker politiet, hvem der kan have sendt mailen.
I dag er der elektronikmesse i Odense Congress Center, og der er også hotelgæster i bygningen.