Borgmester stemte nej til flere nyttejobs - ugen efter var det S-politik

Arbejdsløse indvandrere skal ifølge stort, nyt regeringsudspil tvinges i 37 timers arbejde for at få udbetalt kontanthjælp. Men i Odense ønsker Socialdemokraterne ikke flere nyttejobs.

Det skal være slut med, at indvandrere år efter år får udbetalt kontanthjælp, uden at stille deres arbejdskraft til rådighed. 

Det mener i hvert fald den socialdemokratiske regering, som tirsdag præsenterede sit udspil til en ny reform. 

En del af udspillet går på at indføre en 37 timers arbejdspligt for indvandrere på kontanthjælp. I praksis vil det betyde, at man vil blive trukket i ydelse, hvis ikke man møder i et nyttejob. 

quote At komme i nyttejob kan godt skræmme nogle til at finde et job

Frederik Thuesen, seniorforsker fra VIVE

Som eksempler har regeringen blandt andet nævnt afvaskning af legetøj i børnehaver, at samle skrald og rengøre kommunens skraldespande.

Men den socialdemokratiske borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel, stemte så sent som 1. september imod et forslag om netop at skabe flere nyttejobs. 

Ville fordoble antallet

Det konkrete forslag, som S-borgmesteren stemte imod, gik på at udvide det såkaldte Citykorps fra 50 til 100 nytteindsatspladser. 

Korpset har eksisteret siden 2014 og samler blandt andet affald og fjerner forladte cykler rundt i byen. 

Forslaget var til afstemning 1. september og gik på at oprette yderligere 50 nyttejobs specifikt til jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i mere end fem år.

De kunne blandt andet blive sat til at holde kommunale skove rene, bekæmpe invasive planter og vedligeholde kommunens legepladser, skure og bålhytter. 

Se den fulde liste i faktaboksen herunder.

Hvilke nyttejobs var i spil?

Ingen kommentarer

I 2019 var der alene i Odense Kommune 319 ikke-vestlige indvandrere, der har været på kontanthjælp i længere end 10 år. Gruppen udgjorde mere end 50 procent af den samlede bestand af langtidsledige odenseanere. 

TV 2 Fyn har siden onsdag forsøgt at få borgmester Peter Rahbæk Juel (S) til at svare på, hvorfor han stemte nej til at oprette flere nyttejobs, men han har ikke ønsket at stille op til et interview. 

Det vil til gengæld partifællen Cæcilie Crawley (S), som sidder i Beskæftigelses- og Socialudvalget og ligeledes stemte nej. 

quote Sprogundervisning og praktik er vigtigere end nyttejobs

Cæcilie Crawley (S), byrådsmedlem, Odense Kommune

Hun mener ikke, at der er fornuft i et "bruge krudt på" nyttejobs, når virksomhederne skriger på arbejdskraft, siger hun til TV 2 Fyn. 

- Vi kan se på nyttejobs, når det bliver relevant. Men lige nu bør vi lægge energien i at få folk ud på rigtige arbejdspladser. 

Men spidserne i dit parti har netop stået på Christiansborg og præsenteret en aftale, hvor de vil sende kontanthjælpsmodtagere ud i nyttejobs. Mener du, at det vil være spildt at bruge ressourcer på det?

- Vi er helt enige med moderpartiet i, at når man får en ydelse, skal man stå til rådighed. Sådan er reglerne. Men man skal primært lægge energien i at få folk ud på rigtige arbejdspladser. 

- Sprogundervisning og praktik er vigtigere end nyttejobs. Det er det, der giver et job, siger Cæcilie Crawley til TV 2 Fyn. 

Cæcilie Crawley vil hellere finde de rigtige jobs, så virksomheder på sigt også får nye medarbejdere. Fotograf: Redigering:

Flere skeptiske kommuner

Skepsissen mod flere nyttejobs findes ikke alene hos socialdemokraterne i Odense. 

Fra Jakob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus og formand for Kommunernes Landsforening, lød det onsdag, at det vil være for administrativt tungt, og samtidig ikke vil bringe indvandrerkvinderne tættere på arbejdsmarkedet.

Somme toner lyder fra seniorforsker Frederik Thuesen fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. 

- At komme i nyttejob kan godt skræmme nogle til at finde et job, men man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det giver de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger, siger han til DR.