Odense er landets dårligste: Nyttejobs skal hjælpe ikke-vestlige indvandrere i arbejde

Odense Kommune har en kedelig titel som den af landets kommuner, der har det laveste antal ikke-vestlige indvandrere i job. Det problem vil Venstres Mark Grossmann blandt andet afhjælpe med nyttejob.

Kun 47 procent af de ikke-vestlige indvandrere i Odense Kommune er i job, og det er mindre end samtlige af landets andre kommuner.

Derfor leder politikerne efter måder, hvorpå de kan gøre op med den kedelige rekord.

- Vi skal op i tempo nu, så derfor er jeg kommet med et forslag, der handler om nyttejobs, siger Venstres Mark Grossmann, medlem af Odense Kommunes beskæftigelses- og socialudvalg.

Hvis Odenses ikke-vestlige indvandrere nåede op på en beskæftigelsesfrekvens svarende til personer med dansk baggrund, ville de offentlige kasser spare 822 millioner kroner, viser en opgørelse, som Beskæftigelsesministeriet lavede i starten af juni.

Den såkaldte beskæftigelsesfrekvens for personer med dansk baggrund er på 73 procent.

Mark Grossmann, byrådsmedlem fra Venstre, vil have flere ikke-vestlige indvandrere i nyttejobs. Indtil videre er det dog 50 personer, det drejer sig om.
Mark Grossmann, byrådsmedlem fra Venstre, vil have flere ikke-vestlige indvandrere i nyttejobs. Indtil videre er det dog 50 personer, det drejer sig om.
Foto: Jonathan Malat

TV 2 Fyn har spurgt ind til Venstres strategi med nyttejobsene til at bekæmpe ledigheden blandt de ikke-vestlige indvandrede

Kritikere siger, at nyttejobs ikke virker. Vive (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, red.) siger, at det ikke nytter på folks jobparathed at sende dem ud og samle skrald på stranden. Hvorfor tror du, nyttejobs vil virke?

- Det handler om, at du er en del af et samfund. Du står op mandag og har fri om fredagen.

Beskræftigelsesfrekevns

Men det er jo stadig en passiv overførsel?

- Jo, men du er i gang med noget og viser din familie og dine børn, at du gør dig nyttig i samfundet. Og hvis deres børn ikke skal arve den her høje ledighed, skal de se, deres forældre være en del af arbejdsmarkedet.

Odense Kommune har 50 nyttejobs i dag. Hvor mange vil du gerne op på?

- Jeg kan forstå på forvaltningen, at man kan levere 100, så det bliver en fordobling.

Men der er jo tale om mere end 3.000 ikke-vestlige indvandrere, som skal i arbejde, hvis man skal nå den her beskæftigelsesfrekvens, så hvad vil du gøre?

- Så må man se på, om staten kan byde ind på opgaven. Det kunne eksempelvis være social- eller miljøstyrelsen, som byder ind på opgaven.

Vil gerne give kompetenceløft

Hvis vi får ikke-vestlige indvandrere ud til fjorden og samle skrald, så ved man, at de ikke lærer dansk af det, de får ikke set en dansk arbejdsplads indefra, og de kommer til at gå med andre ikke-vestlige indvandrere. Undersøgelser viser, at det bliver man ikke mere arbejdsparat af.

- Alternativet er jo, at de venter på, der en dag kommer et rigtigt job. Tænk på, hvor svært det er, at få et job i dagens Danmark, som er så højteknologisk, og hvor der bliver stillet så høje krav til medarbejderne.

Men alternativet er jo også, at man beslutter at bruge de penge, det rent faktisk kræver at kompetenceløfte de ikke-vestlige indvandrere. Man bruger over 600 millioner kroner om året på kontanthjælp til ikke-vestlige indvandrere. Hvorfor gør I ikke noget, I er stensikre på, virker, selvom det er dyrt?

- Jeg har ikke nogen problemer med, at man bruger penge fra Odense byråd på et kompetenceløft. Men hvis man kun kører kompetenceløft og går og venter på, de kommer i et rigtigt job,, så nytter det ikke, man afleverer et CV, hvor der står, man har været på overførselsindkomst i ti år.

Nyttejobs

Tidligere har TV 2 Fyn talt med beskæftigelses- og socialrådmand fra SF Brian Dybro, som vedkendte sig, at Odense har et problem på området.

- Vi kan og skal gøre det her bedre. Vi kan ikke være tjent med at ligge så lavt.

Rådmandens bud på en løsning var i særdeleshed de skræddersyede løsninger, som han sagde, allerede var sat i værk.

Det kan du læse mere om her.