Da 20-årige Elan Rahman fra Vollsmose var barn, spillede hun som den eneste pige med på drengenes fodboldhold.
Pigerne i det udsatte boligområde går nemlig ikke i lige så høj grad til fritidsaktiviteter som deres jævnaldrende. Det bekræfter den seneste opgørelse fra Odense Kommunes Fritidsvejledning.
Sidste skoleår gik 75 procent af pigerne i 4.-9. klasse på tværs af alle kommunens folkeskoler til en eller anden form for fritidsaktivitet. For jævnaldrende piger på Odinskolen, der ligger i Vollsmose, var tallet 60 procent.
Tendensen har sat sit præg på den lokale fodboldklub, B1909, der i mange år slet ikke havde en pigeafdeling.
- Man ser tit her i Vollsmose, at hvis pigerne ikke rigtig har noget at lave, er de meget hjemme. De sidder og laver lektier og snakker ikke rigtig med andre piger, siger Elan Rahman.
For fem år siden besluttede hun sig for at kaste sig ind i kampen for at skabe et socialt miljø for piger omkring fodbold i bydelen.
Siden er det gået stærkt.
Meget alene
Præcis hvilken forandring, der er sket i fodboldklubben, vender vi tilbage til. Drivkraften fandt Elan Rahman nemlig allerede som barn.
Hun elskede at spille fodbold med sine to trillingebrødre, men da hun begyndte i den lokale klub, ventede der ingen varm velkomst fra de nye holdkammerater.
- Jeg syntes ikke, det var særligt fedt i starten. Jeg oplevede, at drengene, jeg spillede med, så meget ned på mig. Der var jeg nødt til at kæmpe hårdt, fortæller Elan Rahman.
Der er mange fordomme om, at fodbold er en mandesport.
Flere gange fik hun lokket forskellige veninder med til træning, men selv var hun den eneste pige, der blev hængende i klubben. Til gengæld fik hun med tiden overbevist medspillerne om sit værd på banen, hvor hun en periode også fungerede som holdets anfører.
- Men jeg var tit meget alene med fodbolden, husker Elan Rahman, der efter tre år i B1909 fik mulighed for i stedet at spille på et pigehold i Marienlyst, en anden Odense-boldklub.
Det blev en øjenåbner.
- Jeg kunne mærke, der var et fællesskab. Vi skabte et fællesskab omkring fodbolden, siger Elan Rahman.
"En mandesport"
Elan Rahman var bare 14 år, da hun i 2019 af sin gamle træner fik tilbuddet om at vende tilbage til sin barndomsklub i Vollsmose for at være med til at starte noget op for piger.
Hun var ikke et sekund i tvivl.
- Jeg syntes, det kunne være så fedt, at pigerne i Vollsmose også kunne få mulighed for at opleve det fællesskab, jeg havde oplevet i Marienlyst. At de bare kunne starte på et ganske almindeligt pigehold, hvor alle starter på lige fod.
Ambitionen skulle dog vise sig at være svær at gøre til virkelighed.
- De første år var vi ikke særlig mange piger. Det var en kamp at få dem hertil, fortæller Elan Rahman.
Det er der flere årsager til, mener hun. En af dem er, at der stadig er nogle i forældregenerationen, der mener, at dét at spille fodbold kun er for mænd. Derfor har Elan Rahman og de andre frivillige og trænere brugt meget tid på at overvinde sprogbarrierer og gøre skeptiske forældre trygge ved, at deres piger kommer i klubben og spiller fodbold.
- Der er mange fordomme om, at fodbold er en mandesport, og at det ikke er for piger. Det kommer vel af kultur, altså at piger tilbage i hjemlandet ikke har haft mulighed for at spille fodbold. Så det kan være lidt svært for dem i starten at forstå, at piger også gerne må.
Lektiehjælp og landskampe
Når først pigerne er trådt ind af døren i B1909, handler det om at fastholde dem, så de bliver ved med at komme. Her er fællesskabet altafgørende, mener Elan Rahman, der ved siden af sine studier til civilingeniør ugentligt lægger mange frivillige timer i Vollsmose-klubben.
- Om fredagen tager vi nogle gange i skøjtehallen, vi har været til nogle landskampe sammen, og nogle gange mødes vi også bare og spiser noget mad, siger hun og fortsætter.
- Vi er jo nærmest pædagoger, når vi er herude. Vi hjælper med alt: Med skoleproblemer, med lektier og med fodbold. Alt, hvad de spørger os om, det hjælper vi med.
Og selvom fremmødet til træning kan være svingende, er det meget vigtigt ikke at give op, understreger den 20-årige ildsjæl.
- Uanset om der kommer to, tre eller fem til træning, skal man som træner komme med samme positiv energi. Vi skal ikke være kede af, hvis der kun kommer én. En person er jo fremskridt, understreger hun.
Piger med ikke-vestlig oprindelse dyrker mindre idræt
En drøm
Vedholdenheden har tilsyneladende båret frugt.
I dag har B1909 en hel pigeafdeling med flere end 60 piger fordelt på forskellige årgange.
Elan Rahman er cheftræner for U13 og U14-holdene, og hun glæder over, at piger fra Vollsmose ikke behøver at køre til en klub langt væk, hvis de som hende har en passion for fodbold.
- Det er en drøm, at der er så mange i klubben nu. Det havde jeg aldrig forestillet mig, siger hun og understreger, at det ikke kun handler om fodbold.
Timerne i klubben betyder nemlig, at pigerne lærer hinanden at kende på kryds og tværs, og ifølge Elan Rahman er det kilde til mange nye venskaber.
- Når de kommer i klubben første gang, er de typisk meget stille og tør ikke rigtigt at sige så meget. Men efter et par måneder sker der en kæmpe forandring, de begynder at snakke, vi ser deres personlighed. Og så ringer der måske nogle forældre og siger "Ej, min datter er faktisk rigtig glad for at spille fodbold."