I det fynske folks tjeneste

Frisør i brev til statsministeren: Vi beder om at blive behandlet med en smule respekt

Der er alvorligt brug for mere hjælp til selvstændige frisører, mener frisør Pernille Bjørn Frøsner. Hun har derfor sendt et brev til statministeren.

Pernille Bjørn Frøsner driver en frisørsalon i Odense. Hun ser gerne, at der kommer mere økonomisk hjælp til det nedlukkede erhverv. Foto: William Lorentzen

De økonomiske hjælpepakker, der skal sikre selvstændige gennem perioder med nedlukning under coronakrisen, er langt fra tilstrækkelige. 

Det mener frisør Pernille Bjørn Frøsner, der er indehaver af en frisørsalon i Odense. Hun er frustreret over ikke at kunne betale sine faste udgifter og egen løn med pengene fra hjælpepakkerne, og derfor har hun forfattet et brev til statsminister Mette Frederiksen (S).

Læs også Elev stopper på Oure Efterskole efter anklager om racisme

- Rent psykisk og fysisk kan vores kroppe heller ikke følge med i det tempo. Derfor følte jeg, at der var en eller anden, der blev nødt til at råbe højt. Det blev så mig, siger Pernille Bjørn

Målet med berevet er, at der både politisk og i befolkningen kommer fokus på, at hjælpepakkerne ikke gør nedlukningen til en dans på roser for de selvstændige - langtfra. 

- Hvis vi skal kunne betale vores regninger derhjemme og få mad på bordet, kan vi ikke gå flere måneder igen uden at få løn, siger Pernille Bjørn Frøsner. 

Personlige og økonomiske konsekvenser

Ifølge Pernille Bjørn Frøsner, der har ejet sin salon i Odense i otte år, er hun langt fra den eneste selvstændige frisør, som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen med de statslige hjælpepakker.

Hjælpepakkerne er hullede, og vi står selv med regningen for vores egen løn og vores faste udgifter

Pernille Bjørn Frøsner, selvstændig frisør

Den frustration, hun også kunne mærke blandt andre selvstændige gjorde, at hun skrev brevet til statsministeren. 

- Vi frisører har nogle facebookgrupper, hvor vi snakker sammen, og man kunne bare mærke, at desperationen blev større og større, siger Pernille Bjørn Frøsner.

Hun mener, at nedlukningen og den utilstrækkelige økonomiske hjælp er særlig svær efter en peride, hvor hun har arbejdet i 14 timer i døgnet hver dag for at indhente noget af det tabte fra nedlukningen i foråret. 

- Vi har ikke sagt godnat til vores børn hver aften. Vi har ikke fulgt dem i skole, fordi vi har arbejdet. Vi går glip af rigtig, rigtig mange ting, og det gør vi, fordi vi brænder for vores forretninger, siger hun.

Ingen penge til løn

Selvstændige frisører som Pernille Bjørn Frøsner kan få del i flere hjælpepakker, der hver især har til formål at holde hånden under forretningen.

Blandt andet dækker en lønkompensationspakke 90 procent af de ansattes løn, mens de erhvervsdrivende selv stå for at dække de resterede 10 procent. For Pernille Bjørn Frøsner, der har to ansatte i sin salon, er det en stor udgift at dække. 

Læs også Grimme huse skæmmer på Langeland - nu skal flere rives ned

Stolene i Pernille Bjørn Frøsners salon har været tomme, siden den 21. december, hvor erhvervet for anden gang på et år blev totalt lukket ned. Foto: William Lorentzen

-  I mit tilfælde har jeg for bare en af mine assistenter en egenbetaling på cirka 15.000 kroner. Så får jeg en tabt omsætningspakke på 23.000 kroner, som skal dække min egen løn, men når skatten er trukket fra de penge, så har jeg til at betale min ansatte den sidste del af hendes løn, og så har jeg altså ikke nogen penge til at betale min løn og jeg har ikke nogen penge til at betale mine faste udgifter med, forklarer Pernille Bjørn Frøsner. 

Derfor håber hun, at hendes brev kan sætte skub i politisk handling og mere hjælp: 

- Hjælpepakkerne er hullede, og vi står selv med regningen for vores egen løn og vores faste udgifter. 

Er det ikke bare sådan at være selvstændig? 

- Det mener jeg ikke. Jeg mener ikke, at vi skal være mindre værd end alle andre, når Mette Frederiksen står på skærmen og siger, at vi alle sammen skal gå hjem for at vise samfundssind. 

Frisør Pernille Bjørns brev til Mette Frederiksen

Kære Mette

 

Endnu en gang fortæller du at jeg, sammen med alle mine kollegaer, skal lukke min forretning.

Det jeg har kæmpet for i mange år, og som absolut ikke er en dans på roser. Og jeg kæmper videre. For det skal jeg.

 

Da nedlukningen ramte i marts, følte vi det virkelig herhjemme. Med en mand der arbejder i flybranchen, som også blev ramt. HÅRDT. Men så kom hjælpepakkerne, og jeg sad herhjemme med tårer i øjnene over al den hjælp vi kunne modtage. Det skulle nok gå. Regeringen holdt hånden under de små virksomheder. Under mig.

 

Pengene kom, vi fik lov til at åbne. Og vi knoklede. Vi knoklede så meget at vi næsten ikke kunne stå på vores ben. Vi arbejdede fra morgen til aften, uden pauser, uden at se vores børn. Men på ingen måde, kunne vi indhente den tabte omsætning.

 

Så havde vi pludselig arbejdet for meget, og stille og roligt faldt hånden, den som regeringen lovede at holder under os, langsomt ned. For på trods af pakkerne, så var der ingen løn at hente til os, ejerne. Vi måtte bruge alle pengene til at dække vores udgifter og løn til vores ansatte. Ikke så meget som dagpenge kunne vi få.

 

Begge mine børn var sendt hjem fra skole. Begge var tilmeldt SFO. En ydelse vi ikke gjorde brug af, men stadig skulle betale til. Nu står vi her så igen. Min søn er meldt ud, men det er min datter ikke. Vi skal stadig betale til SFO, helt uden at bruge den. Kan det virkelig passe?! Jeg kan jo ikke sige til mine kunder at de skal betale for den tid de havde hos mig i foråret, og heller ikke denne gang. De penge ville lune rigtig godt hos mig.

 

Vi beder ikke om meget, kære Mette. Vi har kigget på mens alle har fået udbetalt DERES feriepenge, og så mange andre kunne få 1000 kr til fornøjelser. Vores feriepenge, de bliver brugt til at betale for det vi tabte. Vi har betalt hele gildet, og selv om jeg under mit FANTASTISKE personale at det ikke skal gå ud over dem, så er det her en dyr fornøjelse for små virksomheder.

 

Vi beder bare om at blive behandlet med en lille smule respekt.

 

Med venlig hilsen

Pernille Bjørn

Se mere