Efterlyste Ingolf er fundet i god behold

59-årige demente Ingolf Hansen blev søndag formiddag efterlyst af Fyns Politi. Kort tid efter blev han fundet.

Opdatering
Clock20. sep 2020, kl. 12:28
Fyns Politi skriver på Twitter, at Ingolf Hansen er fundet i god behold. Han blev fundet af en tilfældig borger i Lunde sydvest for Otterup, hvor han var faldet og slået sig. Han har det efter omstændighederne godt.

Fyns Politi beder om hjælp til at finde en dement mand fra Odense.

Der er tale om den 59-årige Ingolf Hansen.

På det sociale medie Twitter, skriver Fyns Politi, at han lørdag aften omkring klokken 19.30 gik fra Pomosavej i Odense N og ikke er set siden.

Ingolf Hansen er 185 centimeter høj og beskrives af politiet som værende spinkel og uden tænder i munden. Han var iført en gul/orange refleksvest, da han forsvandt.

Har du set Ingolf Hansen, bedes du kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Oversigt

    Oversigt