Hanne elsker at være kassedame: - Hvis du er sød og flink, får du virkelig meget igen

For Hanne Skov Andersen er jobbet som kassedame det helt rigtige, fordi hun gør andre glade. Noget hun opfordre andre til at huske på, når de leder efter et lystbetonet job.

Man får både scannet sine varer ind, et godt råd eller to og et smil med på vejen, når man går forbi kassen i Superbrugsen i Næsby.

Her sidder Hanne Skov Andersen, og det har hun gjort de sidste seks år. Hun var i mange år selvstændig, men dårlige fødder betød, at hun var nødt til at skifte kurs. Det fortryder hun dog langt fra.

- Jeg har gjort det til min mission at være her og nyde det. Og jeg nyder det. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg er landet der, hvor jeg skal.

- Hvis du er sød og flink så får du virkelig meget igen. Og det er det, der gør, at det for mig er et drømmejob. Ikke økonomisk men personligt, siger hun til TV 2 FYN.

Hannes indsats for at gøre kunderne glade har givet pote, for i 2017 vandt hun prisen, som Danmarks sødeste kassedame. En titel, som også kunderne i dag mener er fortjent.

- Hanne kan vi ikke undvære. Hun har tid til at pjanke lidt og få en sludder. Hun har lige været på ferie,  og der var det ikke sjovt at komme herned. Ikke fordi de andre ikke er søde. De er bare ikke Hanne, fortæller pensionist Marianne Boytang.  

Kunderne går tit grinende ud af døren efter at have "ping ponget" ved hendes kasse fortæller Hanne.
Kunderne går tit grinende ud af døren efter at have "ping ponget" ved hendes kasse fortæller Hanne.
Foto: Flemming Ellegaard


Det gode job  

Siden Mette Frederiksen på et pressemøde meddelte, at myten om det lystbetonede job skal "aflives" har debatten om arbejdsglæde gået højt. Her er det særligt blandt de højtuddannede, at brynene er løftet. 


For hvorfor skal man egentlig tage et ufaglært job, når man har brugt mange år på at læse?

Ifølge Hanne Skov Andersen, så er det den glæde, hun giver til kunderne, der gør forskellen. Hun opfordrer derfor de akademikere, der mangler et job, til at søge noget andet, mens de venter på det rette.

- Du skal ikke tænke så meget over det, du laver. Hvis du kan gøre andre mennesker glade og du ved du kan gøre en forskel, så gør det. Også selvom det ikke er et drømmejob, siger hun og fortsætter.

- Hvis du lægger din sjæl i det, så bliver det noget helt andet, end hvis du bare går på arbejde for at tjene penge. 

Det lystbetonede arbejde

Oversigt

    Oversigt