Otte bilejere anmeldte søndag indbrud i deres biler. Samtlige otte biler havde over natten holdt parkeret samme sted. Indbruddene er sket på Dannebrogsgade i Odense C.
Ifølge Fyns Politi er der flere ting ved indbruddende foruden valget af parkering, der går igen ved alle otte tyverier.
Gerningsmanden eller -mændene har alle gange knust en siderude i bilen - oftest i bilens venstre side. Samtlige biler er gennemrodet, men i enkelte tilfælde er der ikke stjålet noget fra bilerne.
Ifølge Fyens.dk er antallet af indbrud i biler alene i Odense oppe på 14 siden torsdag eftermiddag.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.