Ingrid fik fremmed dames pas med posten

Pige fra Odense fik dame fra Rødovres pas.

- Jeg skreg faktisk fordi jeg undrede mig meget over, at det var et andet billede.

Det fortæller Ingrid Brandslund. Familien Brandslund fra Odense havde bestilt nye pas til deres børn, men da Ingrid åbnede sit pas, viste det sig, at passet tilhørte en Jytte Pedersen i Rødovre.

At Ingrid skulle få en fremmeds pas i hånden ryster Jytte Pedersen:

- Sådan noget det må jo slet ikke foregå, siger en lettere chokeret Jytte Pedersen til Tv 2/Fyn.

Det er Rigspolitiet som står for udstedelsen af pas og Anders Jørgensen fra Rigspolitiet siger til Tv 2/Fyn, at "hvis vi kan identificere årsagen til problemet, sørger vi for, at der bliver rettet ind".

Ingrid og hendes far afleverede torsdag passet på Borgerservice i Odense. Her beklager man hændelsen, men understreger også, at man ikke har aktier i den uheldige forveksling.

Oversigt

    Oversigt