Juletræer hitter overalt

Efterspørgslen på de nåleklædte juletræer er enorm i hele Europa. De danske producenter har derfor ikke træer nok til at dække efterspørgslen.

Det mærker de blandt andet på Fyn.
- Vi kan omsætte alt, hvad vi har - bare det næsten er grønt, siger Svend Erik Jørgensen, der er juletræsproducent i Odense.

I år kan eksporten blive en god forretning for producenterne. De regner med at priserne på træerne vil stige mellem 15 og 30 procent. Og det nye marked er ligger især i Østeuropa, hvor købekraften er blevet større.

Når man skal købe årets juletræ, betyder det, at priserne formentligt vil stige mellem 15 og 20 kroner pr. træ sammenlignet med sidste år.

Oversigt

    Oversigt