Ny direktør på OUH

Administrerende sygehusdirektør for Odense Universitetshospital, Jens Otto Jeppesen, fratræder stillingen og bliver i stedet leder af en ny enhed for Velfærdsinovation under Region Syddanmark. Han bliver afløst af Jane Kraglund, der kommer fra en stilling som direktør indenfor sundhedsområdet i Region Syddanmark. 

Jens Otto Jeppesen har været direktør for OUH i knap 15 år og forlader posten under en af hospitalets værste økonomiske kriser samtidig med, at man står over for at skulle bygge et af landets største sygehusprojekter.
- Man kan altid diskutere, hvornår det rigtige tidspunkt er, men da muligheden byder sig, har jeg valgt, at det skal være nu, udtaler Jens Otto Jeppesen.

Jane Kraglund frigøres med det samme fra sine hidtige opgaver i regionen og skal nu sammen emd den øvrige sygehusledelse arbejde med hospitalets fremtidige strategi.

Oversigt

    Oversigt